SRO om Farvestoffer i sodavand i Kemi og Matematik
SRO om Farvestoffer i sodavand i Kemi og Matematik
SRO i Kemi B og Matematik A om farvestoffer i sodavand.
Opgaveformulering
I denne opgave jeg tage et nærmere blik på disse farvestoffer, idet jeg undersøger hvor store koncentrationer der er af hvert farvestof i breezeren. Dette vil jeg gøre ved at først og fremmest redegøre for de to farvestoffers kemiske opbygning. Efterfulgt af et absorbtionsspektre som jeg vil fremstille af det rene farvestof som findes i sodavandet, og af sodavandet selv, som videre kan bruges til at fremstilling af en standardkurve for farvestoffet opløst i vand. Når dette er gjort, ville jeg være i stand til at se at, sammenhæng mellem absorbansen og farvestoffets koncentration findes ved lineær regression, som kan anvendes til en kvantitativ bestemmelse af indholdet af farvestof i breezeren. Ved udførslen af lineær regression vil jeg benytte mindste kvadraters metode, som jeg i opgaven gør rede for. Herudover vil jeg redegøre for den matematiske model, som Lambert-Beers lov er udtryk for.
Indhold
- Abstract
- Indledning 1
- Teori 1
- Farvestoffernes kemiske opbygning 2
- Lambert Beers lov 3
- Lineær regression 4-5
- Forsøget 5-7
- Del 1 – Indholdet af Quinolingult 7-9
- Del 2 – Indholdet af ponceau 4R 9-10
- Diskussion 11
- Konklusion 11
- Litteraturliste 11
Uddrag
Indledning
I over 2000 år har man anvendt Farvestoffer i levnedsmidler. Tidligere var farvestoffet formål hovedsageligt at gøre madvaren mere attraktivt,(gælder også i dag), men også for at skjule madvarernes ringe kvalitet. I dag bruges de til at farve mad eller genopfriske farven i maden, hvis det f. eks. blegnes under fremstillingsprocessen. De bruges til at forstærke en naturlig farve, f.eks. at gøre appelsinjuice mere gult eller hindbær og jordbæris mere rød, med dets formål at gøre maden mere attraktivt og mere appetitligt. Farvestof i det hele taget (syntetiske såvel som naturlige farvestoffer), kan ses at være en integreret del af vores hverdag i dag. Beklageligvis har syntetiske farvestoffer bivirkninger i blandt andet fødevarer og kosmetik, som visser sig at være allergifremkaldende og mistænktes for at være kræftfremkaldende i visse tilfælde, og af den grund protesteres der imod brugen af syntetiske farvestoffer i levnedsmidler.
I Danmark er der i alt 42 forskellige farvestoffer som er tilladte i levnedsmidler, med primært anvendelse i produkter som is, slik, kage, læskedrikke, vin og snacks, men med en vis grænse, med hensyn til mængden af farvestofferne, der må tilsættes fødevarerne.
orange barcadi breezer indeholder de syntetiske farvestoffer Quinolingult med EF-nummeret E104 samt Ponceau 4 R med EF-nummeret E124, som begge er godkendte levnedsmidelfarvestoffer.
Teori:
Farvestoffernes kemiske opbygning
Årsagen til farvestoffernes farve ligger i den kemiske opbygning. Molekyler, der kun indeholder C-C enkeltbindinger, er farveløse. Dette skyldes, at excitationsenergien er alt for høj i forhold til fotonenergien for synligt lys. I molekyler med konjugerede dobbeltbindinger, dvs. hvor carbonkæden holdes sammen med skiftevis enkelt- og dobbeltbindinger, har C-atomet fire elektroner i yderste skal, hvoraf tre af elektronerne indgår i enkeltbindinger til de nabostillede C- og H-atomer, og den fjerde elektron bidrager til en fælles elektronsky, som lægger sig ud over alle de konjugerede dobbeltbindinger. Disse elektroner kaldes de delokaliserede elektroner, og det er dem der kan absorbere det synlige lys, fordi de ikke er bundet så ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind