SRP: USA's Udenrigs- og Sikkerhedspolitik i Historie og Samfundsfag

Uddrag

"Indledning:

Amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik har spillet en betydelig rolle i det 20. århundrede. Siden afslutningen på Den Kolde Krig har USA som bekendt været verdens eneste, superledende magt. USA's magt har været så stor og dominerende, at det internationale system betragtedes og stadig betragtes som værende unipolært, nemlig med USA i førersædet.

Som verdens supermagt blev USA tidligere betegnet som usårlig, dvs. at intet kunne ramme nationen, men det skulle senere hen vise sig at være en fejlfortolkning. Terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2001 chokerede hele verden, ikke mindst USA, der med angrebet var et bevis på, at nationen ikke længere var usårlig.

Nye trusler trådte frem, og nationen måtte finde på en måde at overbevise verden om, at de stadig var de mest magtfulde og dominerende på verdensscenen.

Med terrorangrebet den 11. september skete dermed en ændring i den amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitik, men hvordan kan den nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske linje karakteriseres i forhold til tidligere? Hvad kendetegnede den amerikanske udenrigspolitik under Den Kolde Krig og endvidere efter terrorangrebet på World Trade Center den 11. september 2011?

I denne opgave vil jeg redegøre for definitionen på terrorisme og desuden for væsentlige sider af USA's reaktion på terrorangrebet. Derefter vil jeg analysere amerikansk udenrigs- og sikkerhedspolitik under den Kolde Krig med udgangspunkt i George Kennans lange telegram, Trumandoktrinen og tilmed inddæmningspolitikken.

Til yderligere analyse af den amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitik under Den Kolde Krig vil jeg belyse, hvilke ændringer der skete i den førte politik under krigen med særligt fokus på USA's forhold til USSR.

Herefter vil jeg analysere den amerikanske udenrigs- og sikkerhedspolitik efter terrorangrebene den 11. september, for at se om der er sket en ændring i politikken og i dette tilfælde, hvilken ændring. Dernæst og til slut vil jeg diskutere USA's rolle i det internationale system med overvejende fokus på USA i en unipolær verden.

Endvidere vil der indgå en diskussion om, hvorvidt USA's rolle kan forklares ud fra henholdsvis realisternes og idealisternes opfattelse. Diskussionen vil også komme ind på, hvordan USA selv opfatter deres rolle i forhold til andre og til slut, hvad der evt. truer deres nuværende position som unipolær magt.

Terrorisme – en nyere trussel

Begrebet terrorisme er et forholdsvist nyt begreb, idet det for alvor først kom på den politiske dagsorden i 1970'erne . Når ordet runger i vores hoveder, forbinder vi det straks med skræk, rædsel, død og ødelæggelse. Men hvad er terrorisme egentlig? Og hvordan defineres det rædselsslagne ord i virkeligheden? Terrorisme er vold, der er planlagt mod civile eller mod styrker, der ikke er i kamp . Volden kan både være udført af enkelt personer og grupper, men også af netværk, der helt bevidst ønsker at sende et bestemt budskab, der enten er af holdningsmæssigt, politisk eller en mere religiøs karakter. Terroristernes mål er at skabe frygt, hvilket gøres ved at slå til på de mest uventede tidspunkter. Endvidere sigter de efter mål, der har stor symbolværdi . Her er bl.a. angrebet på World Trade Center den 11. september 2001 et godt eksempel: de to tvillingetårne på Manhattan, USA, var symbol på USA's økonomiske magt, mens Pentagon var symbol på nationens militære magt og endvidere Det hvide hus (dog mislykkedes dette angreb), som symbol på deres politiske magt. For at en terroraktionen endvidere kan betegnes som ”vellykket”, er det samtidig vigtigt for terroristerne, at terrorhandlingen oppustes i medierne, da det spreder rædslen yderligere.

Selvom de fleste af os forbinder terrorisme med noget negativt, kan en terrorhandling også anses fra andre vinkler, nemlig terroristerne selv. Oftest når en aktion finder sted, vil terroristerne bag, betragte dem selv som frihedskæmpere, der tjener deres kamp en retfærdig sag. Det er svært at afgøre præcist, hvad der er hvad, da der ikke findes specifikke kriterier for dette. En hvilken som helst terroraktion vil nok blive betragtet fra begge sider af henholdsvis de ramte og endvidere af personerne bag angrebet. Når en regering anser en gruppe for terroristisk og dermed stempler dens mål som uberettigede, er den i sin fulde ret til at bekæmpe den ved brug af metoder, der ellers ville bedømmes som uacceptabelt i et retssamfund. Samtidig gør regeringen krav på international opbakning ."... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind