SRP: Auteuranalyse af Stanley Kubrick og The Shining

  • STX 3.g
  • SRP (Engelsk A, Mediefag B)
  • 12
  • 22
  • 8570
  • PDF

SRP: Auteuranalyse af Stanley Kubrick og The Shining

SRP om Stanley Kubrick som auteur (filmskaber med et særligt kunstnerisk udtryk), med fokus på hans filmatisering af The Shining og hvorfor der er ændret så meget i forhold til Stephen Kings bog.

Opgaven er skrevet med anvendelse af Engelsk A og Mediefag B.

Studienets kommentar

Fagkombinationen er ikke oplyst fra elevens side
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Abstract 2
Indledning 2
Stanley Kubrick – Auteur 3
Stanley Kubricks ”The Shining” (1980) 12
Stephen Kings ”The Shining” (1977) 18
Perspektiverende analyse og fortolkning 18
Konklusion 21
Litteraturliste 22

Uddrag

Indledning:
Stanley Kubrick, en af tidens mest anerkendte instruktører, har med en flair for filmiske virkemidler, og en unik måde at fortælle historier på, stået bag en række af historiens mest omdiskuterede film.
Da de netop ligger op til så mange tolkningsmuligheder, vil jeg i min opgave starte med en gennemgang af Kubricks film, for at finde frem til nogle fællestræk, der kan hjælpe med at tegne et auteurbillede af ham.
Dette vil jeg efterfølgende bruge til min tolkning af filmen ”The Shining”, en film der blev mødt af meget kritik fra både gyserfanatikere og forfatteren Stephen King, der stod bag bogen af samme navn. Ud fra min auteur-analyse vil jeg finde frem til den egentlige mening bag filmen, igennem både en tema- og næranalyse. Undervejs vil jeg så forsøge at placere filmen i forhold til Kubricks tidligere projekter.
Afslutningsvis følges dette op med en perspektiverende analyse og fortolkning af Stephen Kings bog, hvori jeg diskuterer grundene til de ændringer som Stanley Kubrick har foretaget.
...

Stanley Kubrick – Auteur
Stanley Kubrick startede sin karriere, som fotograf for magasinet ”LOOK”. Dette lærte ham om brugen af linser, lys og generelt at anvende et kamera. Der gik ikke lang tid før at han besluttede sig for at arbejde udelukkende med filmkunsten. Så inden længe fik han lavet sin første film ”Fear and Desire”, som blev finansieret af venner og familie. Filmen i sig selv, var ikke nogen stor bedrift og senere fik Kubrick alle kopier der fandtes af den destrueret. Den indtjente næsten ingen penge og fik kun lidt opmærksomhed fra kritikere. Han lavede endnu en film på omkring en times længde, ”Killer's Kiss” og fik nu opmærksomhed nok til at kaste sig over sin første spillefilm. Denne baserede han på Lionel Whites roman ”Clean Break” .
The Killing (1956)
”The Killing” bliver det første tegn på at Kubrick skilte sig ud fra mængden af tidens Hollywood-instruktører. Allerede her eksperimenterer ham med traditionelle filmkonventioner, som kun få. Han vælger også at tage en alternativ narrativ opbygning i brug, der gør at filmen kommer til at fremstå som et fragmenteret billede af virkeligheden. Filmen, der gør brug af ekspressionistisk belysning, flashbacks og en udbredt pessimisme kan betegnes som en film noir. Den omhandler en minutiøs planlægning og udførelse af et røveri, der i sidste ende går galt. Hovedpersonen Johnny Clay, der har planlagt alt ned til den mindste detalje, har et fascinerende overblik over hele situationen. Han formår at give de implicerede nøjagtig den viden de har brug for, uden at de får et helhedsindtryk af planen. På samme måde som en filminstruktør, er Clay i stand til at forme en række begivenheder, som han ønsker at de skal finde sted. Præcis dette kommer til udtryk i den narrative struktur. Man følger forskellige begivenheder, på forskellige tidspunkter, uden en lineær sammenhæng. Alt dette organiseres ved brug af en upersonlig, alvidende, implicit voice-over, ”the voice of God”, som Mario Falsetto beskriver den , informerer os ligeså udførligt om begivenhederne som de er skrevet ind i planen af Johnny Clay.
Som i senere Kubrick-film, anvender han et klassisk element, her fra tidligere film noirs, på en utraditionel måde – ”Through its familiarity, the voice carries with it an element of its own cinematic history, it bears traces of those other films.” . Altså bruges dette ...

