Analyse af Acme og Omega | Organisation og ledelse | Erhvervsøkonomi C

Uddrag

Del 1:

De to elektronikvirksomheder Acme og Omega er omtrent lige store. Acme har en omsætning på $10 mio og 550 ansatte, Omegas omsætning er ca. $8 mio., og virksomheden har 480 ansatte. Acme har hidtil været mere effektiv end Omega og har opnået større nettoresultat. Begge producerer hovedsageligt trykte kredsløb.

Acme:
Acmes direktør John Tylor mener, at hans virksomhed er mest effektiv, fordi han er god til at køre en ”stram lederstil”. Acmes organisationsdiagram er vist i figur 1 nedenfor. Dette er den organisationstype, som Tylor mener, er den mest effektive til at få gennemført en fabrikation og samling af elektroniske produkter. De ansatte er generelt tilfredse med at arbejde på Acme, dog har nogle af lederne udtrykt ønske om at få noget mere frihed i deres job. En leder karakteriserede direktøren som et ”one­man­band” og udtalte: ”Selv om jeg respektere Johns lederevner, ønsker jeg af og til, at jeg havde lidt flere informationer om, hvad der foregår.

Omega:
Omegas direktør Jim Rawls tror ikke på organisationsdiagrammer. Han føler, at hans virksomhed har nogenlunde de samme afdelinger som Acme; men han mener, at virksomheden er så lille, at ting såsom organisationsdiagrammer blot skaber unaturlige barrierer mellem specialister, der skal kunne samarbejde. Jim har forbudt interne notater, idet han mener, at folk blot kan smutte over til hinanden og tale sammen. Nogle af de ansatte mener dog, at: ”Jim bruger for meget af sin tid på at sikre sig, at alle forstår, hvad vi laver og med at lytte til den enkeltes forslag”. En nyansat ingeniør udtaler: ”Da jeg først kom her, var jeg ikke helt sikker på, hvad jeg egentligt var ansat til at lave. En dag arbejdede jeg med nogle elektronikingeniører om at løse et problem, og næste dag hjalp jeg i forsendelsesafdelingen
med at designe nogle kartoner”.

Del 2:

I 1966 begynder de integrerede kredsløb (”Chips”) at vinde frem, og begge virksomheder forstår, at de må producere sådanne for ikke at komme bagud i den teknologiske udvikling. I 1966 kæmper Acme og Omega om en meget vigtig og stor underleverandør kontrakt om samling af hukommelsesenheder til en fotokopimaskine producents nye produkt. Heri vil indgå chips. Begge virksomheder har afgivet fordelagtige tilbud på produktionen af 100 prototype enheder, som producenten vil se, inden den endelige ordre afgives. Prototypeenheden kræves færdige inden to uger.

Del 3:

Acme:
Så snart direktør John Tylor modtager tegningerne (Mandag d. 11. juli 1966), sender han ordre til indkøbsafdelingen om at indkøbe alle nødvendige materialer, ”design” får besked om at udforme produktionstegningerne etc. Indtil alle afdelinger ved, hvad de skal gøre inden for nærmere fastsatte tidsrammer. De færdige produkter skal afsendes senest fredag den 22. juli. Onsdag den 13. juli finder indkøbsafdelingen ud af, at en speciel komponent ikke kan fås før om to uger, da producenten holder sommerferie Indkøbschefen mener dog, at komponenten kan sættes i til sidst. Ingeniørerne i den industrielle afdeling finder dog ud af, at dette vil øge produktionstiden kraftigt og skællenes med den mekaniske afdeling om, hvordan man skal klare problemet.

Fredag den 15. finder Taylor ud af, at man endnu ikke er begyndt produktionen, og beordrer folk til straks at gå i gang. Dette resulterer i , at produktionsafdelingen straks går i gang uden at vente på de industrielle ingeniørers beregninger af, hvorledes samleprocessen hurtigst og bedst gribes an. Dette bliver chefen for de industrielle ingeniører meget harm over og sætter sit personale i gang med andre opgaver..... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind