Springfyrene | Analyse
- HF 2. år
- Dansk A
- 10
- 4
- 1763
Springfyrene | Analyse
Her finder du et analyserende oplæg og eventyrgenren.
Opgaven er en besvarelse til HF eksamen maj 2006, Dansk A-niveau, Analyserende oplæg om eventyrgenren og "Springfyrene".
Opgaven besvarer følgende opgaveformulering, opgave 1:
Skriv et analyserende oplæg til et hf-hold om eventyrgenren. Som en del af besvarelsen skal du analysere og fortolke Springfyrene. Du skal desuden indrage dele af materialet fra hæfte 1.
Det analyserende oplæg har i sin analyse af "Springfyrene" fokus på typiske eventyrtræk, symboler og billedsprog.
Besvarelsen rummer en række udførlige lærerkommentarer, så du kan se, hvad der er godt og mindre godt i opgaven.
Studienets kommentar
En gennemarbejdet og velformuleret opgave om det analyserende oplæg om eventyrgenren, hvor især elevens egne overvejelser omkring eventyrgenren og deres plads i det moderne samfund trækker op. Ligeledes gives en grundig analyse af Andersens eventyr, ligesom der perspektiveres til et folkeeventyr.
Uddrag
Opgave 1:
I de senere år har verden oplevet endnu en renæssance – Rowling har med bøgerne om Harry Potter løftet eventyret ud af ”tornerosesøvnen” og transformeret genren op i en ny og tidsrelateret version ”fantasy”. Millionvis af både børn og voksne har overgivet sig til hendes Harry Potterske univers.
Hvorfor hopper vi med på denne totale virkelighedsflugt i en tidsalder, hvor ikke mange ting er overladt til tilfældighederne! En tidsalder, hvor sandheden er den vi kan finde videnskabeligt belæg for. Forklaringen er måske, at vi i vores forudsigelige og fortravlede og ofte for hæs- blæsende hverdag har brug for en ”puster” - et åndeligt tilflugtssted, hvor vi kan hægte af og lade fantasien få frit løb. Et sted, hvor vi kan udleve hverdagens frustrationer og hvor vi i billedlig forstand kan gøre op med hverdagens traumer. I artiklen ”Fantasy: Fantasien flyder frit” fra ...
---
H.C. Andersens velskrevne eventyr fra 1849 ”Springfyrene” er vel netop et godt eksempel på dette. Springfyrene er et klassisk kunsteventyr, der følger eventyrgenrens spilleregler og hvor aktørerne passer fint ind i aktant-modellen. Det er kronologisk opbygget med få aktanter på samme tid. Der er meget handling og knapt så meget beskrivelse. H.C. Andersen har valgt den klassiske model med Kongen der lover prinsessen væk til den, der vinder konkurrencen.
Hvis man kigger på nogle af de eventyrtræk der bliver gjort brug af i historien er der bl.a. de overnaturlige elementer, hvor både loppen græshoppen, springgaasen og hofhunden er besjælet, de både har følelser, tanker og kan udføre menneskelige handlinger, såsom at vinke og snakke; ”…den havde saadanne nette manerer og hilsede til alle sider…”
Historien lægger ud med at gøre brug af tre tals reglen. Allerede i første sætning bliver læseren præsenteret for de tre hoved personer; ”Loppen græshoppen og springgaasen vilde engang see hvem af dem der kunde springe høiest…”. Når læseren præsenteres for græshoppen, kommer 3 talt reglen i brug igen, vi hører om græshoppens 3 etagers korthus;”… og sat i et korthus der havde 3 etager…”. Endvidere er korthuset lavet af herreblade, hvilket igen rummer tre talt reglen, da der er 3 forskellige slagt billed kort i et kortspil. Senere hører vi om hvordan raadmanden er blevet bestukket med 3 ordner for at tie stille; ”den gamle raadmand, der havde faaet tre ordener for at tie stille…”
Hver enkelt af de 3 springfyre symboliserer forskellige dele af datidens samfundsklasser. Loppen er symbol på den adelige slægt med det fine blod i årene; ”… for den havde frøken blod i... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind