Kroppens fysiologi og kondition | Træningsprojekt

Uddrag

Kondition
Kondition defineres som kroppens evne til at optage, transportere og udnytte ilten. Formålet med konditionstræning er at forbedre de ilttransporterende organer som, hjerte, lunger og kredsløbs evne til at levere ilt og næringsstoffer til de arbejdende muskler. For at opnå en konditionseffekt kræver det dog træning min. 3 gange om ugen i 30-40 min. hver gang. En god kondition kan være medfødt, men uanset om den er god fra fødslen kan den forbedres ved regelmæssig træning.
Kondital
Konditallet beskriver kroppens kondition i forhold til legemsvægten og kan beregnes ud fra følgende formel:

Et højt kondital er vigtigt for at man kan præstere hårdt fysisk arbejde over længere tid. Jo større iltmængde man kan optage, jo mere arbejde kan man præstere. Kvinders evne til at optage ilt er 10-20% dårligere end mænds, hvilket især skyldes at kvinder, fra naturens side, har en lavere hæmoglobinkoncentration (det stof i de røde blodlegemer der transporterer ilten rund) og en højere fedtprocent end mænd.
Mit kondital før påbegyndelsen af træningsprojektet var 37,4 - dette tal er derfor udtryk for at jeg maksimalt kan optage 37,4 ml. ilt pr. kg legemsvægt pr. minut.
Træningsformer:
Overordnet er der to måder at træne kondition på:
1. Kontinuerlig træning
2. Intervaltræning
En god tommelfingerregel er, at jo højere intensitet træningen har, jo større effekt har træningen, og jo mere belaster man kroppen. Når man udøver konditionstræning bør man, som hovedregel, altid inddrage både kontinuerlig træning og intervaltræning, fordi det skaber variation i træningen og kroppen bliverpå den måde belastet forskelligt.

---

Kroppens fysiologi
Herunder har jeg valgt at beskrive kroppens fysiologi, da jeg synes det er spændende at få indblik i hvad der sker med kroppen og hvilke organer der påvirkes ved konditionstræning.

Hjerte og kredsløb:

Hjertet er en stor hul muskel, der sidder i brysthulen. Det pumper blodet rundt i kroppen vha. to kredsløb; lundekredsløbet og det centrale kredsløb. Begge kredsløb består af hjertet som pumpe, et rørsystem bestående af arterier og vener og endelig et udvekslingssystem i form af kapillærer.

I det lille kredsløb bliver iltfattigt blod pumpet fra hjertets højre kammer ud til lungerne, hvor det bliver iltet. Fra lungerne bliver det så sendt tilbage til hjertets venstre kammer, hvorfra det pumpes ud i det store kredsløb.
I det store kredsløb sendes det iltede blod ud gennem arterierne og videre ud i de mindre arterioler, for at ende videre i de fine kapillærnet, hvor udvekslingen af ilt, kuldioxid, nærings- og affaldsstoffer med... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind