SRP om Tyskland og Demokrati i Samfundsfag og Historie

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Samfundsfag A)
  • 10
  • 21
  • 6207
  • PDF

SRP om Tyskland og Demokrati i Samfundsfag og Historie

SRP om Tysklands Demokrati og kampen for og imod dette - Opgaven er skrevet i fagene Samfundsfag A og Historie A.

I opgaven gennemgår jeg Tysklands historie i forhold til demokratiet, og i denne forbindelse kigges der bl.a. på Weimar-republikken og dens forfatning, de politiske partier i 1930'erne og den økonomiske situation.

Herefter kigges der på den demokratiske situation efter 2. Verdenskrig, og bl.a. på attituderne som Hal Koch og Robert A. Dahl havde til demokratiet.

Slutteligt overvejelser omkring hvorvidt EU er med til at sikre demokratiet.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Abstract 3
Indledning 4
Weimar-forfatningen 5
De politiske institutioner 6
De politiske partier 8
Den økonomiske situation i 1930'erne 9
Demokratidebatten efter 2. verdenskrig 10
Hal Kochs demokratiopfattelse 10
Alf Ross' demokratiopfattelse 11
Robert A. Dahls demokratiopfattelse 11
Den tyske grundlov 1949 12
Påvirkning fra demokratidebatten 13
Historisk påvirkning 15
Kan man sikre demokratiet for meget? 17
Er EU med til at sikre demokratiet? 19
Konklusion 21
Litteraturliste 22
Artikler 22

Uddrag

Indledning:
I denne opgave vil jeg lægge vægt på det tyske demokrati, demokratiet i Weimarrepublikken og dets undergang i 1933 ved overtagelsen af regeringsmagten ved NSDAP. Der er nogle forskellige årsager til Hitlers og NSDAP pludselige fremgang og overtagelse af magten i Tyskland.

Jeg vil i denne opgave undersøge tre af disse årsager, Weimar-forfatningen, de politiske institutioner og de politiske partier. Udover disse tre årsager, er der en anden vigtig årsag, jeg kort vil belyse nemlig den økonomiske krise i 1930'erne.

Jeg vil redegøre kort for Weimar-forfatningens indførelse og derefter undersøge problematikken omkring forfatningen, siden den ikke holdte, ud fra befolkningens holdning til demokrati i forhold til Hal Kochs demokratiopfattelse.

Så vil jeg kigge på de politiske institutioner og undersøge, hvilke mangler der var, siden NSDAP og Hitler kunne sætte sig på magten uden et reelt flertal i rigsdagen.

Den tredje årsag, jeg vil undersøge, er de politiske partier i henhold til hvem, der stod stærkt og hvem, der var i koalition med hinanden, og hvordan det påvirkede det politiske arbejde optil NSDAPs overtagelse af magten.

Derefter vil jeg kort redegøre for nogle forskellige demokratiopfattelser, der kom til efter 2. verdenskrig, og som stadig er relevante demokratiteorier i dag.

Jeg vil bruge de forskellige demokratiopfattelser til at undersøge, hvilke der kommer til udtryk i det (vest)tyske samfund og deres grundlov fra 1949. Her vil jeg ligge vægt på, om den tyske grundlov er skabt ud fra demokratidebatten, eller om den er skrevet på baggrund af historiske minder og skræk for en gentagelse af historien i Weimarrepublikken.

Ud fra alt det, jeg er kommet frem til i opgaven, vil jeg diskutere, om det kan lade sig gøre, at et udemokratisk eller nynazistisk parti ville kunne overtage magten i et moderne Tyskland, som man så det i 1933 ved NSDAPs overtagelse af magten.

Jeg vil i min diskussion inddrage den tyske grundlov fra 1949 og EU's indflydelse på Tyskland og demokrati for at se, hvad man har ændret, og hvor der måske kan være ”huller i systemet” til en udemokratisk overtagelse igen.

Weimar-forfatningen
Weimar-forfatningen blev indført den 11. august 1919, da en nationalforsamling i byen Weimar besluttede at Tyskland var gået fra et kejserrige til en republik, og lavede en forfatning som bevis på dette. Det var socialdemokratiet SPD, det tyske demokratisk parti DDP, og det katolske centrum-parti der stod sammen om forfatningen. Denne samling af partier blev også kaldt Weimarkoalitionen, og det var dem der endte som sejrherrer da forfatningen var færdig. Weimar-forfatningen var det første skridt for demokrati i Tyskland, efter mange år med kejserrige. Man indførte stemmeret for alle, både mænd og kvinder, over 20 år. Man lavede forfatningen for at undgå et Sovjettyskland, som det tyske kommunistparti KPD ønskede. Det vil sige at der i denne periode var tre arbejderpartier, som ønskede noget forskelligt for Tysklands fremtid... Køb adgang for at læse mere

SRP om Tyskland og Demokrati i Samfundsfag og Historie

[1]
Bedømmelser
  • 23-05-2011
    okay opgave meget præcis og god

Materialer relateret til SRP om Tyskland og Demokrati i Samfundsfag og Historie.