Analyse af "En æggesnaps"

Uddrag

Teksten ”En æggesnaps” er skrevet af Tove Ditlevsen i 1948 – altså i efterkrigstiden. Man kan i Litteraturens Veje læse, at denne tids forfatterskaber var mest domineret af mænd, som kom fra kultiverede og velstående miljøer. Tekster fra denne tid er derfor bygget op omkring dette miljø. Tove Ditlevsen er dog en undtagelse. Ditlevsen kom fra arbejderklassen og dermed et helt andet miljø og en anden kultur. Endvidere var hun ikke uddannet og er som forfatter selvlært. Hendes tekster er socialrealistiske skildringer af barne- og pigeliv i arbejderklassen på denne tid, og man mærker tydeligt hvilken indgang og holdning, Ditlevsen har til dette. Hun skildrer livet, som det nu engang er med viljer, som knækkes, børn, som forulempes seksuelt, livet, som er indeklemt og gråt og længslen for at komme ud, der gang på gang forhindres. Livet her er efter Ditlevsens me-ning altså langt fra et privilegium, men derimod noget man vil ud af, akkurat som hun selv prøve-de på i sit eget liv ved at gifte sig med mænd, som placerede hende i en anden social klasse.

Novellen er skrevet i 1948, som man må gå ud fra også er den tid, novellen foregår i, idet der ikke er nævnt et andet årstal. Dette kan sagtens passe, idet livet, som skildres i novellen, umiddelbart nemt kan foregå i denne tid, idet moderens job er fabriksarbejde, hvor hun er nødt til at arbejde længe hver dag på nær søndag for overhovedet at have råd til tøj og mad. Man hører endvidere ikke meget til velfærdsstaten i novellen.
Den fortalte tid i novellen er meget kort. Den strækker sig kun fra, at barnet står og venter på, at moderen kommer hjem fra arbejde, indtil de begge har spist aftensmad, og moderen sætter sig ind i stuen. Det må altså ikke være mere end et par timer eller halvanden, og idet barnet har haft aftensmaden et stykke tid, som man kan læse på side et, linje enogtredive, hvor barnet siger ”Jeg har stegt frikadellerne mor, de skal bare varmes”, må det være omkring tidsrummet 17.30-19.00.

Novellens handling udspiller sig i det fattige arbejdermiljø. Der nævnes intet om geografisk place-ring, men man ved dog, at moderen og datteren bor i en boligblok, idet man i starten af novellen får at vide at ”Nu var Hansen på tredje kommet hjem, og Ketty fra sodafabrikken, og fyrbøder Henriksens kone”... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind