SSO om Solbær, Bryllupsrejse og Myggestik af Naja Marie Aidt

Uddrag

Indledning
Allerede på omslaget af Naja Marie Aidts novellesamling Bavian er tonen lagt an: dystre, sorthvide fotografier af dråber der bryder den blikstille vandoverflade pryder nemlig forsiden med titlen stående i venstre side i en markant rød farve. Læseren oplever gennem samlingens 15 noveller en serie af ubehagelige, utrygge og akavede historier: et myggestik der udvikler sig til en nærdødelig sygdom, en mor der prygler sit barn ved enhver given lejlighed, en ægtemand med hemmelige, homoseksuelle tendenser, en bryllupsrejse der udvikler sig til et mareridt osv. Disse noveller skildrer, hvorledes vi mennesker reagerer i pressede situationer, og hvordan vi mister kontrollen over tilværelsen. Men i hvilken forstand kan Aidts tekster tolkes som en kritik af vores forhold til os selv og hinanden? Dette er, hvad jeg med denne opgave prøver at belyse ved hjælp af tre analyser af noveller fra Bavian; henholdsvis Bryllupsrejse, Solbær og Myggestik.

---

2.2 Solbær
I novellen Solbær møder læseren den navnløse jeg-fortæller og veninden Helle. Novellen udspilles i landlige omgivelser. Novellen starter med, at de to veninder plukker solbær, som skal blive til marmelade. Herefter berettes der om tatoveringen af Helles rose på overarmen og jeg-fortællerens tidligere mandlige elsker gennem flashback. Efter en middag som Helle og jeget aldrig får kokkereret, får læseren oplyst grunden til Helles stilhed og særhed gennem novellen – hun er gravid med et uønsket barn: „Helle kunne godt have sagt det noget før. At hun er gravid og ikke vil have barnet. Som om jeg kunne læse hendes tanker.”

2.2.1 Fortælleteknik
Solbær er skrevet med en navnløs, eksplicit jeg-fortæller. Der er i novellen brugt et sprog, der svarer til et menneskes indre dialog; beretningen er flyvsk ligesom tanker og de hyppige flashbacks svarer også meget godt hertil. Tiden er nutid og fremstillingen scenisk men med en tendens til datid, da der er hyppige flashbacks til tatoveringen af Helles rose på overarmen samt jegets tidligere elsker: „[…] jeg kan se hendes fingre arbejde hurtigt og sikkert, bærrene næsten flyver gennem luften, når hun smider dem over i spanden.
Jeg elskede engang en mand så heftigt. Det var et par år efter at Helle var blevet tatoveret; han var rødhåret og havde tætsiddende øjne.” Direkte tale er der ikke meget af i novellen, der bliver af jeget forsøgt start på dialog flere gange, men der kommer ingen respons fra Helle: „”Jeg er tørstig,” siger jeg. Men Helle svarer ikke.” Novellen er delt op i fire afsnit.

2.2.2 Analyse
At jeget og Helle har et sært forhold til hinanden ses gennem flashbacket til tatoveringen og... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind