Jean de France | Analyse

Uddrag

Indledning
”Det gaar med mig, som med dem, der skriver Comoedier, mens de skrive paa Comoedien, falder dem af sig selv ind, hvorledes den skal udføres og endes.” sådan siger Marthe i komedien ”Jean De France” af Ludvig Holberg, og præcis sådan går det i den komedie. Pludselig og sent i komedien går pointen op for en.
I denne opgave vil jeg lave en analyse af Ludvig Holbergs ”Jean De France” (1722) med hovedvægt på karakteristik af Hans Frandsen og med inddragelse af Holbergs brug af sproglige virkemidler, sluttende med en fortolkning og perspektivering til oplysningstiden. Dette vil føre mig frem til det centrale budskab i ”Jean De France”, sammenstødet mellem nyt og gammelt ved oplysningstiden, udtrykt gennem modsætninger mellem Hans Frandsen og Marthe.

Ludvig Holberg
Ludvig Holberg blev født i Bergen i 1684. Hans moder var fra en præstefamilie, og på hans faders side var de bønder, men det lykkedes faderen at få en militærkarriere og blive oberstløjtnant, derfor var Ludvig Holberg bestemt til en militær løbebane. Men da han viste sig at være bogligt begavet trodsede han den militære løbebane og blev i 1702 optaget på Københavns Universitet. Han blev af økonomiske årsager nød til at arbejde som lærer ved siden af sine studier.
Ludvig Holberg ønskede at skrive komedier, da komediegenren vælger sine personer, miljøer og temaer fra borgerlighedens privatverden. Komediens konflikter er ofte generationsopgør mellem fædre og sønner, hvor der fremstilles to tidsaldres værdinormer i indbyrdes opgør.
Holberg mente selv at have ydet et personligt bidrag til komediegenren i form af de psykologiske typer i karakterkomedien. Disse komedier var ofte bygget op omkring en hovedperson, der var besat af en tidstypisk mani, som gav ham en forvrænget opfattelse af sig selv og verden omkring ham og dermed gjorde ham til en plage for familien og sine omgivelser.

---

Personkarakteristik af Hans Frandsen
Hans Frandsen er søn af Frands og Magdelone. Han er 20 år og er lige kommet hjem fra Paris. Turen til Paris har gjort stort indtryk på ham, og han har derfor taget den franske mode med sig hjem og er i komedien iført en ”rød klædes Slaap-rok” samt en meget bred hat.
Hans Frandsen omtaler sig selv – og vil kun omtales – som Jean De France. Han giver også nye franske navne til sine danske bekendte, han kalder f.eks. Elsebeth for Isabell og Arv for Garsong, hvilket betyder dreng eller tjener på fransk, - dog er det igen stavet forkert, da den rigtige stavemåde ville være garcon.
Hans Frandsen bruger som den eneste en forvrænget måde at sige monsieur og maitrasse på, han kalder det han ”mesuren” og ”matresse”. Endnu engang er der et sprogligt virkemiddel, som viser Hans Frandsens dårlige fransk.
Hans Frandsen er meget fascineret af alt det franske og det franske sprog, han taler derfor tit fransk til sine danske medmennesker, selvom de ikke forstår, hvad han siger, og han beder sin tjener, Pierre, om at tale... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind