Sacchariders Reduktion af Fehlings Væske

Uddrag

Udførelse (1):
Vi startede med at sætte et vandbad over, det bestod af et 250 mL bægerglas, som vi havde fyldt 2/3 op med vand og tilsat pimpsten. Vi mærkede reagensglassene med numre fra 1 – 10, så vi kunne holde styr på hvilke stoffer der var i hvilket reagensglas. I forsøg 1 – 5 startede vi med at blande ca. 2 mL Fehling I med ca. 2 mL Fehling II i et reagensglas. Ved sammenblandingen sker der en farveændring der skyldes at der nu dannes de før omtalte komplekse bindinger mellem og tartrat-ionerne. Vi tilsatte nu et spatelfuld af saccharidet, hvorefter vi nedsænkede det i vores kogende vandbad i et par minutter.
I forsøg 6 brugte vi i stedet for saccharidet noget æbleudtræk som vi havde fået fra et æble som vi grundigt havde knust med morteren.

I forsøg 7, 9 blandede vi en spatelfuld af saccharidet med 5 mL vand og i forsøg 8, 10 blandede vi saccharidet med 4 mL 0,5 mol HCl. Disse reagensglas anbringer vi nu i det kogende vandbad i ca. 10 min.
Vi tog herefter reagensglassene op og i forsøg 8,10 neutraliserede vi syren ved at tilsætte 2 mL 1 mol NaOH, hvorefter vi lavede Fehlings prøve på alle fire reagensglas.

Udførelse (2)
Til dette forsøg bruger vi igen et vandbad som beskrevet i forrige udførelsesafsnit.
Syrekatalyseret hydrolyse: i et reagensglas blander vi to spatelfulde stivelse med 10 mL 0,4 mol HCl. Blandingen opvarmer vi i vandbadet under omrøring indtil stivelsen er opløst. Ca. hvert andet minut udtager vi et par dråber af reaktionsblandingen og overfører det på en bakke hvor vi har linet nogle dråber op med en iodopløsning. I starten af forsøget observerede vi en kraftig blå-farvning som er tegn på at reaktionsblandingen stadig indeholder stivelse. Når prøverne slet ikke skifter farve, lader vi reaktionsblanding stå endnu 5 min mere i det kogende vand hvorefter at hydrolysen anses for at være færdig.
Enzymkatalyseret hydrolyse: vi blander to spatelfulde stivelse med 10 mL vand i et reagensglas, hvorefter vi bringer stivelsen i opløsning ved opvarmning i vandbadet. Da stivelsen er opløst, lader vi reagensglasset afkøle, til det når en temperatur omkring . Grunden til dette er, at ved en højere temperatur, vil enzymet blive ødelagt.

Vi skal nu have produceret noget spyt som er leverandør for det enzym vi skal bruge i forsøget. Personen der er udtaget til dette, tager lidt vandhanevand i munden, og skyller grundigt rundt og spytter derefter ud i en tragt med ilagt filtrerpapir som står i et rent bægerglas. Den enzymkatalyserede hydrolyse kan nu startes ved at blande det filtrede spyt med den afkølede stivelsesopløsning. Vi udtager igen prøver og blander med en iodopløsning (som beskrevet ovenfor) for at finde ud af, hvornår at hydrolysen er tilendebragt. Når vi ikke ser nogen farveændring mere lader vi blandingen stå endnu 5 min, og blandingen er nu klar til tyndtlagschromatografi.

Tyndtlagschromatografi: til denne anvendes der en løbevæske, som er en blanding af 1-propanol, eddikesyre og vand. Et chromatografikar blev gjort klar til os og vi skal nu have fremstillet vores plader.
Til det formål anvender vi færdigt fremstillede tyndtlagsplader, der består af et tyndt lag cellulose på aluminium. Med lineal og en blød blyant, anførte vi med blød hånd en startstreg og afmærkede hvor de 7 væsker skulle placeres. På de 7 mærke påfører vi med et smelterørsglas en lille plet med de forskellige blandinger vi ønsker undersøgt. Efter vi havde gjort dette, satte vi forsigtigt pladen ned i chromatografikarret og lod væsken løbe.

Efter at væsken har løbet op af celluloselaget, er der ikke noget synligt resultat. Det er fordi at sacchariderne er farveløse og derfor skal pladen først 'fremkaldes' før vi kan se noget synligt resultat. Derfor gennemvæder vi arket med en fremkaldervæske, der indeholder nogen stoffer, der ved ophedning reagerer med sacchariderne under dannelse af nogle brune stoffer. Denne ophedning lavede vi med en bunsenbrænder og en trefod med tilhørende trådnet for at sikre at varmen bliver fordelt bedst muligt. Vi holder, med en digeltang, arket ind over varmekilden indtil vi får nogle synlige brune pletter frem, hvis man holder arket for længe over varmekilden vil hele pladen blive mørk, så fidusen er at 'stoppe mens legen er god'... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind