SSO: Den filosofiske udvikling i oplysningstiden
- HF 2. år
- SSO (Historie B)
- 10
- 18
- 6184
SSO: Den filosofiske udvikling i oplysningstiden
Område: Oplysningstiden i Europa før den franske revolution
Problemformulering
Redegør for de forandringer i samfundet som oplysningstiden medførte. Der ønskes en analyse af oplysningstidens filosofiske udvikling mhp menneskesyn og samfundskritik, samt en diskussion af oplysningstidens idealers betydning for eftertiden.
Struktur:
I opgaven vil der blive forsøgt redegjort for tiden op til omkring år 1700, med primær fokus på det engelske samfund og to af deres nøgle filosoffer, Thomas Hobbes (1588-1679) og John Locke (1632-1704), da disse var til stor inspiration for de franske oplysningstænkere. Dernæst indledes perioden ”den franske oplysningstid” med en kort gennemgang nøglehændelser, som satte sit præg på Frankrig og resten af Europa. Så følger en redegørelse og analyse af oplysningstænkere som satte deres præg på eftertiden i forhold til menneskesyn og samfund, hvor Rousseaus ”Samfundspagten” fra 1762 inddrages i min analysedel.
Baggrunden for emnevalget:
Oplysningstidens tanker om menneske og samfund præger i høj grad vor tids tanker. Oplysningstidens opgør med kirke og enevælden medførte mange ting som vi kender i dag: Magtens tredeling, menneskerettigheder og den sekulariserede stat. Oplysningstiden står selvfølgelig ikke alene, men tiden før har nærmere været præget af kirkens magt over folket, og en generel tænkning af mennesket som noget ufornuftigt. Netop den nye tankegang, hvor man ikke længere tyer til kirken som løsningsforslag og begynder at sætte mennesket i centrum og se det som et fornuftsvæsen, er en tanke jeg som moderne menneske kan forholde mig til. Derfor finder jeg det interessant at udforske de tidlige tendenser, som får betydning for vores moderne tanker om samfund og menneske.
Du kan læse mere om oplysningstiden og dens idealer i vores kompendium om oplysningstiden her.
Indhold
Indledning:
- Baggrund for emne valg
- Hvad undersøges – Kort om den røde tråd
- Det valgte materiale
Førperspektivering – Tendenser omkring år 1700:
- Enevældens tidsalder
- Naturtilstand og samfundspagt
- Thomas Hobbes' Leviathan
- John Locke og de naturgivne rettigheder
- Det engelske samfund; konge og parlament
- Opsummering af tendenser
Intro – Oplysningstiden:
- Oplysningstidens begyndelse
Menneskesynet:
- Generelt – Det nye menneskesyn
- Voltaire om tolerance
- Rousseau om opdragelse – Det nye humanistiske menneskesyn
Politiske strømninger og tendenser i oplysningstiden:
- Generelt
- Montesquieu – De l'esprit des lois (om lovens ånd)
- Rousseaus samfundspagt – Analyse og vurdering
- Rousseau og Voltaires indflydelse på
Menneskerettighederne (1789) og Forfatningen (1791)
Afsluttende:
- Efterperspektivering
- Vurdering
- Konklusion
Uddrag
Opsummering af tendenser:
Forud er tendenserne før og optil omkring år 1700 blevet skitseret, med primært fokus på det engelske samfund og filosofferne. Med Hobbes og Locke var grundlaget for en nytænkning af menneske og samfund sat i gang. Mennesket var en borger med rettigheder, som skulle have sine rettigheder beskyttet gennem en stat og en forfatning. Frihedsprincippet var i højsædet.
Med Isaac Newtons' hovedværk ”Philosopihiæ Naturalis Principia Mathematica” (1687), satte naturvidenskaben sit præg på verdensbilledet og eftertiden. Her fremførte han en række beviser om universet og dettes bevægelse, og at der bag alt dette lå en række matematiske naturlove. I takt med at naturvidenskaben vandt ind og videnskabsmændene modbeviste flere af kirkens ideer, mistede kirken sin magt over folket. Mennesket kunne selv udregne naturens love, og spørgsmål blev ikke længere søgt i religionen men i naturens egne mekanismer og love. Dette underbyggede ideen om mennesket som et fornuftsvæsen, og skulle få afgørende indflydelse på religionskritikken og den nye samfundsstruktur... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
