Den afrikanske farm
Her får du hjælp til at analysere og fortolke Den afrikanske farm, som blev udgivet i 1937. Den afrikanske farm er en bog, skrevet af Karen Blixen (1885-1962), der handler om hendes liv som leder af en farm i Kenya, som på det tidspunkt var en engelsk koloni. Der er tale om en erindringsbog med tydelige skønlitterære træk. Det betyder, at Den afrikanske farm nogle gange opfattes som en roman. Sådan forstår vi dog ikke bogen her i analysehjælpen, selv om der er romanagtige træk ved den.
I analysehjælpen finder du først en side med den nødvendige baggrundsviden for at forstå Den afrikanske farm. Herefter har vi sammenfattet handlingen i et overordnet resumé og i resuméer af de fem dele, som bogen består af.
I selve analysen af bogen gennemgår vi dens genretræk, komposition, vigtigste personer samt det sprog og den fortælleteknik, der kendetegner Den afrikanske farm. Desuden finder du en fortolkning og perspektivering af bogen, hvor vi blandt andet forklarer, hvorfor Blixen er blevet kritiseret for kolonialisme. Til sidst i analysehjælpen finder du en række korte analyser af de mest populære kapitler fra Den afrikanske farm.
Vi citerer fra Gyldendals udgave af Den afrikanske farm fra 2020, som stort set kun adskiller sig fra originalen ved at bruge moderne retskrivning. Sidetallene passer nogenlunde med sidetallene i de fleste andre udgaver.
Uddrag
Her kan du læse et uddrag af analysehjælpen: