SRO om løb, træningsmetoder og anatomi

  • STX 2.g
  • SRO (Biologi A, Idræt B)
  • 10
  • 11
  • 2966
  • Word2003

SRO om løb, træningsmetoder og anatomi

Studieretningsopgave (SRO) i Biologi A og Idræt B, som besvarer spørgsmål om forhold ved forskellige løbedistancer, den beskriver hvordan der skal trænes for at man kan forbedre sig, og hvad der sker i kroppen under forskellige intensiteter af arbejde.

Indhold

1.1) Indledning s. 3
2.1) Generelt om muskler s. 4
3.1) Fysiologiske faktorer, træning og test hos sprintere s. 5-6
3.2) Fysiologiske faktorer, træning og test hos mellemdistanceløbere s. 7-8
3.3) Fysiologiske faktorer, træning og test hos marathonløbere s. 9
4.1) Konklusion s. 10
5.1) Litteraturliste s. 11

Uddrag

Indledning:
I idrættens verden findes flere forskellige type løbere, kortdistanceløberne som er kendetegnet ved deres eksplosivitet og ofte store muskler, mellemdistanceløberne som er kendetegnet ved at være en smule mindre eksplosive end de deciderede sprintere, men dog stadig i stand til at holde et højt tempo over en distance på 800-1500 m, og til sidst langdistanceløberne, som er kendt for deres spinkle og mere udholdende fysik. I denne opgave vil jeg komme ind på hvilke forhold i åndedrættet, kredsløbet og musklerne, som er betydende for træningen for løbere på de forskellige distancer, samt hvordan energiomsætningen er hos de løbere i de forskellige kategorier.
Desuden vil jeg komme ind på hvilke grunde der er til de hyppige tests hos løbere, med henblik på at forbedre deres fysiske præstation, samt hvilke testmetoder der vil kunne vise noget om udbyttet af trænings- og præstationsforbedringer, dette hos alle tre former for løb.
Ydermere vil jeg komme ind på hvilke træningsmetoder de forskellige løbere med fordel kan benytte sig af, med henblik på at øge deres fysiske præstation, samt komme med en vurdering af hvad disse metoder fokuserer på.

Hoveddel:
2.1) Generelt om muskler (opbygning og aktivering):
Musklerne i kroppen er grundlaget for at vi kan bevæge os som vi kan. Musklerne er opbygget af muskelfibre, som er musklens celler. Disse muskelfibre som musklen består af, findes i længder fra ned til få mm op til 30 cm. Muskelfibrene indeholder myofibriller, som er opbygget af myofilamenter som består af myosin som er tykke protein tråde, og aktin, som er tynde protein tråde. Aktinen ligger i en Z-lignende form, som kaldes Z-membranen. Når flere myofilamenter er sammen i en enhed, kaldes denne for et sakomer. Sarkomerer kan trække sig sammen, og det er derfor at musklerne har evnen til at lave kontraktioner.
Musklerne er nød til at blive aktiveret af nervesystemet, via elektriske nerveimpulser, for at myosin og aktin kan danne tværbroer, og skabe en kontraktion. Dette sker ved at det område i ... Køb adgang for at læse mere

SRO om løb, træningsmetoder og anatomi

[3]
Bedømmelser
  • 08-02-2012
    ....................................
  • 19-04-2011
    God inspirationskilde :)
  • 14-04-2013
    fin fint fin !!!!!!!!!!!

Materialer relateret til SRO om løb, træningsmetoder og anatomi.