SRP om opfindelsen af aspirin i fagene Kemi A og Historie A

  • STX 3.g
  • SRP (Historie A, Kemi A)
  • 10
  • 25
  • 7182
  • PDF

SRP om opfindelsen af aspirin i fagene Kemi A og Historie A

Studieretningsprojektet er skrevet om emnet aspirin-krigen, herunder aspirin og antisemitisme, i fagene Kemi A og Historie A.

Opgaveformulering

Hvem opfandt egentlig aspirin?

Gør kort rede for problemstillingen vedrørende opfindelsen af acetylsalicylsyre, som den kommer til udtryk i filmen ”Aspirin – en bitter pille” (Produktion: Principal Films for S4C International og Discovery Health Channel, 2001 (sendt på DR2, 26.09.2002) - og hvorfor problemstillingen først dukker op lang tid efter stoffets opfindelse.

I skolens laboratorium skal du vha. vejledningen fra JChemEd. Chem.wisc. edu vol 75 no. 10 October 1998 syntetisere Acetylsalicylsyre ud fra vintergrønt. Syntesens omdannelser undersøges bl.a. vha. IR og 1H-NMR på AU.

Du skal
• redegøre for det eksperimentelle arbejde. Herunder de anvendte eksperimentelle metoder og teorien bag dem samt resultater og resultatbehandling.
• forklare hvorfor aspirin er blevet en kommerciel succes.
• sandsynliggøre hvorvidt den jødiske videnskabsmand Arthur Eichengrün reelt er opfinderen af aspirin ved inddragelse af relevant materiale i analysen.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Abstract 3
Indledning 4
Aspirin-krigen 5
Fremstilling af acetylsalicylsyre 6
IR-spektroskopi 11
1H-NMR-spektroskopi 13
Aspirins sejrsgang 16
Lægemidlet med mange virkninger 17
Døden vs. Aspirin 17
Hvem er den egentlige opfinder? 18
Den officielle vs. den alternative version 20
Konklusion 23
Kilder 24
Litteratur 24
Film 24
Internet 24

