SOP: Oliekrisen i Danmark i 1973 i IØ og Historie

  • HHX 3. år
  • SRP (Historie B, International Økonomi A, SOP)
  • 10
  • 26
  • 7390
  • PDF

SOP: Oliekrisen i Danmark i 1973 i IØ og Historie

SOP om Oliekrisen som ramte Danmark i 1973, hvor jeg har skrevet opgaven i International Økonomi A og Samtidshistorie B - i opgaven undersøger jeg baggrunden for krisen, og hvilken indflydelse OPEC-landene havde på krisen. Herefter kigger jeg på konsekvenserne af krisen, og slutteligt på lektien som Danmark har lært af oliekrisen.

Studienets kommentar

Studieområdeprojekter på hhx hed tidligere studieretningsprojekter (SRP). Eksemplet her er skrevet som et SRP. Der er enkelte forskelle mellem de to opgavetyper. I dag skal du fx ikke skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk. De fleste krav er dog ens, så du kan sagtens bruge eksemplet til at få gode idéer til dit SOP.

Den bedste måde at bruge eksemplet er ved at bruge SOP-bogen sideløbende. SOP-bogen er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.

Indhold

1.1 Indledning 2
2.1 Gør rede for årsagerne til oliekrisen i 1973 2
2.2 Yom Kippur krigen 2
2.3 OPEC og dens betydning for oliekrisen i 1970'erne 2
3.1 Analyser dernæst hvilke økonomiske og energipolitiske konsekvenser oliekrisen fik for Danmark i 1970'erne. 2
3.2 De økonomiske konsekvenser for Danmark i 1970'erne. 2
3.2.1 Konsekvenserne for Danmarks samfundsøkonomiske mål 2
3.3 De energipolitiske konsekvenser for Danmark i 1970'erne. 2
4.1 Vurder endelig i hvilket omfang erfaringerne fra oliekrisen i 1973 kan siges at have betydning for den energipolitik, som Danmark fører i dag. 2
5.1 Konklusion 2
6.1 Litteraturliste 2
Bilag 1 2
Bilag 2 2
Bilag 3 2
Bilag 4 2
Bilag 5 2
Bilag 6 2
Bilag 7 2
Bilag 8 2

Uddrag

"1.1 Indledning:

I 1973 skete der store forandringer med olieproduktionen, og specielt med prisen, som steg til det firedobbelte af hvad den havde været få år tidligere. Dette skete i slutningen af 1973, da OPEC-landene bevidst reducerede olieproduktionen, og dermed øgede de også priserne. Specielt på dette tidspunkt var olie svær at erstatte, hvilket gjorde det til en nødvendighedsvare.

Den reducerede produktion og prisstigninger fik derfor store alvorlige konsekvenser for den globale økonomi, og specielt i Danmark.

I mit studieretningsprojekt vil jeg redegøre for hvad årsagerne til oliekrisen i 1973 var. Herunder vil jeg vil komme ind på Yom Kippur krigen og hvad OPEC-landene stod for, samt hvilken betydning de fik under oliekrisen.

Dernæst vil jeg analysere hvilke økonomiske konsekvenser oliekrisen fik for Danmark i 1970'erne, hvor jeg vil bl.a. vil komme ind på de samfundsøkonomiske mål, og hvilke mål som blev påvirket. Derefter vil jeg analyse hvilke energipolitiske konsekvenser oliekrisen fik for Danmark, hvor jeg vil komme ind på de nye love og restriktioner, som blev vedtaget samt den stigende bevidsthed for miljøet.

Endelig vil jeg vurdere i hvilket omfang erfaringer fra oliekrisen i 1973 kan siges at have betydning for den energipolitik, som Danmark fører i dag. Her vil jeg komme ind på hvordan Danmark arbejder sig hen mod, at blive uafhængige af de fossile brændstoffer, ved hjælp fra den nyligt startede klimakommission.

Den 6. oktober angreb Egypten og Syrien, samt mindre arabiske nationer Israel. Angrebet kom helt bag på Israel, da det skete på den israelske helligdag Yom Kippur. Yom Kippur, som også bliver kaldet for forsoningsdagen er en jødisk helligdag, hvor der bliver fejret nytår. Israel havde følt at grænserne var rimelig sikre pga. udfaldet i seksdagskrigen i 1967, og at et arabisk angreb var en militær umulighed, da de ikke anså dem som en trussel. Grunden til angrebet var, at araberne ville have det tilbage, som Israel havde taget fra dem i seksdagskrigen.

I seksdagskrigen besatte Israel Golan i Syrien og Sinai-halvøen til og med Suez-kanalen i Egypten, og det var også her araberne angreb Israel i Yom Kippur krigen. Ægyptiske tropper gik over Suezkanalen samtidig med, at de syriske tropper rykkede frem i Golan. Israels politiske fejlvurdering af de arabiske hensigter, kom til at koste dem dyrt i krigens første dage, hvor de ægyptiske tropper satte sig fast på den anden side af Suezkanalen, og de syriske kampvogne trængte frem i Golan. De nye arabiske våben overraskede Israel. Israel kunne ikke stille meget op, fordi deres jagerfly blev skudt ned i stort tal, da de prøvede at støtte landtropperne. De israelske tanks kunne heller ikke stille særlig meget op, da de blev standset af det nye antitankvåben. Derfor accepterede Israel et meget stort menneske og materiel tab, ved at indsætte ekstra mange styrker. Det lykkedes herved Israel at stoppe den arabiske offensiv i Golan og senere i Sinai. Krigen vendte her, og de israelske styrker trængte sejrrigt frem. Endvidere lykkedes det Israel, ved en dristig operation, at fastsætte sig på den egyptiske side af Suezkanalen. De store tab på begge fronter betød, at nye våben forsyninger var nødvendige. I starten af krigen havde sovjetunionen oprettet en luftbro til Egypten og Syrien. Ligeledes forsynede USA Israel. Den 20. oktober mødtes de to stormagter USA og Sovjetunionen i Moskva, hvor de blev enige om et forslag til øjeblikkelig våbenhvile. Forslaget blev vedtaget i FN den 22. oktober. Israel ignorerede dog denne vedtagelse og forsøgte i stedet at forbedre sin position på slagmarken, hvor Egyptens militær var ved at falde sammen. I denne situation forberedte Sovjetunionen sig på at rykke ind. "... Køb adgang for at læse mere

SOP: Oliekrisen i Danmark i 1973 i IØ og Historie

[1]
Bedømmelser
  • 30-10-2012
    Super god opgave med gode informationer!

Materialer relateret til SOP: Oliekrisen i Danmark i 1973 i IØ og Historie.