Analyse

Her får du hjælp til at analysere ”Spasser”. Novellen er skrevet af Camilla Christensen i 1996. Analysen tager fat i punkterne her:

Genre

Novellen er realistisk

”Spasser” er en realistisk novelle. Handlingen foregår i et indkøbscenter, som sikkert er et miljø, du kender fra virkeligheden. 

Personerne i novellen er også realistiske. Drengene og pigerne hænger ud tæt på hinanden, men de taler ikke sammen. De er nok unge teenagere, der lige er begyndt at interesse sig for kærester.

Drengene opfører sig ondskabsfuldt over for den handicappede. Det gør de nok, fordi de vil vise sig for pigerne. De andre kunder bliver nærmest flove, da den handicappede dreng kommer. De ved ikke, hvordan de skal opføre sig, fordi han er anderledes.

Ekspedienterne hjælper drengen, da han får et epileptisk anfald. Men de stopper ikke drengene, inden det går galt. Personerne opfører sig usympatisk, men realistisk. Miljøet er også realistisk. Derfor kan du sige, at novellen er realistisk. 

Komposition

Du kan analysere handlingen med berettermodellen

Novellens handling kan inddeles i afsnit med berettermodellen. Du kan inddele handlingen sådan her:

  • Anslag: Novellen begynder in medias res. Vi får at vide, at de unge sidder i centeret og venter på nogen.
  • Præsentation: Vi bliver præsenteret for den handicappede dreng. Vi får at vide, at det er ham, de unge venter på. De synes, han ser dum ud.
  • Uddybning: Drengene og pigerne flirter, mens de venter på drengen. De vil gerne imponere hinanden.
  • Point of no return: Vendepuktet er, da drengen ankommer til centeret.
  • Konfliktoptrapning: Alle bliver stille, da drengen går forbi. Stemningen er spændt. Vi kan mærke, at der snart sker noget afgørende.
  • Klimaks: Drengene begynder at sparke på noget metal. Larmen giver den handicappede dreng et epileptisk anfald. Ekspedienterne i centeret hjælper ham.
  • Udtoning: Drengene løber hurtigt deres vej. Pigerne går kort efter.

Vi ved ikke, hvad der sker med personerne bagefter. Derfor kan du sige, at novellen har en åben slutning. De unge kommer dog nok til at mobbe drengen igen en anden gang. Det er sket før, og det vil nok ske igen.

Fortæller og synsvinkel

Novellen har en alvidende fortæ

...

Teksten herover er et uddrag fra webbogen. Kun medlemmer kan læse hele indholdet.

Få adgang til hele Webbogen.

Som medlem på Studienet.dk får du adgang til alt indhold.

Køb medlemskab nu

Allerede medlem? Log ind