SRP om Apartheidsystemet og Demokratiseringsprocessen

Uddrag

Helt tilbage i 1600-tallet, da Holland havde en forsyningsstation ved Kap Det Gode Håb i Sydafrika, dominerede hollænderne handlen og området bl.a. med afrikanske slaver som arbejdskraft. Efter århundredes slavehandel og indre konflikter i Sydafrika, kulminerede invasionen for alvor i slutningen af 1800-tallet, hvor ”Kapløbet om Afrika” blev sat i gang. Det var en reaktion på imperialismens udbredelse i 1870, hvor europæiske lande begyndte, at tilegne sig kolonier og udnytte Afrikas ressourcer. Afrikanerne blev underlagt europæernes livsstil og interesser, og Afrikas økonomi blev rettet ind efter europæernes behov. (Shillington, 1997: 9-10, 18)

Den europæiske befolkning i Sydafrika kaldte sig afrikaanere og i 1914 dannede de deres eget parti Nationalistpartiet (Sølvhjelm og Samsøe, 1999: 7,9), som senere skulle vise sig, at blive begyndelsen på et udemokratisk autoritært hvidt styre og etableringen af apartheidsystemet.

Jeg vil i min opgave beskæftige mig med Sydafrikas historiske udvikling fra apartheidstyrets dannelse i 1948 og frem til i dag, med fokus på demokratiseringsprocessen. Jeg vil især beskæftige mig med forskellige demokratiseringsteorier, som på forskellige måder kan forklare Sydafrikas udvikling. Dertil synes jeg, det er interessant at undersøge, om Sydafrika er demokratisk i dag.

Først vil jeg lave en redegørelse over apartheidsystemet fra valget i 1948 til omkring 1988, for at danne grundlag for en analyse af apartheidsystemets fald og begyndelsen på demokratiseringsprocessen. I analysen har jeg brugt varierende historiske kilder, for at belyse forskellige holdninger til apartheidsystemet. Jeg vil i løbet af analysen diskutere, hvordan demokratiseringsteorierne kan forklare udviklingen i Sydafrika og til sidst diskutere, hvordan de forskellige teorier kan supplere hinanden. Endelig vil jeg ud fra forskellige demokratiidealer og tabeller (analyseret af Ragnhild L. Muriaas (2009: 283)) vurdere Sydafrikas demokratiske situation i dag.

Apartheidsystemet fra ca. 1948-1988
Som en optakt til valgkampen i 1948 udsendte Nationalistpartiet december 1947 en propagandalignende pjece. De ville informere befolkningen om deres vision om, at indføre apartheid, den totale og permanente raceadskillelse i Sydafrika. I pjecen skrev de: ”Vores lands politik vil skue frem mod den totale apartheid, som det endegyldige mål for en naturlig proces af adskilt udvikling”. Det er tydeligt, at hensigten med pjecen var, at få så mange mulige stemmer fra den hvide befolkning og nationalistpartiet vandt da også valget med teologiprofessoren Daniel Francois Malan i spidsen. (Gunnarsen, 1995: 21,80)
Apartheid politik
Den nye regering etablerede en sammenfatning af apartheid-love, der indfriede regeringens vision om apartheidsystemet. Der var fire hjørnesten i denne apartheid-politik. (Gunnarsen, 1995: 25)
Den første lov i 1949 ”Population Regristration Act” betød, at befolkningen skulle deles op efter race i følgende tre hovedkategorier: hvide, farvede og indfødte. De sorte blev tvangsforflyttet til særlige fattige, overbefolkede og udpinte reservater , mens deres oprindelige hjemsted blev revet ned og lavet om til ”hvidt område”. (Bramsen, 1989 : 89,90,140 ; Gunnarsen, 1995: 24)
I 1952 blev det lovpligtigt for alle afrikanske mænd over 16 år at bære pas og senere også for kvinderne. Passet skulle indeholde en række oplysninger om bl.a. arbejde, skatteforhold og tidligere straffe. (Gunnarsen, 1995: 24)... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind