Studenteroprøret i Danmark - Opgave i Historie
- STX 2.g
- Historieopgaven 2.g
- 10
- 14
- 4635
Studenteroprøret i Danmark - Opgave i Historie
Dette er en opgave i historie om studenteroprøret i Danmark.
Jeg har valgt at arbejde med studenteroprøret, da jeg finder emnet utroligt interessant. Under protesterne i Frankrig i marts 2006, hvoraf mange af de unge demonstranter var studerende, blev Place de La Sorbonne i Paris lukket. Denne plads har været et symbol for franske studerende siden maj 1968, hvor studenteroprøret i Frankrig nåede sit højeste. Emnet er ikke specielt relevant, men dog spændende, fordi det stort set har formet universiteterne, som de ser ud i dag.
Min problemformulering lyder således:
• Redegørelse for vigtige aspekter af oprøret i Danmark
• Analyse samt vurdering af kilder
• Analyse af situationer, der ligger til grunde for oprøret
• Vurdering af studenteroprørets påvirkning for eftertiden
Lærers kommentar
Min lærers kommentarer: opgaven er relevant og interessant. God bevægelse op ad de kognitive niveauer. Pæn lille opgave. Pæn struktur og disponering. Tilpas fordeling af redegørelse, analyse og konklusion. Lav tydeligere afsnit med underafsnit. God sprog, forståeligt og letlæseligt. Der savnes flere citater i analysen. Vær mere kildekritisk, især mht. til bladet Chili. Alt i alt en flot opgave.
Indhold
INDLEDNING 1
VIGTIGE ASPEKTER AF OPRØRET I DANMARK 2
MOGENS FOG OM BESÆTTELSEN 3
STUDENTERRÅDET OM BESÆTTELSEN 4
HVAD LIGGER TIL GRUNDE FOR OPRØRET? 6
HVAD FIK DE UD AF DET? – KONKLUSION 8
KILDE 1: MOGENS FOG OM BESÆTTELSEN BILAG 1
KILDE 2: STUDENTERRÅDET OM BESÆTTELSEN BILAG 2
Uddrag
Indledning
Universitetsstudier havde før Danmarks tid med højkonjunktur i 1957 været forbeholdt overklassen. Med tiden, da flere danske familier begyndte at have en højere indkomst, begyndte mange unge at interessere sig mere for de boglige uddannelser end de praktiske. I perioden 1960-68 skete der på Københavns Universitet en voldsom vækst i antallet af studerende, som steg fra omkring 6.000 til 26.000.
Denne vækst medførte, at universitetet ikke kunne følge med i udviklingen – der var mangel på både plads og undervisere, hvilket resulterede i dårligere studieforhold for de studerende. Universitetet var samtidig præget af en konservativ ledelse, hvor professorerne havde al magten og ikke overlod nogen form for medbestemmelse til de studerende. De studerende, hvis forældre ikke havde en universitetsuddannelse og som var vokset op uden universitetets traditioner, begyndte at stille spørgsmål ved deres undervisning. De fandt undervisningen for gammeldags og irrelevant hvad angik samfundet omkring dem.
Mange følte også, at universiteterne var i færd med påtvinge dem borgerlige og kapitalistiske principper, ved lade undervisningen være påvirket af disse idéer . Det var dog ikke kun i Danmark, at de studerende fik øjnene op for uretfærdigheden, hvormed de blev behandlet. På universiteter overalt i den vestlige verden begyndte forskellige oprør både mod professorvældet og aktuelle begivenheder at ulme. Spørgsmålet er bare, om de studerende fik noget ud af deres anstrengelser?... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
