SOP om Krisen i Grækenland i IØ og Samtidshistorie

SOP om Krisen i Grækenland i IØ og Samtidshistorie

SOP om Krisen i Grækenland, skrevet i International Økonomi A og Samtidshistorie B, hvor jeg, med den historiske vinkel, undersøger EU's historie og Grækenlands optagelse, samt vigtige faser i EU's historie. Herudover er der en en grundig makroøkonomisk landeanalyse af Grækenland. Afslutningsvis er der en vurdering af redningspakken og grunden til hjælpen fra EU og IMF's side til Grækenland.

Lærers kommentar

Både historie- og international økonomi-lærerene synes rigtig godt om opgaven.

Studienets kommentar

Studieområdeprojekter på hhx hed tidligere studieretningsprojekter (SRP). Eksemplet her er skrevet som et SRP. Der er enkelte forskelle mellem de to opgavetyper. I dag skal du fx ikke skrive et engelsk abstract, men et resumé på dansk. De fleste krav er dog ens, så du kan sagtens bruge eksemplet til at få gode idéer til dit SOP.

Den bedste måde at bruge eksemplet er ved at bruge SOP-bogen sideløbende. SOP-bogen er opdateret på alle de nye regler, så du er sikker på at leve op til alle krav.

Indhold

Indledning 1
Udvikling i integration imellem landene i EU siden 1981 2
Den Europæiske Union – Henblik på traktater og aftaler 2
Makroøkonomisk landeanalyse af Grækenland 4
Befolkningstallet, BNP, Beskæftigelse & Arbejdsløshed 5
Betalingsbalance, Inflation, Offentlig bruttogæld og De Offentlige finanser. 10
Tilpasningsprogrammet, som EU-Kommisionen, ECB og IMF har forhandlet med den græske regering maj 2010 og konsekvenserne for Grækenland. 13
Årsager der kan være , til at EU vælger at støtte Grækenland i landets nuværende krise. 16
Den første af de 2 årsager 16
Den anden årsag 17
Konklusion 18
Litteraturliste 19
Bilag 21

Uddrag

Indledning:

Indledningsvis vil jeg gøre rede for hvilke væsentlige faser, der har spillet en stor rolle i integrationen i EU siden 1981 med henblik på traktaterne, som fællesskabet sammen udarbejder.

Dernæst vil jeg lave en makroøkonomisk landeanalyse af Grækenland, hvor jeg vil belyse hvordan landets økonomiske nøgletal er blevet påvirket og udviklet de seneste år, hvor jeg samtidig vil inddrage en velfærdsteori til analyse af hvilken effekt De Olympiske Lege i Athen 2004 vil have på Grækenlands økonomiske kredsløb.

Dernæst vil jeg analyserer konsekvenserne for Grækenland ved at tilpasse sit økonomiske og finansielle styre efter tilpasningsprogrammet, som er udarbejdet af EU,ECB, Grækenland & IMF – og om programmet ser ud til at have ”kickstartet” økonomien i landet.

Afslutningsvis vil jeg vurdere, hvorfor EU vælger at støtte Grækenland i krisetiden, hvor jeg både vil vurdere den økonomiske og den anseelsesmæssige del.

Udvikling i integration imellem landene i EU siden 1981


Den Europæiske Union
- Hele dette store fællesskab blev dannet med formålet, at forhindre, der igen skulle opstå krig mellem de europæiske lande. Det var et forslag i 1950, som den daværende udenrigsminister i Frankrig ved navn, Robert Schuman kom med, som faktisk var startsskudet til den union, som vi medvirker og befinder os i idag. Denne stiftelse/grundlæggelse, kan man anse, som værende den første integration imellem landene i EF/EU.
EU har ikke altid haft navnet Den Europæiske Union. Det Europæiske Kul- og Stålfælleskab var navnet, som blev tilgivet unionen for 60 år siden og som det ligger til navnet gik fællesskabet ud på gensidig handel af kul og stål, som var vigtige ressourcer for krig og også en vigtig handelsvarer for de europæiske lande. Målet var at skabe et Europa, som var afhængige af hinandens kul- og stålproduktion og på den måde sikre fred i Europa.
Blot 7 år efter stiftelsen af Kul- og Stålunioen blev der indgået en aftale i Messina på Sicilien, om at ændre navnet til EØF (Det Europæiske Økonomiske Fællesskab), som indebar nogle samarbejder som f.eks. en fælles toldunion, et fælles marked med fri bevægelighed for varer, personer og penge. Men det, at fællesskabets indbyrdes samarbejde var begrænset med økonomi, som lå til unionens navn, blev der taget stilling til og navnet blev ændret til EF (De Europæiske Fællesskaber), som er grundlaget for det som vi idag kalder EU. Navneændringen blev foretaget ved Maastricht-traktaten , som blev indgået i Maastricht i Holland i 1993. Samtidig med at grænsen for ”kun” økonomisk samarbejde blev ophørt, vedtog man naturligvis andre arter for samarbejder, såsom; transportpolitik, socialpolitik, uddannelse, forskning m.v., traktaten blev
især bakket op af Tyskland og Frankrig.

Grækenland blev optaget som medlem nummer 10 af Det Europæiske Fællesskab i 1981.
Efter Grækenlands tiltrædelse til Det Europæiske Fællesskab, har der været en del faser, hvor integrationen imellem landene i EF/EU er blevet øget. Den første betydelige af disse integrationer, som har fundet sted efter optagelsen af Grækenland i 1981, er Den Europæiske Fælles Akt , som blev undertegnet i Luxembourg den 17. Februar i 1986 og trådte i kraft 1. Juli 1987. Denne fælles akt bliver anset, som en udvikling af Rom-traktaten. Hovedformålet med denne traktat var at gøre den europæiske indsutri mere konkurrencedygtig. Ifølge traktaten skulle mere end 300 tekniske handelshindringer afskaffes indenfor mindre end 7 år. (Tekniske handelshindringer er nogle regler, som landene fastsætter og som indeholder krav til et produkts konstruktion, sammensætning, indpakning m.v.)... Køb adgang for at læse mere

SOP om Krisen i Grækenland i IØ og Samtidshistorie

[14]
Bedømmelser
  • 08-01-2012
    Rigtig god, god til at komme i gang og finde inspiration fra
  • 25-04-2012
    Rigtig god opgave, kunne virkelig godt lide indledningen.
  • 03-01-2015
    Givet af HHX-elev på 3. år
    okay opgave dog en smule rodet sammen
  • 02-12-2014
    Fin opgave. God til inspiration