Lyrik og digte

Modernistisk lyrik og digtning bryder med traditionerne 

I modernismen er lyrikken måske den mest betydningsfulde genre. Lyrikken er i hvert fald overordnet set modernisternes foretrukne genre, og det er også typisk digte, du finder gengivet i lærebøger, hvis der gives eksempler på modernistisk litteratur. 

Lyrikken er måske så populær i modernismen, fordi det i lyrikken er tydeligt at se, hvordan de modernistiske forfattere bryder med den traditionelle, faste form. Traditionelt var det nærmest et krav, at lyrik og digte havde faste enderim og en regelmæssig rytme, men modernisterne bryder med de faste rim- og rytmemønstre. De mener, at de faste regler og normer er begrænsninger for litteraturen. 

Derfor bruger mange modernister frie vers. Frie vers betyder, at verslinjerne i et digt ikke rimer og ikke har en bunden rytme. Enderim og en bunden rytme skaber typisk sammenhæng og orden i et digt, men i modernismen forsøger mange forfattere at udtrykke samfundets kaos og forvirring med en fri form, der ikke hænger sammen ved hjælp af rim og rytme. 

Sætninger får også lov at stå ufærdige på linjerne, og ordvalget er upoetisk og underliggørende. Sproget er altså bevidst gjort underligt digtene, ...