Analyse af Bachs Fuga i C-mol | SRO | Musik A og Fysik B
Analyse af Bachs Fuga i C-mol | SRO | Musik A og Fysik B
Opgaven er en SRO i Musik A og Fysik B.
Opgaven handler om overtoner og frekvenser og så er der lavet en analyse af Bachs Fuga i C-mol.
Opgaveformulering:
Gør rede for udbredelse af lydbølger i luft og i en streng, herunder hvilke faktorer der bestemmer bølgernes udbredelseshastighed.
Forklar om stående bølger og resonans i udvalgte strenge-baserede musikinstrumenter.
Gør rede for teorien for toner og overtoner i instrumenterne, herunder den veltempererede stemning.
Udfør et forsøg hvor du måler overtonerne for forskellige toner i udvalgte instrumenter og analyser resultaterne. I skal have fokus på variabel kontrol.
Giv en auditiv analyse af overtonernes betydning for instrumentets klang. Giv en analyse af Bachs fuga i C-mol.
Diskuter sammenhængen mellem instrumenternes overtoner og musikalske anvendelser på baggrund heraf.
Lærers kommentar
"God opgave der både arbejder redegørende, analyserende og diskuterende. Fin balance mellem de to forskellige fag"
Studienets kommentar
Siden eksemplet blev skrevet, har man ændret på nogle af kravene til SRO. Derfor kan udformningen afvige lidt fra den måde, som en SRO skal skrives og bygges op i dag. Fx skal du ikke længere skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk. Nogle skoler havde desuden andre krav til længde før i tiden. De fleste krav er dog ens, så du kan sagtens bruge eksemplet til at få gode idéer til dit SRO.
Den bedste måde at bruge eksemplet er ved at bruge SRO-bogen sideløbende. SRP-bogen er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.
Indhold
Abstract………………………………………………………………………………………….. 4
· Redegørelse for udbredelsen af lydbølger i luft og i en streng ………………………………….. 5
· Forklaring og stående bølger og resonans, samt redegørelse af teorien for toner og overtoner og
den veltemperede stemning……………………………………………….………………………. 5
- Werchmeisters 1. …………………………………………………………………………8
- Werchmeisters 3…………………………………………………………………………..9
· Forsøg om overtonerne for forskellige toner fra forskellige instrumenter………………………..11
- Beskrivelse af overtonernes betydning for instrumentet klang…………………………..12
· Analyse af Bachs fuga i C-mol…………………………………………………………………. 13
- 1. gennemføring, temaet præsentation…………………………………………………. 14
- 2. gennemføring, modulationsdel………………………………………………………. 15
- 3. gennemføring, tætføring………………………………………………………………15
· Diskussion af sammenhængen mellem instrumenters overtoner og musikalske anvendelse……16
· Konklusion………………………………………………………………………………………17
· Litteraturliste…………………………………………………………………………………… 18
· Bilag……………………………………………………………………………………………..19
Uddrag
Redegørelse for udbredelsen af lydbølger i luft og i en streng.
De fleste vil sige, at lyd er noget man hører, men tager man et kig på lyd opdager man, at det bliver udsendt som bølger. Disse bølger breder sig gennem luften med en bestemt hastighed, som afgøres af temperaturen, hvor det skiftende er under -og overtoner.
Når der bliver udsendt en lyd, er det fordi lydbølgerne skubber til luftmolekylerne foran lydgiveren. Lader man lydgiveren være en højtaler, vil højtalerens membran svinge frem og tilbage, og derved påvirke luftmolekylerne. Når luftmolekylerne foran højtaleren bliver skubbet, presses de sammen, og der bliver derved skabt et overtryk. Dette overtryk breder sig gennem luften som en bølge, og når membranen fra højtaleren svinger tilbage igen, vil der i stedet blive skabt et undertryk som, ligesom overtrykket, vil skabe en bølge. Disse luftbølger der nu er blevet skabt, svinger med præcis samme frekvens som højtaleren, men desto længere væk de er fra højtaleren, desto mere vil deres svingninger i forhold til højtalerens blive forsinket. Bølgerne der bliver udsendt og molekylernes svingninger, går i samme retning og man kalder derfor luftbølger for longitudinale bølger, bedre kendt som længdebølger1.
Tager man udgangspunkt i lyd udsendt fra strenginstrumenter, har de alle til fælles, at lyden bliver udsendt fra en svingning på en streng. Der er dog forskellige måde at fremtvinge disse svingninger af strenge. På guitaren bliver der knipset på strengene med enten fingrene eller et plektre, hvor der på det akustiske klaver bliver slået på strengene med en lille hammer. Tonehøjden2 afhænger så af, hvor hårdt opstrammet strengen er og hvor tyk den er, og lydniveauet afhænger af, hvor hårdt man enten slår eller knipser på strengen.
Forklaring og stående bølger og resonans, samt redegørelse af teorien for toner og overtoner og den veltemperede stemning.
Alle instrumenter har sin egen specielle klang og anvendelsesområde. Forskellen i klangen mellem forskellige instrumenter kan variere meget, eller være næsten ens. Instrumenter bliver typisk inddelt i forskellige grupper alt efter deres karakteristiske træk. Dette er f.eks. deres klang og deres virkemåde i forhold til helhedsbilledet. Disse grupper er strygere, træblæsere messingblæsere, slagtøj osv. Instrumenter som klaver og guitar skaber et meget markant lydbillede i forhold til blæsere, og de kan derfor fungere alene.
Med udgangspunkt i strenginstrumenter vil vi nu komme ind på teorien for toner og deres overtoner.
Alle toner har hver deres tilhørende frekvens. Denne frekvens ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind