SSO om politiet i det senmoderne samfund

  • HF 2. år
  • SSO (Samfundsfag C)
  • 10
  • 14
  • 3602
  • Word2003

SSO om politiet i det senmoderne samfund

SSO i Samfundsfag om politiet i det senmoderne samfund

Opgaveformulering/Indledning

I følgende opgave vil jeg forsøge at redegøre for de finansielle ændringer der har været for politiet igennem det sidste årti, dette vil jeg gøre ved at kigge på politiforligende.

I den forbindelse vil jeg også kigge på hvad der er sket med politiets størrelse, synlighed og magtbeføjelser, her vil jeg ligeledes kigge på politiforligende.

Jeg vil også kigge på den sidste nye antiterror pakke vi har fået i Danmark. jeg vil undersøge hvad den har af indflydelse på det danske politi, både på deres opgaver men også på deres funktion i samfundet.

Til sidst vil jeg prøve at diskutere, hvilke udfordringer der møder politiet på nuværende tidspunkt, med henblik på frihedsrettigheder og retsstaten.

Indhold

• Indledning Side2
• Abstract Side 2
• Politiforligende Side 3
• Nye magtbeføjelser i politiet Side 3
• Antiterror Pakken Side 5
- Strafbart at hverve eller at oplærer terror Side 6
- PET´s indhentelse og videregivelse af oplysninger Side 6
- Retskendelse i forbindelse med telefonaflytning Side 6
- Forstyrrelse af radio- eller telekommunikation Side 6
- Tv-overvågning Side 7
- PET´s adgang til passageroplysninger Side 7
• Den offentlige debat omkring den nye antiterror pakke Side 7
• Politiets udfordringer i det senmoderne samfund Side 8
- Politiets mange roller Side 9
- Samfundets skraldemænd Side 10
- Demokrati og rettigheder Side10
• Politiets udfordringer i forhold til retsstaten og frihedsidealerne Side 11
• Konklusion Side 12

Uddrag

Politiforligene
Folketinget er dem (der i sidste instans) som kontrollerer politiets ressourcer. Det er politikkerne der fastlægger de såkaldte flerårsaftaler eller politiforlig. Disse forhandles og vedtages ca. hvert fjerde år. Sådan har det været siden 1992 .

I aftalen der løb fra år 2000 til og med år 2003, var der lagt op til en aftale der lagde stor vægt på ”det synlige politi”. Aftalen lagde op til øget patruljering, udbygning af nærpolitiet og en større indsats mod bandekriminalitet og vold .

Aftalen for årene 2004-2006 var en oprustning af politiet. Denne gang afsatte man ca. 6,8 mia. kr. og 150 nye betjente blev ansat hvert år. Planerne med alle de nye betjente var en øget indsats mod kriminalitet og mod ”utryghed fra synlige grupper af unge i gadebilledet” .

Ved politiforliget 2007-2010 valgte folketinget at indskyde yderligere 7,4 mia. kr. til bl.a. bekæmpelse af terror, et hooliganregister til fodboldbøller og flere ressourcer til bekæmpelse af organiseret kriminalitet .

Igennem det seneste årti er der altså afsat store summer til bl.a. udbygning af politiets fokusområder. Hvorvidt de afsatte beløb har været tilstrækkelige til at efterkomme samfundets behov, er ikke et spørgsmål der vil blive taget stilling til i opgaven, men ikke desto mindre en interessant problemstilling, som enhver samfundsbevidst dansker uden tvivl vil have en holdning til.

Nye magtbeføjelser i politiet

Tryghed er for alvor blevet en del af loven, set fra et politimæssigt synspunkt. ”Tryghed er blevet en del af loven, dette er et helt nyt begreb i loven. Begrebet ses i ”hashklubloven” (lov om forbud mod besøgende i bestemte lokaler 471/2001). Her bliver begrebet ... Køb adgang for at læse mere

SSO om politiet i det senmoderne samfund

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.