SRO om farvestoffer, syre-base indikatorer og logaritmer
SRO om farvestoffer, syre-base indikatorer og logaritmer
Eksempel på SRO i Matematik og Kemi.
Opgaveformulering
Med udgangspunkt i syre-baseindikatoren methylrødt ønskes en redegørelse for karakteristiske egenskaber ved syre-baseindikatorer, herunder syre-baseegenskaber og chromofore egenskaber.
I redegørelsen skal der indgå:
• En beskrivelse af karakteristiske træk ved den kemiske opbygning af organiske farvestoffer.
• En udledning af udtrykket for sammenhængen mellem pKs, pH i opløsningen og den formelle koncentration (eller stofmængde) af indikatoren på henholdsvis syre- og baseform.
I laboratoriet ønskes pKs for methylrødt bestemt eksperimentelt ved brug af spektrofotometri (bilag). I denne forbindelse skal du redegøre for teorien bag eksperimenterne samt de eksperimentelle metoder.
Endvidere ønskes en beskrivelse af logaritmefunktionens egenskaber, med fokus på konstruktion af en logaritmisk skala. I beskrivelsen skal indgå en kort historisk redegørelse for logaritmefunktionernes "opfindelse" og anvendelse.
Lærers kommentar
Flot opgave i et klart og forståeligt formidlet sprog. De faglige mål og tværfaglige mål er godt opfyldt.
Afsnittet om chromofore grupper er særdeles velskrevet og afspejler, at du er kommet godt ned i stoffet. Illustrationer er velvalgte og hensigtsmæssigt indplaceret i teksten.
Studienets kommentar
Du kan læse om syre-base-indikatorer med videre i vores kompendium om pH-beregninger.
Indhold
Indledning: 4
Absorbans: 5
Organiske farvestoffer: 5
Delokaliserede elektroner: 6
Chromofore-grupper 7
Logaritmefunktioner og pH-begrebet 8
Logaritmefunktioner 9
Det logaritmisk skala 10
Puffersystemer, pKs og logaritmefunktioner: 10
pKs for methylrødt: 11
Bestemmelse af pKs for methylrødt: 14
Konklusion: 15
Litteraturliste: 16
Uddrag
Farvestoffer, syre-base indikatorer og logaritmer
Indledning:
Naturen omkring os er fyldt med farvestoffer, men det er sjældent vi tænker på hvorfor bestemte ting har bestemte farver. Naturfarvestoffer er vigtige bestandsdele i vores omgivelser. For eksempel kan planterne ikke omdanne solenergien til kemisk energi uden det organiske farvestof chlorophyl. Hvorfor bliver hvidt lys for eksempel grønt, når det reflekteres fra et græsstrå? Kort sagt er græsset er grønt, fordi det indeholder farvestoffet chlorophyl, som har elektroner har energitilstande, der tillader absorption af rødt og blåt lys, mens den grønne komponent af det hvide lys bliver kastet tilbage uden at blive absorberet. Men der ligger noget kompliceret kemi bag denne proces, som der i rapporten vil blive redegjort mere for.
I vores omgivelser kan vi desuden observere, at for eksempel almindelig te skifter til lysegul, hvis der lægges en citronskive i teen. Farvestofferne i teen reagerer åbenbart med citronsure. På den anden side gøres teen mørkere, hvis den gøres basisk. Syre-base indikatorer har samme princip som eksemplet med teen og citronskivet, men et stof kan kun anvendes som syre-base indikator hvis de får farvestoffet til at ændre farve i et meget snævert pH-område.
Desuden kendes det fra Lambeert Beers lov, at absorbansen af et farvestof er proportional med stoffets koncentration. Dette udnyttes i denne rapport til at udlede en formel til at bestemme blandingsforholdet mellem syre- og baseformen for en indikator, og derved at udregne pufferligningen... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
