SRO 2. g Valgsystemer og valgmatematik

  • STX 2.g
  • SRO (Samfundsfag A, Matematik B)
  • 7
  • 16
  • 3788
  • PDF

SRO 2. g Valgsystemer og valgmatematik

SRO omhandlende "valgmetoder - valgsystemer og valgmatematik".

Problemformulering til SRO 2.G
Der ønskes en grundig redegørelse for de to valgsystemer, flertalsvalg i enkeltmandskredse og forholdstalsvalg. Inddrag politiske og demokratiske argumenter for og imod anvendelsen af dem

Redegør for de to mandatfordelingsmetoder ”største brøkers metode” og ”d'Hondts metode”, inddrag i denne forbindelse opgave 1 og opgave 2 omhandlende folketingsvalget 2011. Er begge fordelingsmetoder lige matematisk retfærdige at anvende ved den konkrete stemmetalsfordeling?
Forklar de matematiske mekanismer bag Alabama paradokset, inddrag i denne forbindelse opgave 14(a)

Endelig ønskes en vurdering og en diskussion af, hvorvidt balancen mellem på den ene side, den danske lovgivnings krav til et lovligt gennemført folketingsvalg og, på den anden side, ønsket om matematisk retfærdighed er fornuftig.

Lærers kommentar

Problemformuleringens sidste spørgsmål (se opgaven) er ikke grundigt nok besvaret

Indhold

1. Problemformulering Side 3

2. Indledning Side 4

3. Valgsystemer Side 4
3.1 Flertalsvalg Side 4
3.2 Forholdstalsvalg Side 5
3.3 Det bedste valgsystem Side 6
3.4 Valgdeltagelse Side 7

4. To fordelingsmetoder ved forholdstalsvalg Side 8
4.1 Største brøkers metode Side 8
4.2 D’Hondts metode Side 9
4.3 Den totale matematiske (u)retfærdighed Side 9
4.4 Folketingsvalget 2011 Side 10
4.6 Alabama paradokset og største brøkers metode Side 11

5. Er et matematisk retfærdigt flertal, et funktionsdygtigt flertal? Side 12
5.1 Spærregrænsen Side 12

6. Konklusion Side 13

Bilag 1 Side 14
Bilag 2 Side 15

Uddrag

D’Hondts metode

En anden metode man bruger ved et forholdstalsvalg er en divisormetode udviklet af en belgisk matematiker ved navn Victor d’Hondt (1841-1901). Den anses som dem simpleste og er også mest udbredt. Matematisk og resultatmæssigt er det den samme metode, der blev udviklet af den amerikanske politiker og præsident Thomas Jefferson, men de to metoder operere på forskellige måder.
Karakteristisk ved divisormetoderne og herunder d’Hondts metode er at partiernes stemmetal divideres med en række divisorer og partierne tildeles derefter mandater i en rækkefølge der svare til de opnående kvotienters. Her viser jeg et eksempel med parti A, B og C som før. Rød farve betyder et tildelt mandat
... Køb adgang for at læse mere

SRO 2. g Valgsystemer og valgmatematik

[1]
Bedømmelser
  • 13-02-2015
    God hjælp, der hjælper