Jeg er Carl Eriks hjemløshed | Analyse og fortolkning

Uddrag

Novellen, ”Jeg er Carl Eriks hjemløshed” er skrevet af Camilla Christensen og udgivet i novellesamlingen, Mere ved jeg ikke, 2014. Novellen handler om en kvinde, novellens jeg-fortæller, og hendes forhold til manden, Carl Erik. Novellens temaer er religion, fortid og identitet. Jeg-fortælleren og Carl Erik mødte hinanden på Katedralskolen, hvor Carl Erik for første gang opdager det frie liv uden religionens spændetrøje. Carl Eriks far er landmand, missionsk sognerådsmedlem og religiøs prædikant. Han prædiker om Bibelen, salmer og Johannesevangeliet. Han prædiker om Guds ord og skriften selv, og han tillader ikke, at jeg-fortælleren og Carl Erik sover sammen.

Novellen er opdelt i tre dele: begyndelse, midte og afslutning. I begyndelsen hører om at parret elsker på stranden på vej hjem til Carl Eriks forældre. I midtedelen hører man om mødet med svigerfamilien og i slutningen hører man om deres ´nye´ liv, hvor de stadigvæk er sammen, men hvor alt tilsyneladende har ændret sig, i form af at Carl Erik er blevet mere kristen, og er også blevet radioreporter og er rejst til Tyrkiet til to hellige floder, Eufrat og Tigris. Novellens handling starter i in media res og kompositionen er kronologisk med enkle flashbacks. Kvinden er førstepersonsfortæller og samtidig hovedperson i historien. Via hende har novellen en indre synsvinkel, og handlingen fremstilles ud fra kvindens perspektiv. Ydermere benyttes især tanker og indre monolog, hvilket gør at vi som læsere kommer ind i jeg-fortællerens indre univers. Novellen rummer en del kristne og intertekstuelle referencer, hvilket gør selve historien og budskabet ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind