Ulande og ulandsbistand | Geografi C

Dette er en rapport om ulande og deres udvikling. Vi kommer også ind på ulandsbistandens betydning. Vi redegør til at starte med for, hvordan ulande defineres, og ulandenes historie.

Lærers kommentar

Du har skrevet en rigtig god opgave og du har overblik over emnet. Husk at holde fokusset i dine besvarelser. Ellers kommer du med nogle gode refleksioner og egne holdninger. Husk også at begrunde dine udsagn, så de bliver mere konkrete. Ros for brug af nye figurer.

Indhold

Vurdering af hvilken betydning den koloniale periode har haft for ulandenes udvikling? 3
- Ulande, som især gælder afrikanske lande, kendetegnes ved følgende: 3
Giv en redegørelse for den danske bistandspolitik til ulandene 5
- Hvilke lande får bistand fra Danmark? (hvilke kriterier udvælges landene efter?) 5
- Hvor store beløb er der tale om? 6
- Hvilken udvikling har der været i bistandens størrelse? 7
- Hvad er forskellen på multilateral og bilateral ulandshjælp? 7
- Får Danmark noget ud af at hjælpe i ulandene? 7
- Hvilken form for hjælp er der tale om? 8
- Kan hjælpen være direkte skadelig? (for ulandet) 8
Hvad er baggrunden for den industrialiserede globalisering? 10
- Hvad betyder det for beskæftigelsen i dansk industri? 11
WTO (World Trade Organization): 12
- Diskuter i hvilken udstrækning en afskaffelse af internationale handelsbegrænsninger vil være til gavn for ulandene? 12

Uddrag

Ulande, som især gælder afrikanske lande, kendetegnes ved følgende:
Demografiske parametre:
Overbefolkning ift. Fødevarer, En befolkningspyramide hvor fordelingen er højest i de yngre aldersgrupper (altså: høj fertilitet), høj dødelighed (dårlige levevilkår), stor beboelse uden for byerne, tidlige ægteskaber, eksogene sygdomme.

Erhvervsmæssige parametre:
Stor beskæftigelse indenfor Primær sektor (råvare-produktion & landbrug), dårlige infrastrukturelle forhold, Lav BNP. Pr. indbygger, eksporterer råstoffer, importerer industrivarer, har en lav mekaniseringsgrad.

Sociale Forhold:
Lav HDI, lav uddannelsesniveau (analfabeter), dårlige levevilkår, ulige indkomstfordeling, meget præget af diktatoriske styre, klima (varme sløvhed og negative fysiske effekter).

Grunden til disse kendetegn opridses, er for at sammenligne de koloniserede landes beskrivelse, med den beskrivelse der forefindes i dag og beskriver ulande og deres stagnerende udvikling.
Lande som Sierra Leone (verdens fattigste land ifølge FN) og andre sydafrikanske lande, har meget ressource rige landskab med mange naturalier. Dog er deres evne til at lave råvarer om til produkter ikke god. Det var den heller ikke under koloniseringen, hvor råvarerne blev hentet i de koloniserede områder og færdigproduceret i de industrialiserede europæiske lande. Dermed blev der lavet et klasseskel hvor de teknologiske forhold blev stærkt forbedret op gennem Europa, mens råvareproducerende lande fortsat blev bedt om at plante/producere de råvarer der var efterspørgsel på i Europa. Latinamerika stod for den store produktion af Kaffe (trods bønnen oprindeligt kom fra Afrika, men blev bragt til Mexico/Sydamerika af Spanien & Portugal i 1600-1700 tallet). Trods den store efterspørgsel på arbejdskraft i de koloniserede lande fulgte lønningerne ikke med: Som slave/bonde havde man ikke krav på noget, hvilket gjorde at det var vigtigere at finde forsørgelse end at kæmpe for sine rettigheder. Dette skel gjorde Europa rigere og de koloniserede lande fattigere. Produktionsgangen medførte at bønnerne, som producerede råvarerne, også var afhængige af at købe de færdigproducerede importvarer fra Europa... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind