I denne analysehjælp får du hjælp til at analysere digtet ”Skæbne” af Morten Nielsen. Vi gennemgår de vigtigste elementer i digtet, som det er godt at have med i analysen. Du får et resumé af digtet, og vi hjælper dig også med at fortolke det.
Titlen antyder, at tilværelsen bliver formet af kræfter, der er udenfor det enkelte menneskes kontrol
Titlen ”Skæbne” siger en del om det lyriske jegs verdensopfattelse. Skæbnen er oprindeligt et religiøst begreb, som henviser til højere magter, der på forskellige måder styrer menneskenes liv. En skæbne er med andre ord en slags forudbestemt ordning af et menneskes liv, som begrænser menneskets frihed til at selv at forme sin egen tilværelse.
I ”Skæbne” fremstiller det lyriske jeg Tykke, som om hans nazisme er resultatet af en masse ting, som Tykke ikke selv havde nogen indflydelse på. Tykkes skæbne blev dog ikke udstukket af Gud eller nogen anden overnaturlig magt. Hans tilværelse blev derimod formet af de mange ydmygelser, han blev udsat for i sin barndom.
Det lyriske jeg føler sig altså i en vis grad medansvarlig for, at Tykke endte med at blive nazist. Men på den anden side, så var drillerierne mere barnlig ubetænksomhed end bevidst ondskab. Selv vikarens ydmygelser bliver forklaret med, at han var ”bange” for selv at blive offer for børnenes drilleri.
Titlen antyder altså, at alle i digtet er påvirket af forhold, der er udenfor deres kontrol. De er ikke ene og alene ansvarlige for deres egne handlinger. Tykkes nazisme er ikke bare en moralsk fordømmelig handling, det er også en trist skæbne, som bl.a. mobning har drevet ham ud i.
Titlen henviser dog også til en anden skæbne – nemlig det lyriske jegs. Jeget forestiller sig i slutningen af digtet en nær fremtid, hvor han og Tykke faktisk bliver hinandens skæbne...