SRP: Kina som Økonomisk Magtfaktor i Samfundsfag og Historie

Uddrag

Indledning:
Kina har mærket vækst siden Det Kinesiske Kommunist Parti overtog magten i 1949. De tidlige år af regeringstiden var præget af uro både politisk og økonomisk og det var først i 1970'erne, at Kina kom på rette spor.

Efter en masse reformer og udskiftninger i den politiske ledelse åbnede Kina sig langsomt op for omverden. Det medførte en bragende økonomisk vækst, der nu har resulteret i, at Kina er en af verdens største økonomier. Med en ustandselig vækst i bruttonationalproduktet (BNP) har ingen kunne røre Kinas vækst, som dog har en skyggeside.

For bag al den økonomiske vækst er der et folk på over 1,3 milliard mennesker. Det politiske system tolerere ikke oppositioner og alle systemkritikere bliver spærret inde. Kina har trods deres antidemokratiske styreform formået at indføre en socialiseret markedsøkonomi.

Men kan et land virkeligt opretholde den økonomiske vækst og blive en økonomisk verdensmagt uden at indføre demokrati? Vil udviklingen kunne fortsætte eller bryder systemet sammen? Disse spørgsmål vil blive analyseret og diskuteret i følgende opgave, ved hjælp af en redegørelse over den økonomiske og politiske udvikling. Samt en analyse af økonomien.

På denne baggrund vurderes og konkluderes der på om Kina kan blive en økonomisk magtfaktor uden at indføre demokrati.

Metode:
Jeg har anvendt forskellige økonomiske teorier for at kunne besvare min problemformulering. Ved hjælp af de markedsøkonomiske og planøkonomiske teorier har jeg undersøgt Kinas økonomiske udvikling.

Jeg har lavet en kvantitativ analyse af relevante statistikker og grafer, der viser den økonomiske udvikling. Endelig har jeg lavet en komparativ analyse af Kina og USA's handels udvikling.

Kinas industrialisering og sene historie op til 1970'erne.

I 1949 kom kommunisterne til magten i Kina efter en 38-årig lang revolution. Mao Zedong blev valgt som formand og hans første mål blev at fremme industrialiseringen. Mao startede med at få gang i fødevareproduktionen. Han sikrede billige fødevarer til byerne ved at bønderne tvangsafleverede en del af høsten til staten. Bønderne fik akkurat penge nok til at kunne brødføde deres familier, for Maos fokus lå fra første dag i præsidentembedet på industrialiseringen. Kinas industrialisering fortsatte det følgende årti, men tempoet faldt og luften gik langsomt ud af ballonen. Mao udtænkte derefter planen ”Det store Spring Fremad” i 1958. Planen skulle give Kina fuldstændig uafhængighed, og landet skulle overhale fjender som USA, Frankrig og Storbritannien, der på dette tidspunkt allerede havde været i gang med den industrielle udvikling i over 100 år. Man oprettede kommuner rundt i landet som betød, at man fik organiseret landet fra de store byer i Østkina, til de små landsbyer i Vestkina. Tanken var, at man ville udnytte massernes kræfter endnu mere. Men”Det store Spring Fremad” var en fiasko. Mao havde beordret, at alt stål (gryder, cykler, redskaber osv.) skulle afleveres til staten, som et led i processen. Man forestillede sig, at alle skulle have mad fra store folkekøkkener og derfor havde de ikke brug for gryder selv. De tal og opgørelser staten fik ind fra kommunerne omkring høst og vækst var dog løgnagtige. De lokale partikadrer ønskede at fremstå godt overfor den kinesiske ledelse og leverede urealistisk flotte resultater om høst og stålproduktion... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind