Analyse af "The Satanic Verses" (De sataniske vers) | SRP

  • STX 3.g
  • SRP (Dansk A, Engelsk A)
  • 12
  • 26
  • 10219
  • PDF

Analyse af "The Satanic Verses" (De sataniske vers) | SRP

SRP i fagene Dansk A og Engelsk A om Salman Rushdies roman "The Satanic Verses" fra 1988.

Opgaven indeholder først og fremmest en litterær analyse af værket med fokus på personkarakteristik, sprog, genre og form samt en analyse af den identitetsmæssige splittelse, som de to hovedpersoner i bogen gennemgår. Ydermere indeholder opgaven en diskussion af den dødsdom, som det Iranske præstestyre nedkaldte over Rushdie i 1989 med inddragelse af Rushdies essay "Er intet helligt?" fra 1990. Til sidst vurderes det hvorledes The Satanic Verses kan siges at have haft afgørende kulturhistorisk indflydelse.

Studienets kommentar

Siden eksemplet blev skrevet, har man ændret på nogle af kravene til SRP, så udformningen kan afvige lidt fra den måde, som et SRP skal skrives og bygges op i dag.

Før i tiden var der fx ikke de samme krav til anvendelse af faglige metoder. Derfor kan gamle studieretningsprojekter nogle gange have samme metode i begge fag. I dag er der krav om flere metoder. Hvis du for eksempel laver nykritiske tekstanalyser i begge fag, er du altså nødt til også at inddrage en anden metode.

Derudover skal du ikke længere skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk.

Vi har skrevet SRP-bogen, som giver dig en grundig vejledning i alle dele af arbejdet med SRP. Den er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav

Indhold

• Abstract side 1
• Forside side 2
• Indholdsfortegnelse side 3
• Indledning side 4
• Resumé side 4
• En kompleks komposition og en mystisk fortæller side 5
• Sprog side 6
• Gibreel Farishta & Saladin Chamcha side 8
• Metamorfosen side 12
• Identitetskonflikten side 13
• Den magiske (sur)realisme side 17
• Rushdie og fatwaen side 18
• Et vigtigt stykke kulturhistorie? side 22
• Konklusion side 24
• Litteraturliste side 25
• Bilag 1: Hvem er Salman Rushdie? side 26
• Bilag 2: Ayatollah Khomeinis fatwa side 26

Uddrag

INDLEDNING:
I 1988 udkom forfatteren Salman Rushdies roman The Satanic Verses. Romanen fik mange roser, men blev i den grad udskældt pga. sine mange referencer til Islam, hvilke mange fandt anstødelige. Jeg vil i denne opgave lave en værkintern analyse af romanens tematikker ved særligt at kigge på romanens hovedpersoner og den udvikling, de gennemgår samt en undersøgelse af romanens genre og sprogbrug.

Ydermere vil jeg beskæftige mig med en diskussion af den fatwa, som blev nedkaldt over Rushdie, hvor jeg inddrager hans essay Er intet helligt? og afslutningsvis give min vurdering af hvorvidt The Satanic Verses har haft kulturhistorisk betydning.

Der er uhyre mange ledder af denne bog, som er væsentlige at gribe fat i, især i form af ”Rushdie-affæren”, der ikke kan gå usagt hen i en analyse af denne roman.

I forhold til The Satanic Verses 547 sider, omfattende persongalleri og komplekse struktur og udtryk er det umuligt for en SRP at nå bare halvvejs rundt om romanens mange facetter og tematikker, men i denne opgave forsøger jeg at afdække nogle af de mest centrale områder og give et litterært indblik i The Satanic Verses enestående, kaotiske, fantasifulde, sprængfarlige og yderst dragende univers.
...

EN KOMPLEKS KOMPOSITION OG EN MYSTISK FORTÆLLER
Kompositionen i The Satanic Verses er yderst kompleks, idet den er inddelt i tre forskellige handlingsspor. Hver gang der skiftes til et nyt handlingsspor, indledes der med en side, hvor der fremgår en titel på dette stykke af handlingen – altså en slags kapitelinddeling. Disse overordnede kapitler er selv inddelt i mindre kapitler angivet med tal. Kompositionens opbygning er angivet i denne model:

Den ovenfor anførte model viser, hvordan de tre parallelle handlingsspor (HV = handlingen i den virkelige verden, hvor Saladin og Gibreel færdes, GDM = handlingen i Gibreels drøm om Mahound, GDA = handlingen i Gibreels drøm om Ayesha og pilgrimsfærden) er fordelt over romanens forløb. De røde streger viser de forskellige handlingsspors estimerede længde ift. hinanden baseret på Søren Franks undersøgelse af handlingssporenes sidelængder på side 107 i Salman Rushdies kartografi, 2003.)

Handlingen i The Satanic Verses foregår således overordnet set på to planer: et drømmeplan og et virkelighedsplan. Man kan sige, at handlingen har et hovedspor, virkelighedsplanet, som undervejs bliver afbrudt af to sidespor, altså de to drømmeplaner.
Romanen tager sin begyndelse in medias res, hvor Saladin og Gibreel falder fra den eksploderede jumbojet . Senere bliver læseren oplyst omkring de to hovedpersoners baggrund og opvækst, men Rushdie vælger altså at begynde sin fortælling i faldet fra himlen. Dette bevirker, at man som læser kastes hovedkulds ind i den udvikling eller metamorfose, som de to hovedpersoner gennemgår, og dermed bliver der lagt et ekstra stort fokus på netop deres udvikling.
The Satanic Verses er bygget op som en slags vandring, hvor Saladin og Gibreel bevæger sig mellem Indien og England samtidig med, at de skal finde vej i en civilisation, som frastødes af deres fysiske forandringer. Begge hovedpersoner starter ude med faldet fra flyvemaskinen, men ender hjemme i Indien – især Saladin, der i bogens slutning står og skuer ud af vinduet i sit barndomshjem . Denne vandring eller migration findes både i handlingsforløbet samt i de to personers indre identitetsmæssige udvikling, som jeg i øvrigt vil komme nærmere ind på senere. Således bindes selve handlingens komposition sammen med en overordnet tematik.
...

SPROG
Rushdies skaber i sin roman et alsidigt og indviklet sprogligt univers, der leger med fortællerforhold og gør brug af en lang række sproglige virkemidler. Jeg har allerede ovenfor beskrevet, hvorledes der i The Satanic Verses blandes både førstepersonsfortælleteknik og tredjepersonsfortælleteknik, men der er også andre rent sproglige facetter af romanen, som er værd at bide mærke i.
I The Satanic Verses blander Rushdie indimellem det engelske sprog med forskellige indiske sprog, hvilket f.eks. er tilfældet med Saladin Chamchas navn (Chamcha betyder ”ske” på Hindi ) - dette drejer sig dog ikke om særlig mange ord, så det er ikke videre nødvendigt at forstå disse ords nøjagtige betydning. Igennem brugen af ord fra nogle af de indiske sprog mærker man tydeligt Rushdies indiske arv i værket, og der opstår dermed en slags multikulturalitet i værket, hvor det engelske og det indiske blandes.
Der optræder, især i drømmesporet om Mahound, mange intertekstuelle referencer til koranen samt begreber fra Islam, og det er derfor vigtigt at have en vis begrebsforståelse indenfor dette område. Brugen af ordet djinn (en slags ånd indenfor Islam) optræder f.eks. flere gange, og man bør vide, hvad det betyder for at finde mening i de sammenhænge, hvor det indgår.
Sproget i The Satanic Verses består ofte af meget poetiske og malende beskrivelser, som f.eks. ved romanens slutning: ”He stood at the window of his childhood and looked out at the Arabian sea. The moon was almost full; moonlight, stretching from the rocks of Scandal Point out to the far horizon, created a silver pathway, like a parting in the water's shining hair, like a road to miraculous lands.” Her ses det, hvorledes Rushdie med denne meget smukke øjebliksbeskrivelse er i stand til at skabe billeder i læserens hoved ved at sammenkæde dette øjeblik med det ene drømmespor. Saladin ved intet om Gibreels drøm om Ayeshas pilgrimsfærd til Det Arabiske Hav, men alligevel ser han, hvordan havet deles af månens lys, som en tydelig reference til, hvordan Ayesha påstod, at havet ville dele sig for pilgrimmene. Rushdie inddrager her en spejling fra et andet handlingsspor, hvilket skaber en ganske unik sammenhæng i fortællingens lag. Der forekommer således hele tiden en udviskning af grænserne mellem virkelighed og fantasi, og dette er både tydeligt i den konkrete handling, og i selve måden handlingen er formidlet.
...

GIBREEL FARISHTA & SALADIN CHAMCHA
The Satanic Verses har et yderst omfangsrigt persongalleri, som jeg ikke har mulighed for at redegøre for i denne opgaves omfang. Derfor vil jeg nøjes med at lægge vægt på de to hovedpersoner, Saladin Chamcha og Gibreel Farishta, og deres karakteristik og udvikling, hvilket jeg i øvrigt klart ser som et af de allermest væsentlige elementer i romanen.
Gibreel Farishta (betyder ”Gabriel Engel” på Urdu og Persisk ) er en kæmpe filmstjerne og et nationalt ikon i sit hjemland Indien. Den nærmest messiaslignende status han bliver tildelt af den indiske befolkning understreges bl.a. ved hans alvorlige sygdomsperiode, hvor hele Inden nærmest ligger ved hans dødsleje og beder for hans liv . Dog er han født under ganske fattige kår med hårdt arbejde for føden hos sine muslimske forældre, og som teenager bliver han gjort forældreløs, da først hans elskede mor omkommer i et trafikuheld , og senere hans far får et dødeligt hjertetilfælde . Herefter bliver han adopteret af sin fars chef, Babasaheb Mhatre, der fra starten opdrager ham yderst autoritativt: ”'Shut your face, said Babasaheb Mhatre. 'From today you live with me.' (…) 'I have spoken.'” Gennem Mhatre lærer han mange af Bombays vigtige folk indenfor filmbranchen at kende, og får dermed en fod ind i branchen og begynder at få nogle mindre roller , men da han får sit gennembrud ved at spille forskellige hinduguder, tager berømmelsen til . Pludselig bliver han på uforklarlig vis alvorligt syg , men kommer sig på mirakuløs vis igen, men dette medfører til gengæld, at han mister sin tro: ”But when Gibreel regained his strength, it became clear that he had changed, and to startling degree, because he had lost his faith.” Det er ved tabet af sin tro, at Gibreel for alvor kommer i problemer. Pga. den smerte, som hans sygdom voldte ham, kan han ikke længere to på, at der er en godgørende, kærlig Gud, idet han mener, at det heller ikke kunne være en straf fra Gud, da han ikke har gjort noget forkert.
...

METAMORFOSEN
Både Saladin og Gibreel gennemgår en slags metamorfose i The Satanic Verses, og netop denne metamorfose og udvikling er et grundlæggende princip i romanen. Det er nemlig i luftrummet over Den Engelske Kanal, hvor de to hovedpersoner styrter mod havet nytårsdag, metamorfosen foregår, og det er denne passage, som påbegynder hele fortællingen. Tidspunktet nytårsdag markerer skiftet fra noget gammelt til noget nyt, og faldet fra himlen kan, ligesom det er en tydelig reference til Lucifers (Satans) fald fra himlen, ses som en begyndelse på en forandrende udvikling – i luftrummet er de to hovedpersoner frataget jordbundetheden og indfinder sig i en abstrakt zone, hvor alting kan udvikle sig i en voldsom fart – og hvor det også gør det, om de vil det eller ej. Det er denne metamorfose, der er den mest markante fællesnævner for Saladin og Gibreel, og det er det, som binder dem sammen i historien. De gennemgår altså begge en afgørende udvikling; bare i hver deres retning – Gibreel som engel, Saladin som dæmon. Denne metamorfose er altafgørende for fortællingens endelige udfald, hvor Saladin kommer ud som helstøbt, mens Gibreel må give afkald på alt.
Den metamorfose, som sammenstiller de to hovedpersoner vender dem tilmed imod hinanden. I kapitlet The Angel Azraeel , hvor London mere eller mindre forvandles til en tropisk kampzone, hvor Gibreel i Guds navn forkuller folk på gaden med en flammende trompet, mødes Gibreel og Saladin på Shandaar Café, som Saladin har skjult sig på pga. sit dæmoniske udseende . Her skal Gibreel til at dræbe Saladin, da han jo ser ham som Satan og sig selv som Guds budbringer, men til sidst vælger han i stedet at redde Saladin ud af den flammende Café:
...

RUSHDIE OG FATWAEN
I 1989, året efter udgivelsen af The Satanic Verses, udstedte Irans præstestyre under ledelse af ayatollah Khomeini en fatwa (som er en lærd muslims udtalelse på vegne af religionen om en bestemt sag ), som fordømte Salman Rushdie og The Satanic Verses samt alle, som havde haft noget at gøre med udgivelsen af romanen . Mange muslimer mente, at bogen hånede deres religion og deres profet Muhammad, bl.a. ved at tage spørgsmålet op om koranens sataniske vers, hvilke historikere og teologer har diskuteret siden Muhammads død i 632. At Muhammad skulle have fremsagt nogle koranvers for sidenhen at forkaste dem som værende sataniske er et omdiskuteret emne, men for radikale grupper indenfor Islam er dette en blasfemisk påstand, og disse radikale grupperinger mener yderligere, at Salman Rushdie bør bøde med sit liv for den hån af profeten og Islam, som de mener finder sted i The Satanic Verses .
Konflikten har haft stor betydning for Salman Rushdie personligt, som har levet under jorden siden Khomeinis fatwa blev nedkaldt over ham .

I sit essay Er intet helligt? fra 1990 diskuterer Rushdie i kølvandet på konflikten de fundamentale spørgsmål omkring litteraturens og religionens rolle i vores verden og i vores liv. I essayet gør han fra start af sit syn på den religiøse fundamentalisme klart:
... Køb adgang for at læse mere

Analyse af "The Satanic Verses" (De sataniske vers) | SRP

[3]
Bedømmelser
  • 12-12-2011
    Givet af 3.g'er på STX
    Rigtig god opgave - den hjælper meget hvis du sidder fast.
  • 21-11-2011
    Fin fin fin fin fin fin fin fin
  • 09-12-2011
    rigtig god hjælp......