SRP om Tjernobylulykken i Fysik B og Historie A
SRP om Tjernobylulykken i Fysik B og Historie A
Studieretningsopgave (SRP) om Tjernobylulykken i Ukraine, der er skrevet i Historie A og Fysik B - I opgaven gennemgår jeg bl.a. de historiske aspekter omkring Sovjets forholdsregler efter ulykken, samt hvordan en kernekraftreaktor virker. Herudover er der en detaljeret beskrivelse af flere forskellige reaktortyper, samt en redegørelse for ulykken.
Studienets kommentar
Bemærk: Da dette SRP er skrevet, da SRP stadig var en ny opgavetype, er der ikke analyseret kilder i historie. Det forventer man i SRP'er idag. Du kan stadig bruge opgaven som inspiration til emne og indhold, men husk at din opgave skal indeholde en analyse af konkret kildemateriale for at få en god karakter.
Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.
Indhold
Abstract 1
Indledning 3
Hvad er atomkraft? 3
Fusion 3
Fordele ved en fusionsreaktor 4
Fission 4
Fordele ved en fissionsreaktor 5
Den kritiske masse 5
Moderering 5
Historien bag moderering 6
Forskellige reaktortyper 7
PWR-reaktoren 7
BWR-reaktoren 8
Magnox-reaktoren 9
AGR-reaktoren 9
RBMK-reaktoren 10
Fordele og ulemper ved RBMK-reaktorer 11
Void koefficienten 12
Tjernobyl-værket 12
Hvad gik galt på Tjernobyl-værket? 13
Overblik over Tjernobyl-ulykken 13
USSR's håndtering af Tjernobyl-ulykken 15
Forholdsregler efter ulykken 15
Glasnost og perestrojka 15
Ønsket om en blomstrende økonomi 16
Befolkningen holdes for nar 17
Synet på USSR ændres 18
Udenrigspolitisk syn på Tjernobyl-ulykken 19
Konklusion 20
Litteraturliste 21
Bøger 21
Artikler 22
Web-links 22
Uddrag
"Indledning:
Atomkraft har altid været under kraftig beskyldning for at være en usikker energikilde, og frygten for en katastrofe på sådan et atomkraftværk, har også været massiv hos befolkningen verden rundt. Dog er det, når det forløber kontrolleret, helt ufarligt, og en meget miljøvenlig energikilde, og faktisk kommer ca. en sjettedel af verdens elektricitet fra kernekraftværker.
I det tidligere USSR opførtes et større antal af atomreaktorer, da man mente at dette var billigere end kul og olie, og højstående sovjetiske forskere postulerede at det var fuldkomment sikkert.
Men d. 26 April 1986 skete det utænkelige, på Tjernobyl-været, USSR's stolthed. En ulykke, som er gået hen i historien som en af de største miljøkatastrofer nogensinde, og som USSR prøvede at holde skjult.
Men hvad gik der egentlig galt på Tjernobyl-været i 1986, og hvilke processor finder sted i en kernereaktor? Hvordan var de indenrigs- og udenrigspolitiske reaktioner på ulykken, og hvordan har ulykken påvirket nutidens politik og teknologi?
Dette vil følgende opgave diskutere, gennem en historisk gennemgang af USSR's håndtering og politik, samt en gennemgang af en kernereaktors opbygning, samt en sammenligning af Tjernobyl-værket, med forskellige reaktortyper."... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
