SRP om bysociologi i Dansk A og Samf A

  • STX 3.g
  • SRP (Dansk A, Samfundsfag A)
  • 10
  • 21
  • 7047
  • PDF

SRP om bysociologi i Dansk A og Samf A

SRP om bysociologi skrevet i fagene Samfundsfag A og Dansk A.

Studieretningsprojektet indeholder en redegørelse af Anthony Giddens strukturationsteori, samt en redegørelse for Zygmunt Baumans teorier vedrørende byrummene i den senmoderne by. Derefter findes en analyse af henholdsvis Katrine Marie Guldagers noveller "En skilsmissehistorie" og "Nørreport" fra novellesamlingen København, samt en analyse af Dan Turélls digt "Gennem byen en sidste gang".

Opgaveformulering

- Redegør for Anthony Giddens strukturationsteori og Zygmunt Baumans teorier vedrørende byrummene i den senmoderne by

- Analyser Katrine Marie Guldagers noveller "En skilsmissehistorie" fra 2004 og "Nørreport" fra 2004. Analyser derefter Dan Turélls digt "Gennem byen sidste gang" fra 1977

- Diskuter hvorvidt Århus Ø kan fungere som et offentligt byrum, der indbyder til menneskelig interaktion, med en inddragelse af de analyserede værker, samt de redegjorte teorier

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Læs også vores analysehjælp til Nørreport og Gennem byen sidste gang

Indhold

Indledning 4
Redegørelse 4
Aktør-struktur konflikten 4
Strukturationsteorien 5
Flydende modernitet 6
Den menneskelige interaktion i byrummet 6
Offentlige rum 7
Analyse 8
Litterær analyse af Katrine Marie Guldagers ”Nørreport” 8
Litterær analyse af Katrine Marie Guldagers ”En skilsmisse historie” 10
Litterær analyse af Dan Turélls ”Gennem byen en sidste gang” 12
Perspektivering 14
Århus Ø 15
Konklusion 20
Litteraturliste 21

Uddrag

Indledning
I bysociologi arbejdes der med forståelsen af byen og den menneskelige interaktion heri. Denne opgave vil fokusere på den senmoderne by, der som udfald af den kraftige urbanisering, har resulteret i en markant ændring på hvordan færdende individer interagerer med hinanden i de nyopståede byrum. Opgaven vil behandle problematikken om, hvorvidt Århus Ø fungerer eller vil komme til at fungere som et offentligt byrum, der indbyder til menneskelig interaktion. Der redegøres dermed for forskellige sociologiske teorier, af henholdsvis Anthony Giddens og Zygmunt Bauman, med fokus på at kunne forklare hvilken rolle det urbane menneske har i den senmoderne by, samt hvordan forskellige byrum påvirker individets måde at interagere med fremmede på. Endvidere vil der blive foretaget en analyse af Katrine Marie Guldagers noveller ”En skilsmisse historie” og ”Nørreport” fra hendes novellesamling København, samt digtet ”Gennem byen en sidste gang” af Dan Turéll, med fokus på karakterernes handlinger i det offentlige byrum. Slutteligt diskuteres det på baggrund af Bauman og Giddens teorier, samt bysociologisk teori af Jane Jacobs og Richard Sennet, hvorvidt Århus Ø fungerer, som et offentligt byrum der indbyder til menneskelig interaktion. Diskussionen tager udgangspunkt i forskellig empiri fra diverse avisartikler omhandlende problematikken om Århus Ø, samt de analyserede litterære værker, der afspejler den oplevede interaktion som forfatterne i værkerne udtrykker. Disse værker bruges til at perspektivere de bysociologiske teorier, som behandles i opgaven

Redegørelse
Aktør-struktur konflikten
Anthony Giddens er i nyere tid en af de mest anerkendte sociologer, og han har gennem sin lange karriere været med til at danne grundlaget for den samfundsvidenskab, vi har kendskab til i dag. Anthony Giddens udarbejder i starten af 70'erne og helt frem til midten af 80'erne en af hans mest centrale teorier nemlig strukturationsteorien. Ifølge Giddens indeholder den klassiske såvel som den moderne samfundsvidenskab en række problemstillinger. Han hævder, at den samfundsvidenskab vi tidligere har kendt til, indeholder modstridende modsætninger, når det omhandler opfattelsen af samfundets identitet. Modsætningen er et skel mellem overbevisningen om, at samfundet på den ene side konstitueres af helheden af individers handlinger, og at samfundets struktur på den anden side udgøres uafhængigt af individers handlinger. Dette beskriver Giddens som Aktør-struktur-modsætningen. Den ene gruppe består af teorier, der betragter samfundet som et system, der mere eller mindre ignorerer aktørens handlende betydning. Denne gruppe er bestående af de samfundsvidenskabelige retninger som: funktionalismen, strukturalismen og dele af marxismen. Den modsatte gruppe består af teorier, der hævder at aktørernes handlinger alene repræsenterer samfundet. De fremsætter dermed, at der i samfundet ikke eksisterer systemer/strukturer uafhængigt af aktørernes handlinger. Modsat strukturteorierne anser de handlingssociologiske teorier, aktøren og dets handlinger for værende så centralt, at de har svært ved at inkorporere nærværelsen af samfundets strukturer/systemer. De to teoretiske kategorier kontrasterer altså hinanden i svaret på, hvorvidt det er muligt for det enkelte individ at skabe sin egen identitet, og hvor meget der er afgjort på forhånd i forhold til, hvilke strukturer man er bundet til.

Strukturationsteorien
Det er netop denne konflikt, som Giddens også omtaler som dualismen mellem aktør og struktur , han prøver at gøre op med i strukturationsteorien. Giddens mener, at det er direkte forkert at se aktør og struktur som to individuelle faktorer, der i sociologien hidtil har taget afsæt i, at det enten er strukturen eller aktøren, der er afgørende for samfundet. Derimod mener han, at man må se aktør og struktur som en helhed, der ikke kan fungere hver for sig. Strukturen bliver derved midlet og resultatet af aktørens handlinger. Denne sammenhæng benævner Giddens også som: strukturdualitet. Giddens gør i strukturationsteorien brug af fire centrale begreber, der kan forklare denne strukturdualitet. Agenten/aktøren er det individ, der agerer i strukturen. Dernæst er det centralt at beskrive det, som Giddens kalder ”social praksis”, der beskriver de gentagende handlinger, agenten foretager. Det kan f.eks. beskrives ved, at en person passer sit arbejde dag for dag. Når man passer sit arbejde omfatter det, at man gennemgår nogle rutiner som f.eks. brugen af offentlig transport til og fra arbejde. Det resulterer at agenten både producerer og reproducerer strukturer i samfundet. Denne ”sociale praksis” gentages igen og igen af agenten, og man kan derfor sige at handlingen reproduceres. Til denne gentagelse af den sociale praksis tillægger Giddens begrebet ”sociale systemer”. De sociale systemer er samlingen af handlende agenter. Når disse sociale systemer genskaber sig selv i samfundet, er det altså gennem agenternes handlinger. Agenten udfører disse handlinger med det, Giddens kalder en praktisk bevidsthed... Køb adgang for at læse mere

SRP om bysociologi i Dansk A og Samf A

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.