SSO om Fahrenheit 9/11

  • STX 3.g
  • Engelsk A
  • 11
  • 22
  • 7431
  • PDF

SSO om Fahrenheit 9/11

Her finder du en Større Skriftlig Opgave, der handler om Michael Moores dokumentarfilm "Fahrenheit 9/11".

Opgaven beskæftiger sig primært med manuskriptet til filmen, og kommer ind på for eksempel instruktørens baggrund og liv, fortællerhierarkiet i dokumentaren og strukturen i den.

Uddrag

Indledning
I denne opgave vil jeg hovedsageligt beskæftige mig med manuskriptet til Michael Moores film Fahrenheit 9/11 fra 2004. Jeg starter med at redegøre for baggrunden for Michael Moore, Fahrenheit 9/11 og dokumentarfilmgenren. Derefter vil jeg se på fortællerhierarkiet i Fahrenheit 9/11, og prøve at uddybe hvilke af dokumentarfilmens tilgange Michael Moore benytter sig af, i håb om at få indblik i hvilken filmgenre Fahrenheit 9/11 hører under. Dernæst vil jeg se på strukturen i Fahrenheit 9/11, om filmen passer på nogle af de normale fiktionsfilmstræk, såsom berettermodellen. Dette vil jeg inddrage i min diskussion af, hvordan filmen går ind og påvirker folks meninger, hvorefter jeg vil slutte min egen konklusion.

Kapitel I: Redegørelse

Michael Moore
Uanset om man hader eller elsker Michael Moore, må man kunne blive enige om én ting; nemlig at han har haft en glorværdig karriere som agitator, der nok er langtfra slut.
Journalisten, filminstruktøren og forfatteren Michael Moore blev født i 1954 i Davison, en forstad til Flint, Michigan, som også er hjemstedet for General Motors' største fabrikker, hvor hans far og bedstefar arbejdede. Da disse fabrikker blev lukket i midten af 80'erne, stod næsten 30.000 arbejdsløse, husene blev værdiløse fra den ene uge til den anden, og en folkevandring væk fra Flint blev en realitet. Dette blev grundlaget for hans første filmproduktion ”Roger And Me” (1989). Roger Smith var den administrerende direktør for General Motors. Det er også ham og om hvor meget skade han har påført Flint efter lukningerne filmen handler om.
MM's politiske interesse startede langt før. Den startede allerede da han begyndte på Davison High School. Han fik bl.a. en fortjenestespris for at lave et lysbilledshow om de mest forurenende virksomheder i Flint. Hans politiske interesse fik et hjælpende skub opad igen da valgretsalderen blev ændret fra 21 til 18 år. Kort efter offentliggørelsen af dette stillede han op til skolekommissionen, og blev valgt som en af de yngste til et offentligt embede i amerikansk historie. Efter det fik han stor succes som redaktør på et alternativt, ugentligt nyhedsbrev, Michigan Voice, hvorefter han blev ansat som redaktør
...

Kapitel II: Analyse

I dette afsnit vil jeg beskæftige mig med fortællerhierarkiet i Fahrenheit 9/11. Jeg vil først komme med et begreb og vise et eksempel på dette. Herefter vil jeg arbejde med fire teoretikere, som går i dybden med nogle af disse begreber. Herunder vil jeg igen præsentere en tilgang og bevise den med et eksempel. Dernæst vil jeg som forsættelse af teoretikerne og deres tilgange, indeholdende bl.a. strukturelle elementer, slutte med afprøvning af Fahrenheit 9/11 på en klassisk spillefilmsmodel.

Fortællerhierarki
Ifølge Lisbeth Borker er der i alle journalistiske fortællinger en overordnet fortæller, der har et hierarki af fortællere under sig. Alle fortællerne har et vist overblik over situationen, men det er kun den overordnede fortæller, der har det fulde overblik og derfor kan forholde sig objektivt, mens det er sværere for underfortællerne, da de kun har et begrænset overblik. Herunder vil jeg beskrive fire begreber beskrevet af Lisbeth Borker og samle de overordnede elementer i figur I .
Den overordnede fortæller har det fulde overblik og vælger hvilke scener der skal med, hvilke virkemidler der skal bruges og hvordan forløbet skal tilrettelægges. Hvis der er et budskab, der skal ud til seerne, så er det her det bliver strikket sammen, i form af at klippe i scenerne og styre slagets gang, så det falder ud til budskabets fordel. Rollen svarer til en producerrolle, altså en person som vi på intet tidspunkt møder, men som i virkeligheden har magten over, om billederne skal understøtte et eventuelt budskab. Det er et stort arbejde at bestemme, hvad der underbygger hvad bedst. Det er selvfølgelig MM's budskab og grundideer, der skal ud, men det er Kathleen Glynn og Jim Czarnecki, der er de overordnede fortællere i filmen.
Speakeren er personen, som vi hører hele tiden, men ikke møder på noget tidspunkt. Speakeren taler hen over billederne, men har kun et delvist overblik over den faktiske virkelighed og over indslaget eller filmen. Han ved ikke, hvordan indslaget vil blive redigeret af produceren og har derfor ikke det samlede overblik. Speakeren kan dog formidle sit budskab ud på lydsiden, i det lydforløb han har planlagt. Dette er personen, vi uafbrudt hører i Fahrenheit 9/11, altså MM. MM har næsten 90 replikker som speaker i denne film. Han overlapper billederne med kommentarer af forskellig art, f.eks. sidebemærkninger, retoriske spørgsmål eller bare forklaringer af, hvad det er vi ser på billedet.
Intervieweren er personen, som er ude i marken. Det er personen, som vi ofte ser, om ikke helt så bare hans skulder, da han er lige ved siden af den interviewede. Interviewerens formål er at formidle det han ser, altså berette hvad der sker lige nu, og prøve at skabe et overblik over virkeligheden. Men han har intet overblik over, hvordan hans formidling kommer til at fremstå i filmens eller indslagets samlede kontekst, efter speaker og producer har været inde over. Igen er det MM, vi ser og hører, når der er nogen der bliver interviewet.
...

Kapitel III. Diskussion

Dokumentarfilm?
”Det kan være nødvendigt at lyve. Til tider må man forvrænge tingene for at fange deres sande ånd”
Jeg konkluderer på baggrund af analysen i kapitel II, at MM's nyeste film Fahrenheit 9/11 beskrives som en dokumentarfilm. Nordisk Filmpakkes 3 krav for en dokumentarfilm er opfyldt: interviews, reportager og håndholdte kameraer. Ordbøgernes definition er opfyldt: ingen professionelle skuespillere og der bygges på bevislige kendsgerninger. David Bordwell er også uden tvivl i spørgsmålet. Det er en dokumentarfilm, uanset om den manipulerer med facts eller ej, siger han. MM har et utal af de effekter, Erik Barnouw beskriver i sin bog. Især den dokumentariske tilgang, som han kalder Guerrilla, minder om MM's måde at gøre tingene på. Bill Nichols har også en tilgang, den refleksive, der til dels minder om MM's. Alt dette gør, at vi uden tøven kan sige: Fahrenheit 9/11 er en dokumentarfilm!
Den svæver nogle gange på grænsen til at blive fiktion, men overskrider aldrig den grænse, da alt der bliver sagt direkte i filmen er sandt. I hvert fald er der endnu ingen, der har kunnet finde en løgn i den, og indløse dusøren, som er udlovet til den første der finder en sådan. Og med 82 facts, som er dokumenterede, må vi formode at det er fakta, forvrænget så de passer ind i instruktørens sammenhæng og til hans budskab.
MM har bare indset det, som Robert Flaherty indså i 1963: Til tider må man forvrænge tingene for at fange deres sande ånd.
Men er hans dokumentargenre så nyskabende, og er det virkelig et nyt fænomen, at man ser dokumentarfilm med politiske budskaber? Det er rigtigt, at der ikke har været mange, der har fået lige så stor opmærksomhed som MM's. Men dokumentarfilmgenren har allerede fra dens fødsels været brugt som agitatorernes talerør. (…) til at udvikle mediet - først og fremmest gennem dokumentarfilmen - som led i agitationen og propagandaen, men også som kritisk metode for analyse af virkeligheden (…)
... Køb adgang for at læse mere

SSO om Fahrenheit 9/11

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.