SRP: Social Arv i det Senmoderne i Dansk og Samfundsfag

  • STX 3.g
  • SRP (Samfundsfag A, Dansk A)
  • 7
  • 24
  • 9874
  • PDF

SRP: Social Arv i det Senmoderne i Dansk og Samfundsfag

Studieretningsprojekt (SRP) i Dansk A og Samfundsfag A om Social Arv i det Senmoderne Samfund.

Denne opgave beskæftiger sig med begrebet social arv i det senmoderne samfund. De tre hovedafsnit er de tre dele redegørende, analyse og vurdering af problemformuleringen.

I samfundsfag er to teorier blevet benyttet: Pierre Bourdieus habitusteori og Anthony Giddens' teori om det senmoderne samfund og individet i det.

Til danskdelen har jeg analyseret Robert Zola Christensens roman "Aldrig så jeg så dejligt et bjerg".

Hvis du har brug for en forklaring af, hvad der kendetegner det senmoderne samfund, så kan du læse vores kompendium om det senmoderne samfund.

Elevens kommentar

Det redegørende afsnit er rigtig godt, det sagde mine lærere og censor også.

Studienets kommentar

Du kan også få hjælp til dit Studieretningsprojekt i SRP-bogen. Her guider vi dig i alt fra emnevalg og faglige metoder til opbygning af opgaven.
Få den bedste hjælp til SRP med SRP-bogen.

Indhold

Indholdsfortegnelse 1
Abstract 2
Indledning 2
Redegørelse 4
Hvad er social arv? 4
Hvad er en mønsterbryder? 4
Hvad er det senmoderne samfund? 5
Teorier 5
Pierre Bourdieu 5
Anthony Giddens 8
Analyse og fortolkning af Robert Zola Christensens roman Aldrig så jeg så dejligt et bjerg 10
Analyse 11
Genre 11
Komposition 12
Fortælleren 13
Synsvinkel 13
Personkarakteristisk af Allan Ringel 13
Miljø 15
Sproget 15
Fortolkning 16
Tema 16
Titlen 16
Habitus-teorien brugt på hovedpersonen 17
Vurdering 18
Social arv og politik 18
1) Klar ansvarsfordeling – familiens ret og pligt 18
2) Styrkelse af børns kompetencer 19
Social arv og uddannelse 19
Konklusion 22
Kildeliste 24

Uddrag

"Indledning:

Hvordan er det muligt, i et mobilt samfund som det danske, at videreføre en negativ social arv? Det, at Danmark er et samfund med stor mobilitet, betyder, at individer kan bevæge sig frit op og ned af den sociale og økonomiske rangstige – man er ikke bundet af noget længere, heller ikke til ét geografisk område.

Dette er afgørende i talen om social arv, da det stadig ikke er muligt for alle individer at bevæge sig op ad den sociale og økonomiske rangstige.

Så hvilke faktorer spiller ind, hvis et individ skal kunne bryde med dets negative sociale arv? Og hvad er det, der for et individ gør det så svært at trodse sine ophav og selv opnå en bedre status i samfundet end dets forældre?

Set i et historisk litterært perspektiv er der mange forfattere, der har beskæftiget sig med begrebet social arv. Her kan bl.a. nævnes H.C. Andersen og Henrik Pontoppidan.

H.C. Andersen har med sit eventyr ”Den Grimme Ælling” vist, at det er muligt for et individ at bryde den sociale arv og udvikle sig til noget smukt og stort, ligesom den Grimme Ælling gør, da den forlader andegården og forvandler sig til en smuk svane.

Det er muligt at bryde med den sociale arv, da det er arven, der skaber individet. Dette viser H.C. Andersen i slutningen af historien ved denne sætning: ”Det gør ikke noget at være født i andegården, når man kun har ligget i et svaneæg!” For at komme med et litterært modstykke til eventyret kan nævnes Pontoppidans ”Ørneflugt”.

Her flyver ørnen ud i verden for at blive til det, den blev født til at være, men kommer til at savne sit liv på gården Den flyver tilbage, men bliver skudt af karlen og lander i en mudderpøl.

Med dette eventyr viser Pontoppidan, at det ikke er muligt at bryde den sociale arv, for det er miljøet, der skaber individet.

Dette angiver Pontoppidan mere eller mindre direkte i slutningen af historien med denne sætning: ”Det hjælper alligevel ikke, at man har ligget i et ørneæg, når man er vokset op i Andegården” Er det arven, eller er det miljøet, der skaber individet? Selvom disse historier er gamle, er moralen i dem vel relevant selv i dag.

I et land som Danmark er der formelt set lige muligheder for unge i forhold til at tage en uddannelse, men er muligheden nu også reel, eller eksisterer der barrierer, der forhindrer udnyttelsen af denne tilsyneladende lighed? Et barn af ufaglærte forældre er, i modsætning til et barn fra en akademisk uddannet familie, ikke bekendt med sproget eller de normer der kan gælde på de højere læreanstalter og vil derfor have dårligere forudsætninger for at klare sig igennem uddannelsessystemet.

Dette kan ændres. Det kan gøres lettere for de udsatte børn, de såkaldte ”risikobørn” , at bryde den negative sociale arv, og dermed øge disse børns muligheder for at afdække/erkende og få opfyldt eksempelvis muligheder for uddannelse og dermed øge deres chancer for at få et bedre livsforløb og levevilkår end deres forældre.

Men hvordan kan man forhindre at ”æblet ikke falder langt fra stammen”, når man tænker børn, hvis primære socialisering påvirker dem i en negativ retning? De børn, der mod alle forventninger formår at bryde en negativ social arv, kaldes ”mønsterbrydere”.

Dette er et begreb, der senere i opgaven vil blive redegjort for. Jeg vil ydermere redegøre for begrebet ”social arv”, ”det senmoderne samfund”, samt Bourdieus socialiseringsteori (habitus-teorien). Disse teorier vil blive holdt op imod Giddens teori om det senmoderne samfund og individet i dette.

Der vil derefter blive sat fokus på disse teoriers relevans indenfor emnet social arv og mønsterbrud.
Herefter inddrages en analyse og fortolkning af Robert Zola Christensens roman Aldrig så jeg så dejligt et bjerg. Her sættes fokus på hovedpersonen Allan som mønsterbryder. Bourdieus habitus-teori vil desuden benyttes på hovedpersonen.

Til sidst kommer en vurdering af, hvorfor den sociale arv er så svær at bryde, og hvorfor det nogle gange alligevel lader sig gøre.

For at kunne vurdere dette benyttes en beskrivelse af social arv og samfundet med fokus på politik og uddannelse, ydermere inddrages et eksempel på en mønsterbryder Kristian Ditlev Jensen."... Køb adgang for at læse mere

SRP: Social Arv i det Senmoderne i Dansk og Samfundsfag

[15]
Bedømmelser
  • 13-12-2011
    Den er letforståelig. Der mangler måske lidt en bredere viden og flere faglige begreber.
  • 06-10-2015
    Det er for lækkert som hjælp til, at komme godt i gang!
  • 19-06-2015
    God opgave med gode pointer :)
  • 17-12-2014
    Givet af 3.g'er på STX
    God, konkret og simpel analyse af romanen. Super inspiration!