Unge kriminelle på sikrede institutioner
- Universitet el. Videregående 2. år
- Andet
- Ingen givet
- 28
- 10324
Rapport: Unge kriminelle på sikrede institutioner
3. semesters projekt DSH-K.
Problemformulering
Hvilke handlemuligheder har socialrådgiveren ift. at resocialisere unge kriminelle mellem 15 og17 år i de sikrede institutioner?
Underspørgsmål
Hvilke barrierer kan socialrådgiveren møde ift. resocialisering af den unge?
Ud fra et helhedssyn vil vi undersøge følgende faktorers betydning ift. oven¬nævnte spørgs-mål:
• Den unges miljø og netværk, herunder institutionens rammer
• De unges sociale og faglige kompetencer
• Den unges identitet
• Den unge og familiens motivation
• Lovgivningen, organisationen og det civile samfund
• Det tværfaglige samarbejde
Studienets kommentar
Socialrådgiveruddannelsen 2008.
Indhold
Indledning 2
Problemformulering 2
Underspørgsmål 3
Begrebsafklaring 3
Metodiske overvejelser 4
Beskrivelse 6
Projekt Fokus 6
Resume af interview med ung kriminel, Omid 8
Resume af interview med ungerådgiver Nicky Andersson, Greve Kommune 9
Teori 10
Analyse 12
Analyse af indretningen og sikringsgraden af de sikrede institutioner 13
Stigmatisering og marginalisering 14
Analyse af de unges problemstillinger 15
Analyse af socialrådgiverens indsats 17
De positive forløb set ift. socialrådgiverens indsats 18
De negative forløb set ift. socialrådgiverens indsats 18
Rammernes betydning for socialrådgiverens handlemuligheder 18
Mellem faglighed og lovgivning 19
Valg af institution - pladsmangel 20
Organisationen og ressourcer 20
Socialpolitikkens fokus 21
Motivation 22
Det civile samfund 22
Konklusion 23
Handleplan 24
Litteraturliste 26
Uddrag
Indledning
Samfundsdebatten fokuserer i øjeblikket meget på, hvordan vi bedst muligt skal sætte ind overfor de unge kriminelle. Kriminaliteten er faldende blandt de 15-17-årige, men karakteren af kriminaliteten er blevet hårdere. Recidiv er ca. 63% .
Flere unge oplever at blive varetægtsfængslet i isolation i et almindeligt voksenfængsel pga. manglende pladser i de sikrede institutioner. Disse oplysninger strider imod FN's Bør¬nekon-vention artikel 37, som forpligter landet til ikke at frihedsberøve unge under 18 år sammen med voksne . Yderligere bekymrende er det, at de sikrede institutioner, ifølge mange af de ind¬satte unge, mere og mere ligner de almindelige fængsler, som man forsøger at skærme de unge imod .
Anbringelse i sikret institution er et alvorligt indgreb i de unges liv. Det er derfor vigtigt at sikre sig mod utilsigtede, negative følgevirkninger af den frihedsberøvelse, som opholdet in-debærer for den enkelte. Samtidig er der store udgifter forbundet med driften af afdelingerne - udgifter, som man ud fra et samfundsøkonomisk synspunkt, ønsker at få et positivt udbytte ud af, fx i form af færre kriminelle handlin¬ger efter de unges udskrivning .
Projekt Fokus beskriver nøje de unges ople¬velse af anbringelsen i de sik¬rede in¬stitutioner, de-res ønsker og problemer for¬bundet herved. Rapporten, som har de unges per¬spektiv, har givet os anledning til at overveje, hvordan vi som social¬rådgivere kan være med til at påvirke de unges re¬soci¬alisering med de valg, vi træffer sammen med og for den unge. Hvordan kan vi blive bedre til at hjælpe målgruppen med at opnå de kompetencer, de skal bruge for at kunne begå sig i det senmoderne samfund? Hvilke barrierer kan gøre det svært at praktisere netop den faglige standard, som er ønskværdig ift. vores viden om, hvad der skal til for at skabe en vellykket resocialise¬ring? Dette har ledt os til følgende problemformulering med dertil hø-rende underspørgsmål... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
