SRP om Kvinder i Matematikken i Matematik og Historie

Uddrag

Indledning:
Kvinder har igennem en periode på mere end 100 år kæmpet for, at få de samme rettigheder som mænd. Først fik de adgang til universitetsuddannelserne, senere fik de stemmeret og så kæmpede de for ligeløn. En af de første kvinder der fik en universitetsuddannelse var tyske Emmy Noether.

Hun er kendt for sit arbejde med algebra og har blandt andet givet navn til en Noethers ring. Men hvordan var mulighederne for de kvinder der ønskede en karriere indenfor naturvidenskaben og hvordan var kvindernes generelle stilling i det tyske samfund sidst i 1800-­‐tallet frem til efter 1. Verdenskrig?

Hvilket matematik arbejdede Emmy Noether egentlig med og hvad går begreberne ringer og idealer egentlig ud på?

I opgaven vil der blive lavet en redegørelse for det tyske samfunds udvikling, og heriblandt vil der blive undersøgt hvilken samfundsmæssig stilling kvinder havde i det tyske samfund.

Herefter vil der blive taget stilling til kvinders muligheder i naturvidenskaben med udgangspunkt i Emmy Noethers liv. Opgaven vil indeholde en redegørelse for begreberne, Abelske grupper, ringe og idealer, samt en forklaring på hvad en Noethers ring er.

Til sidst vil der blive vurderet hvilken betydning Emmy Noether har haft som matematiker."

Det tyske samfund og kvinderne
I første halvdel af 1800-­‐tallet havde Tyskland været præget af omdannelse af landbruget og meget stor befolkningstilvækst, den industrielle udvikling var først kommet i gang efter 1830 og brød først for alvor igennem efter 1850.

I midten og slutningen af 1800-­‐tallet levede størstedelen af Tysklands befolkning i elendighed, mange fik næsten intet at spise og dødeligheden blandt børn var stor. Problemet i byerne var ofte at fabrikkerne pressede lønnen helt i bund for at kunne konkurrere bedst muligt mod andre firmaer. De ansatte kunne intet gøre, for de vidste godt, at hvis de ikke tjente nogle penge kunne de risikere at dø af sult, så for dem var det bedre at tjene lidt end slet ikke at tjene noget.

Landbrug var Tysklands hovederhverv før 1830, herefter begyndte industrialiseringen og den langsomme udvikling mod et industrisamfund. Et godt stykke ind i 1800-­‐tallet, efter engelsk forbillede, kom Tyskland endelig i gang med at udnytte teknikkens og videnskabens muligheder indenfor landbruget, selvom det længe havde været muligt. I anden halvdel af 1800-­‐tallet blev der taget flere maskiner i brug, de fleste blev trukket af dyr, men også den dampdrevne tærskemaskine fik stor betydning. Udviklingen indenfor kemien betød bedre ernæring for både planter og dyr, og centrifugen fik kæmpe betydning for mejerierne, hvis smørproduktion nu gik helt væk fra det hjemmelavede smør... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind