SOP: Finanskrisen i Historie og IØ

  • HHX 3. år
  • SRP (Historie B, International Økonomi A, SOP)
  • 12
  • 35
  • 7468
  • PDF

SOP: Finanskrisen i Historie og IØ

SOP som går i dybden med Finanskrisen, ved brug af fordybelsesfagene Samtidshistorie B og International Økonomi A.

I opgave gives der først en redegørelse af årsagerne som ligger til grund for subprime-krisen.

Herefter foretages en makroøkonomisk landeanalyse af USA fra 2006-2010, ved brug af nøgletal - i denne forbindelse analyseres endvidere effekterne af de væsentligste finans- samt pengepolitiske instrumenter anvendt som middel imod krisen, og de tilknyttede ideologier til disse tiltag undersøges.

Slutteligt vurderes fremtiden for amerikansk økonomi, og der gøres rede for de politiske tanker bagved denne vurdering. Til allersidst følger en opsamlende konklusion på opgavens delresultater.

Opgaveformulering

Med udgangspunkt i den amerikanske centralbanks rentepolitik efteråret 2000 ønskes en redegørelse af årsagerne til subprime-krisen.

Ud fra relevante nøgletal skal der foretages en makroøkonomisk landeanalyse af USA i perioden 2006-2010. Analyser desuden effekterne af de væsentligste finans- og pengepolitiske instrumenter, der er blevet anvendt til at modvirke krisen og undersøg, hvilke ideologier disse er knyttet til.

På baggrund af analysen ønske en vurdering af fremtidsudsigterne for amerikansk økonomi og de politiske tanker bag dette.

Studienets kommentar

Studieområdeprojekter på hhx hed tidligere studieretningsprojekter (SRP). Eksemplet her er skrevet som et SRP. Der er enkelte forskelle mellem de to opgavetyper. I dag skal du fx ikke skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk. De fleste krav er dog ens, så du kan sagtens bruge eksemplet til at få gode idéer til dit SOP.

Den bedste måde at bruge eksemplet er ved at bruge SOP-bogen sideløbende. SOP-bogen er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.

Indhold

1 Indledning 1
2 Metode og afgrænsning 2
3 Rentepolitikkens indflydelse 3
3.1 Krisens spæde start 3
3.2 Boligboblen 4
3.3 Finansiering ved den traditionelle model samt subprime modellen 5
3.4 Subprime modellen bukker under 6
4 Makroøkonomisk landeanalyse samt politiske indgreb 7
4.1 Den svage økonomiske vækst 7
4.2 Arbejdsløshedens manglende fremgang 8
4.3 Betalingsbalancen i bedring 9
4.4 Eksportens fremgang forbedrer betalingsbalancen 10
4.5 De offentlige finansers himmelflugt 11
4.6 Inflationen har toppet 12
4.7 Lønstigningernes udfasning efter recessionen 13
4.8 Renten forbliver lav til medio 2013 14
4.9 Finans- og pengepolitiske indgreb under krisen 14
4.10 Ideologierne bag indgrebene under krisen 16
5 Fremtidsudsigterne for amerikansk økonomi 17
5.1 Fremtiden for USA – fremgang eller stilstand? 17
6 Konklusion 21
7 Litteraturliste 22
8 Bilag 26

Uddrag

1 Indledning

Den amerikanske økonomi led et hårdt slag i forbindelse med IT-krisen som satte sine tydelige spor. Efterfølgende kom terrorangrebet på World Trade Center, efterfulgt af boligboblen, der skabte grobund for finanskrisen. Den amerikanske finanskrise har efterladt den amerikanske økonomi blødende, hvilket kan ses nationalt og internationalt.

Denne opgave vil holde fokus inden for de amerikanske grænser og lægge vægt på subprime-krisen og hvilke konsekvenser denne havde for den amerikanske økonomi. Dette vil blive gjort med udgangspunkt i den rentepolitik, som den amerikanske centralbank har ført efter 2000, hvor boligboblens medvirken til finanskrisen vil blive ridset op.

Makroøkonomiske nøgletal vil danne baggrund for en analyse af den amerikanske økonomi fra 2006-2010, samt finans- og pengepolitiske instrumenter, fremført af to forskellige regeringer, som begge ønskede at modvirke krisen, dog på hver deres måde. Indgrebenes ideologiske tilhørsforhold vil ligeledes blive undersøgt.

Med udgangspunkt i ovenstående makroøkonomiske nøgletal samt politiske indgreb, vil frem-tidsudsigterne for den amerikanske økonomi og de politiske tanker bag disse, blive vurderet.

I denne opgave er der valgt at fokus skal lægges på subprime-krisen og hvilke konsekvenser denne havde for den amerikanske økonomi. Opgaveformuleringen, og emnet generelt, lægger meget op til, at international økonomi tager styringen og dermed er det bærende fag i opgaven. Det er derfor valgt, at den bærende del af opgaven omhandler dette fag. Samtidshistorie er dog langt fra udeladt og indgår flere steder, nogle steder implicit. Der tages bl.a. udgangspunkt i samfundsvidenskaben, da der primært fokuseres på overindividuelle størrelser, herunder staten, centralbanken o.l. Ydermere tages den ideografiske synsvinkel i brug, da der i denne opgave er lagt fokus på et enkeltstående tilfælde, dvs. der ikke bliver generaliseret. Ligeledes bliver faget inddraget, hvis man kigger på den historiske forklaring – her årsagsforklaring, da forklaringerne til finanskrisen bygger på iagttagelser. Faget indgår tilmed i f.eks. den redegørende del, hvor boligboblen, en ”gammel” begivenhed, bliver uddybet og endvidere sætter samtidshistorie sit tydelige præg på kilderne, da nogle af dem må betegnes som værende historiske, herunder BBC.
Analysen i opgaven er baseret på en deduktiv tilgang, grundet dens udgangspunkt i eksisterende teori keynesianismen, og tester denne på de politiske indgreb, foretaget under krisen. Samtidig vil der indgå både kvalitative samt kvantitative data.

For at opgaven bliver så pålidelig som mulig, bygger den på mange kilder, både bøger og internetsider, fra Danmark, England og USA. Benyttelsen af flere kilder skal skabe pålidelighed ved, at indholdet i disse bliver bakket op af andre kilder, dvs. kildernes troværdighed bliver krydschecket.
I opgaven er der valgt at rette fokus mod USA, dvs. der kun er valgt én case. Valget af lige netop USA har baggrund i, at den almene opfattelse af krisens begyndelse er skabt ved episoder inden for USA's grænser, som bliver belyst i den redegørende del. Valget af én case giver plads til en mere udførlig redegørelse, da der kun skal lægges vægt på én nation, samt analysedelen kan komme mere i dybden, ligeledes fordi der kun fokuseres på ét land.

Selve analysen, dvs. der ses her bort fra redegørelsen, vil tidsmæssigt være begrænset til at omfatte årene 2006 til 2010, hvor konsekvenserne af krisen for alvor blev synlige. Analysen vil ydermere foregå på makroniveau... Køb adgang for at læse mere

SOP: Finanskrisen i Historie og IØ

[6]
Bedømmelser
  • 15-02-2013
    Givet af HHX-elev på 3. år
    En af de bedste opgaver jeg længe har set... God rød tråd igennem hele opgaven, sproget er flot og variende. En flot opgave, ikke noget at sige til den har fået 12.
  • 21-02-2016
    Givet af HHX-elev på 3. år
    ........................................
  • 08-02-2016
    Givet af HHX-elev på 3. år
    Rigtig god og fornuftig opgave
  • 16-11-2015
    SUPER opgave, fin rød tråd