SSO om Gensplejsning

  • HF 2. år
  • SSO (Biologi B)
  • 10
  • 24
  • 5483
  • Word2003

SSO om Gensplejsning

SSO i Biologi B om avl og gensplejsning – udvikling af nye plantesorter.

Opgaveformulering
I denne opgave vil jeg forklarer hvordan man, ved hjælp af genetik, kan avle sig frem til nye plantesorter. Jeg vil blandt andet indrage resultater af Mendels forsøg med ærteplanter og forklarer, hvordan det har kunne hjælpe til med at fremstille en traditionel forædling af planter. Derefter vil jeg redegører for gensplejsningsteknologien. Hvordan man gensplejser bakterier og herefter planter. Udfra denne viden vil jeg konkluderer, hvad forskellen er på de to forskellige måder at fremstille nye vækstsorter på. Jeg vil opstille en diskution om hvilken konsekvenser, det kan medfører at enten avle sig frem til nye plantesorter eller gensplejse dem, med udgangspunkt i kasavaroden.

Elevens kommentar

Lidt mere sammenligning mellem forædling og gensplejsning.

Studienets kommentar

Opgaven mangler en indholdsfortegnelse.

Indhold

Abstract
Indledning
Nedarvning
Traditionel forædling
Gensplejsning af bakterier
Gensplejsning af planter:
Anti-sense teknikken
Kassavaroden
Praktiske overvejelser
Diskussion
Fremtidsperspektiver
En umulig cocktail
Udspillet
Risikovurdering
Et overraskende resultat
Konklusion
Litteraturliste
Bilag

Uddrag

Nedarvning
For grundlæggende at kunne forstå hvordan nedarvning forgår, kigger man på Gregor Mendels resultater og fortolkninger af hans egne forsøg. Gregor Mendel (1822-1884) var en munk som lavede adskillige forsøg med ærteplanter, som han dyrkede på det kloster han boede i. Han var opsat på at forstå, hvordan nedarvning af forskellige variationer af samme art foregår. Mendel var en grundig videnskabsmand og han fik samlet store mængder data omkring forskellige funktioner og udseender ved ærteplanten. En interessant variation han kiggede på var forskellen på farven af denne plantes blomster. Mendel havde 2 forskellige variationer af ærteplanten, nemlig dem med rødviolette blomster og dem med hvide blomster, som han havde rendyrket således de havde samme genotyper . Det vil sige, at de rødviolette blomster, ved selvbestøvning , altid fik afkom med rødviolette blomster, og de planter med hvide blomster, altid ville få afkom med hvide blomster. Mendel lod mærke til at hvis man krydsede de rødviolette blomstrede planter med de hvide, så ville alle afkommne blive rødviolette. Hvis de afkom med rødviolette blomster fik yderligere afkom, ville der være ca 3 gange så mange rødviolette blomstrede planter som hvide. Han forklarede sine observationer med, at alle planter har 2 arveanlæg for farve. Inde i plantens kønsceller finder man 1 af de 2 arveanlæger. Da planterne som Mendel avlede er afkom af to planter med forskellige gener for den samme egenskab, bliver dette afkoms arveanlæg en blanding af de to forældres gener. Da afkommet modtager et gen fra hvert forældrene, vil planterne i første led indeholde et gen for hvide – og et gen for rødviolette blomster. De forskellige gener for farver der ellers kodes på samme sted i dna'et, kalder man for allele gener. I det andet led vil det blive tilfældigt hvad for et gen der vil blive overført ved krydsningen. Udover det observerede Mendel også at blomsterne ikke blev lysserøde, som jo ville være en farveblanding af de to farver, men at det rødviolette gen var det der slog igennem og bestemte blomsternes farve. Det skyldes at der er ... Køb adgang for at læse mere

SSO om Gensplejsning

[2]
Bedømmelser
  • 15-06-2017
    Givet af HF-elev på 2. år
    Super god gennemgåelse af de forskellige metoder, hjælper helt sikkert. Dog kunne du godt have tjekket for stavefejl, der er rigtig mange stavefejl, heriblandt mange "dumme-fejl".
  • 04-05-2013
    22222222222222222222222222

Materialer relateret til SSO om Gensplejsning.