Her giver vi dig et overblik over profeten Muhammeds himmelrejse, som er en central myte i islam. Myten omtales også som profetens natterejse. Egentlig består myten af to dele, så den omtales også profetens natterejse og himmelfærd. Myten kendes også med de arabiske ord al-Isra (natterejsen) og al-Miraj (opstigningen).
Symbolik og billedsprog
Myten om profetens natterejse og himmelfærd indeholder flere elementer af billedsprog og symbolik.
En vigtig symbolsk handling sker, da englen Djibril åbner Muhammeds bryst og renser hans hjerte for at fylde det med tro og visdom. Dette symboliserer Muhammeds forberedelse til at modtage åbenbaringer fra Allah og er en metafor for profetens åndelige renhed.
Buraq, ridedyret som Muhammed rider på under sin rejse, symboliserer også noget vigtigt. Buraq er et fantasidyr med vinger og ansigt som en kvinde, og dens hvide farve repræsenterer renhed og uskyld. Dens evne til at tage lige så lange skridt, som øjet kan se, betyder, at Buraq kan transportere Muhammed hurtigt og effektivt. Buraq er derfor et symbol på Muhammeds åndelige rejse og den himmelske transport, som fører ham gennem forskellige niveauer af erkendelse og visdom.
De forskellige steder, hvor Muhammed gør stop og beder, har også symbolsk betydning. Medina, hvor Muhammed senere vil tage ophold, markerer begyndelsen på en ny fase i profetens liv og karriere. Sinai-bjerget, hvor Allah talte til profeten Musa, symboliserer den jødiske og kristne arv og viser, at islam er en fortsættelse af tidligere åbenbaringer. Bethlehem, hvor profeten Isa blev født, markerer Jesus som en af Allahs profeter og viser også, at islam er en religion, som omfatter alle profeter. Profeten Musas gravsted repræsenterer en anden profets arv og viser også, at Muhammed står i en tradition af profeter, der har været før ham.
