Analyse og Fortolkning af Sig Altid farvel i Tide

  • STX 3.g
  • Dansk A
  • 12
  • 9
  • 3452
  • PDF

Eksempelbesvarelse, Litterær artikel: Analyse og Fortolkning af Sig Altid farvel i Tide

Studienets eksempelbesvarelse med analyse og fortolkning af novellen "Sig altid farvel i tide" af Ida Jessen - Den litterære artikel er skrevet ud fra eksamensopgave 3 fra eksamenssættet til Maj 2008.

I besvarelsen er der lavet kommentarer til hvert afsnit, hvori afsnittets indhold forklares.

Artiklen indeholder en analyse og fortolkning af novellen, herunder en belysning af tekstens realistiske og ikke-realistiske træk, samt en genremæssig perspektivering.

BEMÆRK: Dette er en eksempelbesvarelse af opgaven, lavet med det formål at vise hvordan opgaven er bygget op i forhold til trin for trin vejledningen til litterær artikel.

Analysen og fortolkningen af "Sig altid farvel i tide" afhænger af den, der laver analysen (subjektivt), og denne opgave skal derfor på ingen måde betragtes som en "facitliste".

Opgaveformulering:
3. Sig altid farvel i tide
Skriv en litterær artikel om Sig altid farvel i tide (tekst 6). Artiklen skal indeholde en analyse og fortolkning af novellen, herunder en belysning af tekstens realistiske og ikke-realistiske træk, samt en genremæssig perspektivering.

Uddrag

Myg, vand, skov, enæggede tvillinger, en fuld mand, en lysende kvinde og en kat på taget af en bil. Disse ingredienser indgår i opskriften på en novelle af Ida Jessen, som er skrevet i den litterære genre psykologisk realisme, der ofte tematiserer sammenstødet mellem drifter og normer. Netop dette tema behandler Jessens Sig altid farvel i tide sammen med temaet om menneskets søgen efter og mødet med det fremmede. Novellen er fra 2007 og indgår i novellesamlingen En mand kom til byen. Den skildrer et typisk senmoderne menneske i identitetskrise, som bevæger sig fra den realistiske hverdag over i et fantastisk, ja nærmest absurd univers.

--- KOMMENTAR ---
De faktuelle oplysninger: forfatter, titel, udgivelsesår og novellesamlingen nævnes og tekstgenren angives (novelle). Den litterære genre (psykologisk realisme) nævnes og det nævnes, hvilket tema genren oftest behandler (sammenstødet mellem drifter og normer). I forlængelse af dette nævnes det, at teksten Sig altid farvel i tide netop også behandler dette tema sammen med temaerne om menneskets søgen efter mødet med det fremmede og det senmoderne menneske i identitetskrise. Samtidig præsenteres også fokuset ved at afsløre en central konklusion: ”Den skildrer et typisk[...]”.
Hele indledningen har form som en tragtindledning, hvor genren psykologisk realisme udgør det generelle og indsnævres til, hvordan genren konkret giver sig til udtryk i teksten.
---

Novellen er fortalt gennem en kvindelig 1. personsfortæller., som fungerer som hovedperson i historien. Novellen starter in medias res, hvor fortælleren og hendes kæreste har en samtale om myg. Der er derved ikke givet nogle forhåndsoplysninger, og derfor skal man som læser selv danne sig et billede af deres indbyrdes forhold og omgivelserne. Kæresten er meget optaget af, hvor mange myg der er, mens fortælleren virker ligeglad og distanceret. Denne holdning kommer ligeledes til udtryk, da hendes kæreste spørger hende, om hun har set til børnene, og hun køligt svarer ”Nej […] Skulle jeg det?” (p. 11, l. 22). Dette er det sidste, de hører til hinanden, inden fortælleren begiver sig ud på et eventyr gennem skoven, som starter med, at hun lægger sig nøgen i vandet for derefter at møde to 11-12-årige enæggede tvillinger, der tager hende med ud på en sejltur. Sejlturen stopper ved en strand, hvor hun vælger at bevæge sig længere ind i skoven i stedet for at slutte sig til menneskerne, der sidder rundt og laver bål ved stranden. I skoven finder hun sig ganske tryg og tilfreds, men denne følelse ophører tilsyneladende til sidst, da hun kun hører sit eget ekko som svar på, hvordan hun finder hjem... Køb adgang for at læse mere

Analyse og Fortolkning af Sig Altid farvel i Tide

[59]
Bedømmelser
  • 07-02-2010
    En meget dybtegående analyse og fortolkning, der kommer godt omkring de centrale pointer. Super godt med de forklarende afsnit - de har givet meget en større forståelse for opbygning af en litterær artikel.
  • 03-03-2010
    Det er en virkelig god besvarelse. Især hvis man har fået selv samme opgave stillet af lærene. Den er også meget overskueligt stillet op, som gør det super nemt at følge med i hvad der sker
  • 04-11-2014
    Super til inspiration
  • 26-10-2014
    Givet af 2.g'er på STX
    meget god, dog passer det med uskylden og genfødslen ikke i følge min dansklærer, da hun jo tager tøjet på igen