Svensk Økonomi - Finans- og pengepolitik i en krisetid (2010)
- HHX 2. år
- International Økonomi A
- 12
- 8
- 3322
Svensk Økonomi - Finans- og pengepolitik i en krisetid (2010)
Besvarelse af eksamenssættet: "Svensk økonomi - finans- og pengepolitik i en krisetid" fra august 2010. International økonomi A-niveau, HHX.
OBS. Der er også et eksamenssæt fra 2019 ved navn "Svensk økonomi". Hvis du leder efter hjælp til 2019-sættet, så kan du finde det her.
Opgave 1:
a) Lav en beregning, der på baggrund af tallene i bilag 1 viser udviklingen i samhandlen mellem Danmark og Sverige. Redegør dernæst for udviklingen i samhandlen mellem Danmark og Sverige.
b) Forklar hvordan valutakursen bestemmes under et valutakurssystem med flydende kurser, og hvordan den bestemmes under et valutakurssystem med faste kurser.
c) Sammenlign på baggrund af bilag 2 udviklingen i den danske og den svenske rente i perioden 2006–2009.
Opgave 2:
a) Analyser på baggrund af bilagene udviklingen i svensk økonomi i perioden 2006–2009. Inddrag betydningen af udviklingen i den svenske kronekurs.
b) Analyser i forlængelse heraf hvordan udviklingen i svensk økonomi påvirker
betalingsbalance, beskæftigelse og vækst i Danmark.
Opgave 3:
a) Vurder hvordan finans- og pengepolitik kan anvendes i henholdsvis Danmark og Sverige under en økonomisk krise
Lærers kommentar
Fremragende!
Studienets kommentar
En udmærket besvarelse af eksamenssættet.
Uddrag
"[SVENSK ØKONOMI]
Med udgangspunkt i eksamenssættet ”svensk økonomi – finans- og pengepolitik i en krisetid”, er der blevet besvaret tre opgaver på de forskellige taksonomiske niveauer i henhold til opgavebeskrivelsen.
b)
Valutasystemenerne inddeles i forhold til, hvor meget centralbanken blander sig i kursfastsættelsen. Når man har at gøre med et flydende valutakurssystem, er det kun efterspørgslen og udbuddet på markeder, der bestemmer valutakursen, men dette findes ikke i praksis.
Et fastkurssystem derimod, er hvor et land har valgt at fastlåse sin valutakurs til en eller flere andre. Når to lande vælger, at samarbejde om en fast valutakurs, er der typisk tale om en monetær union eller møntunion. Dette praktiseres. mellem Danmark og Færøerne, som har en fastlåst kurs.
Nogle lande har uden at indgå en aftale, valgt at fastlåse deres valutakurs i forhold til en anden valuta. Dette har Saudi Arabien gjort, ved, at fastlåse valutakursen over for dollaren, men også Hong Kong har også på egen hånd valgt, at fastlåse deres valuta til dollaren.
Det næste valutakurssystem i rækken af fire, er delvist flydende kursforhold og i dette tilfælde griber en centralbank sjældent ind i valutadannelsen. I stedet lader man i høj grad efterspørgslen og udbuddet bestemme valutakursen, men skulle der opstå en uheldig kursudvikling intervenerer centralbanken på markedet ved enten at købe eller sælge valuta.
Ved en delvist flydende valuta ligger man vægt på, at centralbankerne udfører så få indgreb, som der skønnes tilstrækkeligt. Lande som USA, Storbritannien, Schweiz, Japan for ikke at nævne eurolandene har en delvist flydende valuta. Det sidste valutakurssystem, der er værd at nævne er delvist faste kursforhold."... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