Uddrag

Indledning
Mennesker har til alle tider søgt efter midler mod smerte og sygdom. Frem til midten af det 19. århundrede har mennesket benyttet sig af naturlægemidler for at befri sig fra smerte. Historien om ét af de mest succesfulde og velkendte lægemidler, nemlig aspirin, starter helt tilbage i antikkens Grækenland. 'Lægekunstens fader', Hippokrates (ca. 460 f.Kr. – ca. 370 f.Kr.), anvender knust bark og blade fra piletræet til at fremstille en pulver mod feber og smerter. Pilebarken har sidenhen været kendt for sin febernedsættende og smertedæmpende evne. I 1826 lykkes det de italienske kemikere Fontana og Brugnatelli at isolere det virksomme stof i pilebarken, som bliver kaldt salicin. Den italienske kemiker Rafaelle Piria finder i 1838 ud af, at salicin er en glykosid, dvs. et molekyle, som består af sukker bundet til en anden funktionel gruppe vha. en glykosidbinding. Piria hydrolyserer salicin til glucose og 2-hydroxybenzylalkohol, som også kaldes salicylalkohol. Eftersom hydroxygruppen OH er bundet til et endestillet carbonatom i salicylalkoholen, er salicylalkohol en primær alkohol. En primær alkohol kan oxideres til et aldehyd, som kan oxideres videre til en carboxylsyre.
...
Aspirin-krigen
Mysteriet om, hvem der i virkelighed er opfinderen af acetylsalicylsyre, er stadig ikke opklaret i dag. Der eksisterer to versioner af aspirins opfindelse. Ifølge den officielle version og historiebø-gerne har den unge tyske kemiker Felix Hoffmann som den første syntetiseret acetylsalicylsyre i ren form i 1897. Hoffmanns gigtsvækkede far, som har klaget over bivirkningerne ved og smagen af almindelig salicylsyre, får Hoffmann til at søge desperat efter et lægemiddel, der både har en smertestillende effekt og færre ubehagelige bivirkninger. Det lykkes Hoffmann at udføre en synte-se af acetylsalicylsyre ved at opvarme salicylsyre sammen med acetylklorid.
...
Fremstilling af acetylsalicylsyre
Begrebet 'syntese' indføres af den tyske kemiker Hermann Kolbe, der som den første fremstiller salicylsyre i en ren og stabil form vha. en syntese i 1859. En kemisk syntese er en udførelse af en eller flere reaktioner for at fremstille en kemisk forbindelse. De fleste synteser forløber i følgende rækkefølge: udførelse af en kemisk reaktion, isolering af det ønskede produkt, oprensning af pro-duktet og renhedsbestemmelse.
...
IR-spektroskopi
Ved IR-spektroskopi måles stoffernes absorption af infrarød stråling. Enhver funktionel gruppe absorberer lys med forskellig intensitet og ved forskellige bølgelængdeområder. Derfor har IR-spektroskopi den fordel, at den giver oplysninger om, hvilke funktionelle grupper og bindingstyper det undersøgte stof indeholder. På baggrund af strukturen for methylsalicylat, salicylsyre og ace-tylsalicylsyre kan der forudsiges, hvordan IR-spektrene for disse stoffer kommer til at se ud.
...
1H-NMR-spektroskopi
NMR er en forkortelse af Nuclear Magnetic Resinance, på dansk – kernemagnetisk resonans. Pro-toner og neutroner har en magnetisk egenskab, spin. Når 1H-kerner udsættes for elektromagnetisk stråling i radiobølgeområdet, afhænger styrken af magnetfeltet af 1H-kerners placering og omgi-velser i molekylet. Altså afhænger resonansfrekvensen, som også kaldes kemisk skift, af 1H-kerners placering.
...
Aspirins sejrsgang
Aspirin er nok det eneste lægemiddel, som både er verdens mest solgte, og som i over 100 år altid har været aktuelt lige siden 1899, hvor produktion af aspirin sættes i gang. Der findes flere årsa-ger til grundlaget af aspirins verdensry. Først og fremmest er det historien bag det virksomme stof i aspirin, acetylsalicylsyre, der bl.a. har spillet en vigtig rolle for lægemidlets navnkundighed.
...
Lægemidlet med mange virkninger
Acetylsalicylsyres multifunktionalitet og mange virkninger gør, at aspirin fra år til år beholder sin aktualitet. Aspirins anvendelsesmuligheder er vokset ud over blot gigt eller hovedpine til alle for-mer for dårligdomme, fra tømmermænd-kur til forebyggelse af hjertesygdomme og reducering af forekomsten af forskellige kræftformer.
...
Døden vs. Aspirin
Under den spanske influenzaepidemi fra 1918 til 1920 har været særdeles dødsbringende. 500 mio. mennesker bliver smittet, og der dør omkring 50-100 mio. i alt, hvilket svarer til 3-5% af ver-dens befolkning på daværende tidspunkt. Selv om antallet af dødsfald pga. den spanske syge er temmelig stort, har aspirin reddet mange liv under epidemien.
...
Hvem er den egentlige opfinder?
For at forsøge at besvare dette spørgsmål tages der udgangspunkt i artiklen ”50 Jahre Aspirin”, som er skrevet af den tyske jøde, Arthur Eichengrün, og publiceret i det tyske farmaceutiske tids-skrift Die Pharmazie i 1949. Artiklen er relevant at tage udgangspunkt i denne undersøgelse, ef-tersom det netop er den kilde, dr. Walter Sneader, som har udforsket aspirinsagen, baserer sin holdninger på.
... Køb adgang for at læse mere

SRP om opfindelsen af aspirin i fagene Kemi A og Historie A

[1]
Bedømmelser
  • 13-12-2018
    Givet af 3.g'er på STX
    En rigtig fin opgave! Savner dog bilag :(