Stanley Kubricks ”The Shining” (1980)
Stanley Kubricks ”The Shining” tager udgangspunktet i Stephen Kings roman af samme navn. Hovedpersonen er forfatteren Jack Torrance, en familiefar med en fortid der indebærer alkohol og en dertil tæt forbundet voldelig adfærd over for sin søn. I fællesskab med konen Wendy og sønnen Danny tager han til ”The Overlook Hotel” for at arbejde som opsynsmand vinteren over. I forbindelse med opholdet, vil Jack forsøge at lave sit værk færdigt, da han lider af skriveblokering. Sønnen Danny, har the shining der gør ham i stand til at se ting der er sket i fortiden eller ting der kommer til at ske. Han får derfor forskellige visioner imens de er på hotellet, der i det hele taget kommer til live omkring dem. Jack begynder langsomt at miste besindelsen for til sidst at forsøge at slå sin familie ihjel. Dette mislykkedes dog, da han farer vild i hotellets kæmpe labyrint.
Analyse og fortolkning
Som det tidligere er blevet gennemgået har Stanley Kubrick en passion for at tilpasse form og indhold. Derfor virker det naturligt at han vælger at opbygge denne historie med en yderst labyrintisk struktur. Forstås således at man ofte følge nogle handlingsforløb, der så stopper brat – Som var det en blindgyde man fulgte. Dette ses flere gange i løbet af filmen, for så først at blive fulgt op på senere. For det andet er meget af ”The Shining” filmet med Steadicam. Personerne følges bagfra, nærmest klaustrofobisk, af kameraet rundt på hotellets lange, labyrintiske gange. Dette er især tydeligt når Danny cykler rundt og hvert hjørne bliver mødt af et anti-klimaks. Der bliver lagt op til er chok, men imod gyserfilmens traditioner, bliver dette ikke opfyldt. Først da man har vænnet sig til den trivielle cykeltur, drejer cyklen om hjørnet – Vi er her tvunget til at følge den samme uhyggelige tur som Danny. Musikken forudsiger dog at der vil ske en dramatisk hændelse, som forbereder publikum på dette og i samme øjeblik, at lydsiden rammer klimaks, støder vi på de to Grady piger, midt på gangen. Ved jumpcuts nærmer kameraet sig dem, imens der klippes billeder af deres nedslagtede lig ind. Igen gøres der brug af Kuleshov-effekten, pigerne med udtryksløse ansigter, pludseligt bliver ganske uhyggelige at se på.
Vi hører at Jack tidligere har været voldsom overfor Danny, hvilket vil blive ført udi ekstremerne når han, som gentagelse af den tidligere opsynsmands handlinger, forsøger at slå familien ihjel. Filmen postulerer således at nutiden blot er en gengivelse af fortiden, hvilket kommer til syne mange gange. Dannys shining, gør ham i stand til at se hvad der tidligere er sket. Dette gør netop at han kan redde sig selv og Wendy. At Jack ikke kan redde sig selv, skyldes dog ikke at Danny er den eneste der stifter bekendtskab med fortidens rædsler. Jack selv, ser noget forfærdeligt på badeværelset i værelse 237, men da Wendy spørger om der var noget, nægter han det. Han vil ikke erkende det og kan derfor ikke lære af fortidens fejl. Denne scene er blot en i en række, der viser en afvisning af fortiden.
... Køb adgang for at læse mere

SRP: Auteuranalyse af Stanley Kubrick og The Shining

[3]
Bedømmelser
  • 05-01-2010
    En opgave der er rigtig gennemarbejdet og med mange gode kildehenvisninger.
  • 11-06-2014
    Kommer godt omkring emnet
  • 07-06-2011
    totalt god opgave må jeg sige

Materialer relateret til SRP: Auteuranalyse af Stanley Kubrick og The Shining.