Syndefaldsmyten

Syndefaldsmyten, også kaldet syndefaldsberetningen eller bare syndefaldet, står i Det gamle testamente i Bibelen. Det er i Første Mosebog kap. 3 (1 Mos 3).

På de efterfølgende sider kan du gå i dybden med et resumé af syndefaldsmyten, samt gennemgang af de væsentligste elementer i teksten.

Uddrag

Her kan du læse et uddrag af vores sider om syndefaldsmyten.

Syndefaldsmyten som problemmyte

Syndefaldsmyten kan forstås som en problemmyte, det vil sige en beskrivelse af det grundlæggende problem, som religionen skal løse.

I jødedommen er det grundlæggende problem det hårde liv, som syndefaldet er skyld i. Løsningen på dette grundlæggende problem er, at mennesket skal overholde Guds bud, dvs. moseloven. Så skal Gud nok hjælpe mennesket til at få et godt liv.

I kristendommen er det grundlæggende problem, at synden forhindrer mennesker i at vende tilbage til paradis og samværet med Gud. Mennesket er selv skyld i sin lidelse og død, fordi det har været ulydigt mod Gud. Mennesket er også blevet smidt ud af paradis uden mulighed for at vende tilbage, hvilket i syndefaldsmyten er symboliseret ved at Gud sætter vagter omkring Edens have. Løsningen på dette grundlæggende problem er Jesus Kristus’ død og opstandelse, som betaler for menneskets synd.

Syndefaldsmyten indeholder ætiologiske elementer

I myten om syndefaldet finder vi flere ætiologiske elementer, dvs. elementer der forklarer specifikke tings årsag. Her er et overblik over nogle af de ting, som syndefaldsmyten giver forklaringer på:

Hvorfor mennesker skal dø – en konsekvens af syndefaldet, og af at mennesket ikke længere har adgang til livets træ (v. 19)