På de næste sider får du hjælp til at analysere folkevisen “Agnete og Havmanden”, som formentlig stammer fra den sene middelalder.
Hvis du har behov for mere hjælp til at komme i gang med analysen på egen hånd, anbefaler vi, at du læser vores generelle vejledning til folkeviseanalyse:
Denne tryllevise har to overgangsfaser
Normalt rummer trylleviser kun én overgangsfase. Her bevæger hovedpersonen sig fra barn til voksen i overført betydning. Men “Agnete og havmanden” er speciel, fordi Agnete faktisk gennemgår forskellige overgange i visen.
Den første overgang kan vi kalde “fra barn til voksen”. Her bevæger Agnete sig symbolsk fra at være en ugift pige til at være en gift kvinde, idet hun lader sig lokke af havmanden og accepterer at leve sammen med ham. Overgangen markeres direkte i strofe 4:
Han stopped hendes Øre, han stopped hendes Mund,
saa førte han hende til Havsens Bund.
Strofen beskriver den fysiske rejse eller overgang fra livet på landjorden til livet på havets bund. Den fysiske overgang er et billede på den mere symbolske modning, Agnete gennemgår.
Den anden overgang i visen kan vi kalde “fra fortabelse til frelse”. Set med middelalderens kristne øjne er Agnete fortabt, i det øjeblik hun siger ja til at leve med den dæmoniske havmand på havets bund. Men i denne fase bevæger Agnete sig ud af fortabelsen. Hun bliver frelst, dels fordi hun slipper væk fra havmanden og de mørke kræfter, han repræsenterer, og dels fordi hun genfinder sin kristne tro og dermed sikrer sin sjæls frelse.
Den anden overgang markeres af præcis samme ordlyd som den første overgang i strofe 4. Det sker i strofe 12, hvor havmanden fører Agnete op til landjorden. Igen fungerer den fysiske overgang som et billede på den symbolske overgang, Agnete gennemgår.
