SRP: Det 20. Århundredes Kvindekampe i Engelsk og Historie

Uddrag

Indledning:
Kvindekampe, er det ikke lidt passé? Jo og nej. Grunden til jeg har valgt at skrive om kvindens rolle og stilling i begyndelsen af det 20'ende århundrede og i 1960-1970'erne, er at jeg har hørt andet end negativt, fra mænd, og positivt, fra kvinder, om kvindekampene.

Jeg fandt videre ud af at Fay Weldon, er en kvinde der både taler for og imod feminismen. Det synes jeg lød spændende og valgte så bogen Praxis, da den er skrevet sidst i 1970'erne og fordi den omhandler kvinderne i tiden helt fra 1920'erne til 1970'erne.

De 2 kvindekampe er mere bakketoppe efter hinanden, end de er 2 adskilte begivenheder. Godt nok skete der ikke meget i kvindekampen under krigene eller i mellemkrigsårene, men lidt skete der alligevel.

Jeg vil i denne opgave redegøre for den engelske kvindens situation i begyndelsen af det 20. århundrede og om hvordan Suffragisterne og Suffragetterne kæmpede imod regeringen, kun bestående af mænd. Herefter vil jeg analysere og fortolke Praxis, med fokus på Fay Weldons kvindeskildringer, med henblik få at sætte roman ind i 1960'ern og 1970'ernes kvindekamp.

Til sidst vil jeg sammenligne de 2 kvindekampe, med henblik på både at finde forskelle og ligheder i metoder og ideologier.
Jeg vil benytte følgende forkortelse i min opgave: PX ss.9 for Praxis side 9 i den udgave, der er anført i litteraturlisten.

Forholdende i England
Imperialismen -industrialiseringen
Begyndelsen af 1900-tallet var præget af forandringer. Industrialiseringen medførte ændringer i England. 10 millioner landmænd blev til 30 millioner indbyggere, et total skift fra landbrug til by og industri. Pludselig var den almene engelske borger ikke land mand, men arbejder. Byerne skulle rumme mange mennesker og en arbejder havde ofte kun en lille lejlighed til ham og hans familie. Der blev talt at ud af befolkningen, var 1/3 under fattigdomsgrænsen. Arbejderne var utilfredse med deres kummerlige forhold, men én arbejder havde ikke noget at skulle have sagt. Arbejdsgiveren ville bare fyre ham og ansætte en af de mange andre mænd, som manglede arbejde. Arbejderne fandt ud af at organiserede sig og opdagede styrken og virkningen af at stå sammen. Fagbevægelsen opstod og arbejderne fik på den måde indflydelse på arbejdsvilkårene og ikke mindst lønnen. Også kvinderne organiserede sig grupper og senere hen opstod rene kvindefagforeninger, men det står også beskrevet senere i opgaven.
Kvindebevægelsens start
Allerede i 1850érne samlede Barbara Leigh Smith, senere gift Bodichon, mange af kvindeaktiviteterne i sit hus på Langharm Place i London. Barbara og kvinderne fra Langharm Place, trådte for første gang ud i offentligheden ved et lovforslag der omhandlede skilsmisse, dog uden held første gang. Der blev senere vedtaget en lov, der gjorde det muligt at blive skilt, dog nemmere for mænd end for kvinder. Også prostitutionsloven blev ophævet efter den victorianske kvinde, Josephine Butler og en journalist havde: bevist, at det var muligt at sælge piger på ca. tolv år til prostitution. Efterfølgende var der ingen partier der ville eller turde, pågrund af frygt for næste valg, tage sig af de sociale problemer der lå til grund for prostitutionen. De feministiske organisationer kæmpede generelt ikke direkte de fattige kvinders kamp, de var jo selv respektable kvinder. Det er nok misvisende at kalde det en kamp på dette tidspunkt, da kvinderne fra Langharm Place var meget forsigtige i deres metoder til at påvirke samfundets udvikling. Der blev senere brugt mere voldelige metoder, hvor bevægelsen, som er blevet en organisation på dette tidspunkt, må splittes pga. uenighed om rigtigheden i dette. Kvinderne på Langharm Place var overbeviste om at hvis kvinderne fik stemmeret ville alle kvinders problemer løse sig, og gik derfor ind i kampen med en stærk overbevisning om at det var det rigtige at gøre. Man kan stå og se tilbage i dag og se at kvindernes ret til at stemme ikke fjernede kvindens problemer, men faktisk gjorde dem mere bevidste om de uretfærdige forskelsbehandlinger der fandt sted omkring dem.
Selvom Kvinderne lagde meget af deres arbejde i stemmeretten, kæmpede de også en kamp for bedre vilkår for uddannelsen af kvinder. Den påbegyndtes allerede i starten af 1800-tallet og i starten af 1900-tallet var meget af kampen ovre og kun Oxford og Cambridge manglede fuld ligestilling for kvinder. Den fulde ligestilling blev først givet på Oxford i 1920 og på Cambridge i 1947... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind