SRP om Tony Blair i Historie A og Engelsk A

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Engelsk A)
  • 10
  • 22
  • 6824
  • PDF

SRP om Tony Blair i Historie A og Engelsk A

SRP'et indeholder en politisk biografi af Tony Blair, en gennemgang af højdepunkter i hans tid som Premierminister, samt hans fejl og mangler i hans tid som leder af regeringen.

Herudover er der en mindre gennemgang af Labour partiets historie, samt en mindre analyse af Tony Blairs to største taler, henholdsvis tiltrædelsestalen og fratrædelsestalen - Opgaven er skrevet i Historie A og Engelsk A.

Lærers kommentar

God opgave, god kritisk synsvinkel fyldstgørende.
God konklusion. Manglede lidt i slutningen i forbindelses med en artikel/kilde der blev brugt.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Indhold:
Abstract
Indledning
Redegørelse
- Politisk Biografi af Tony Blair
- Labourpartiets historie
Analyse
- Retorisk og Historisk analyse af taler
Konklusion/Diskussion
Kildeliste
Bilag

Uddrag

Indledning:

'Der findes to slags politikere. Der findes vejskilte og vejrhaner. Det var den venstreorienterede britiske politiker og tidligere minister Tony Benn, der foretog denne sondring i en nekrolog over sin modstander, den tidligere formand for Europa Kommisionen, Roy Jenkins.

Ifølge Benn var vejrhaner indlysende nok de politikere, der blæste med vinden, og som principløst fulgte folkestemninger. Vejskilte derimod var politikere, der viste vejen, udstak retningen og gik forrest.
Iagttagere, kommentatorer og almindelige borger har været splittede i vuderingen af Tony Blair. Var han et vejskilt eller en vejrhane'

Simpelthen – hvem er denne karismatiske leder Tony Blair egentlig? Denne unge radikale politiker, der kom ind i Labour og formåede at reformerede partiet væk fra mange gamle dogmer og føre dem til 3 valgsejre i træk?
Personligt møder jeg et tydeligt paradoks, som jeg ikke kan udelukke måske blev en væsentlig del at Tony Blairs selvvalgte afsked fra den lederpost, som han ellers havde eftertragtet så højt.

Tony Blair opnåede virkelig stor anerkendelse for sine diplomatiske evner, da han endelig efter årtier bidrog til en ”varig” løsning af ”det nordirske problem”.

En afslutning på årtiers militære bekæmpelse af IRA og dermed følgende tab af menneskeliv og brud på menneskerettighederne fra begge sider, - en politisk og humanistisk konflikt, som i den grad var gået i hårdknude, og som ingen anden tidligere regeringsleder havde formået blot tilnærmelsesvis at bidrage med en brugbar løsning til.

En stor hyldest til Tony Blairs statsmandskunst i international politik og en bedrift, som gav genlyd i alle samfundsklasser verden over.

Som Tony Blair selv beskriver det, var forudsætningen for en sådan bedrift, at appellere til, og arbejde intenst på en ” forandring” i det engelske samfund, - med andre ord en ”indstillingsændring” til hvorledes store konflikter løses bedst ved diaglog, forståelse og indsigt, - i stærk modsætning til tidligere foretrukne metoder, som undertvingelse med krigsmagt, og anvendelse af direkte menneskelige overgreb omkring fængsling af ”terrorister”, uden domsafsigelse, tortur og sågar drab.

Ingen tvivl om, at grusomheder mod menneskeheden var noget, som fandt sted fra begge sider, men det er vigtigt at nævne det, for at illustrere hvilken fastlåst og politisk Sisyfos opgave Tony Blair valgt at tage hånd om, for i sidste ende at løse konflikten med alle en stor statsmands kvaliteter og kompetencer i brug.

Paradokset i Tony Blairs lederperiode er, at han med Irlandkonfliktens succesfulde erfaringer om dialog fremfor militærindsats, indleder sig i krige som f.eks. Irak og Afghanistan, selvom FN ikke kunne sanktionere til krigshandlinger, og pludselig måtte have indset, at verdenssamfundet nu stod i en ”Irlandskonflikt” lignende situation, som resultat af angrebskrig i solidaritetens hellige ånd.

For Tony Blair var det en selvfølgelighed at støtte USA , som han selv beskriver som ”Englands nærmeste allierede”, hvilket måske siger noget om mennesket Blair.

På den ene side, har Tony Blair med stor indlevelsesevne ofte formået at formidle personlige følelser ud til befolkningen, hvilket sikkert har medvirket til, at gøre statsmanden, premierministeren og politikeren mere menneskelig, men denne side af ham har måske også bidraget til, at han som menneske lod sig rive med af 11 sept og den intense skrækkampagne USA pr defination iværksætter før enhver krigshandling, som historien jo viser med al tydelighed – og at måske netop denne menneskelighed, denne følsomhed og menneskelige anstændighed i sidste ende blev Tony Blairs personlige endeligt.

I min søgning efter sandheden i denne teori, henvendte jeg mig til Tony Blair pr. E-mail og stillede ham følgende spørgsmål:

1. If you had the knowledge you have now about the situation in Iraq, would you still have followed Bush into war?
2. In your young days you were strongly opposed to the EU, while today you are the biggest supporter of the United Kingdom should remain in the EU, how can that be?
3. Why did you resign from office?

Desværre var svaret, at Tony Blair ikke længere besvarede spørgsmål, hvilket måske er forventeligt, men dermed også efterlader mine betragninger som lige så gyldige som mange andre antydninger omkring hans personlige trauma over krig og terror, og afslutningsvis hvad disse personlige reflektioner førte til.

Efterfølgende vil jeg belyse de mere faktuelle ting som taler, og oplysninger fra diverse kilder... Køb adgang for at læse mere

SRP om Tony Blair i Historie A og Engelsk A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette produkt.

Materialer relateret til SRP om Tony Blair i Historie A og Engelsk A.