Sunni- og shia
Hvad er sunni-islam?
Sunni-islam, også kaldet sunnisme, er den største trosretning inden for islam. Når man taler om islam som religion eller muslimer som gruppe uden nærmere uddybning, så mener man oftest sunni-islam, da et sted mellem 80-90% af alle verdens muslimer tilhører denne retning.
Betegnelsen sunni hentyder til, at sunni-muslimer, også kaldet sunnitter, hævder at være dem, som følger profeten Muhammeds livsførsel og sædvane (sunna). Sunni-islam kan i hovedtræk beskrives med de seks trosartikler og de fem søjler.
Hvad er shia-islam?
Shia-islam, også kaldet shiisme, er den næststørste trosretning inden for islam med ca. 10-20% af alle muslimer. Retningen brød med det muslimske samfund i slutningen af 600-tallet e.Kr. på grund af uenigheder om, hvem der skulle være kalif, dvs. Muhammeds efterfølger (se mere om striden nedenfor).
Grundlæggende tror shia-muslimer, også kaldet shiitter, på det samme som sunni-muslimer, men med nogle forskelle. Centralt i shia-islam er opfattelsen af, at Ali, Muhammeds fætter og svigersøn, var Muhammeds retmæssige efterfølger som muslimernes leder. Shia-islam har fået sit navn efter det arabiske shiat Ali, som betyder “Alis gruppe”.
Denne opfattelse fører til nogle særtræk i shia-islam, som ikke findes i sunni-islam:
- Shia-islams religiøse ledere (imamer) er ufejlbarlige og udpeget af Allah fordi de nedstammer direkte fra Muhammed og Ali. Derfor bliver de beundret som forbilleder.
- Shia-islam har tilføjet Ali til trosbekendelsen (shahada). Når shia-muslimer fremsiger trosbekendelsen tilføjer de: “Og Ali er Allahs ven”. Dette understreger opfattelse