[0]

Voksne mennesker kan godt tale om sex

I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere og fortolke novellen “Voksne mennesker kan godt tale om sex”. Novellen er skrevet af Katrine Marie Guldager i 2009 og udgivet i Nu er vi så her.

Vi giver dig et resumé af teksten og gennemgår de centrale elementer i analysen. Derudover får du også hjælp til fortolkningen. Til sidst giver vi dig nogle forslag til at perspektivere teksten. Hvis du har brug hjælp til at komme i gang med din analyse, kan du læse vores arbejdsspørgsmål

Til sidst kan du finde et eksempel på, hvordan en opgave om novellen kan se ud.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag fra analysehjælpen:

Titlen fortæller om morens svigt

I en novelles titel ligger ofte en nøgle til at fortolke teksten. Her viser vi med nogle punkter, hvordan novellen ”Voksne mennesker kan godt tale om sex” kan forstås ud fra titlen. 

En vigtig del af kvindefrigørelsen i 70’erne var, at man kunne tale frit og åbent om sex. Moren taler i novellen meget åbent med sin datter om sex, og det viser, at hun på en måde stadig sidder fast i halvfjerdsernes kvindekamp: 

Han græd hver morgen, og det eneste, jeg havde at trøste ham med, var … ja, sex, Louise, det kan jeg vel godt sige til dig nu, du har jo været voksen længe, og voksne mennesker kan godt tale om sex. 

Titlen viser noget om det vanskelige og uafklarede forhold, som Louise og moren har til hinanden. På den ene side er de to voksne mennesker, der taler sammen. Men på den anden side er de mor og barn, og derfor er det meget upassende og forkert, at moren taler om sit sexliv med den mand, som hun forlod Louise til fordel for. Moren formår stadigvæk ikke at tage sin morrolle på sig. 

Titlen viser, at moren overhovedet ikke forstår Louise og de ting, Louise har behov for. Moren kan godt tale om sex, men ikke om de svære følelser, fx hvor svært det var for Louise, at moren forlod hende som helt lille. Titlen viser på en meget markant måde, at moren overhovedet ikke formår at imødegå Louise og hendes behov.

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind

Voksne mennesker kan godt tale om sex

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.