SRO om kirale forbindelser
SRO om kirale forbindelser
SRO om kirale forbindelser i Fysik B og Kemi A.
Opgaveformulering
1) Indledningsvis ønskes en redegørelse af begrebet kiralitet. Redegør herefter for hvad man forstår ved planpolariseret lys og begrebet optisk aktivitet.
2) Undersøg eksperimentelt polarisationen af laserlys og optisk aktivitet i sukkeropløsninger.
3) Isoler limonen fra appelsiner og undersøg ved hjælp af optisk aktivitet, om der er tale om R-formen.
4) Diskuter kort et eksempel, hvor kiralitet har betydning, fx udviklingen af nye lægemidler.
Indhold
Kiralitet 3
Historie 3
Strukturisomeri 4
Stereoisomeri 4
Kiral katalyse 4
Øvelse 1 – Laserlys 5
Polarisation af laserlys 6
Laseren 6
Postevand 6
Optisk aktivitet i sukkeropløsningerne 6
Saccharose 6
Glucose 7
Fructose 7
Øvelse 2 – Isolering af limonen 8
Brydningsindekset 8
Vores limonen som vi isolerede fra appelsinnerne 8
Rent R-Limonen opløst i heptan 1:1 8
Konklusion 10
Litteraturliste 11
Uddrag
Kiralitet
Historie
Det var den franske kemiker og mikrobiolog Louis Pasteur, som i midten af 1800-tallet opdagede fænomenet kiralitet. Pasteur lavede krystallografiske undersøgelser af en nyopdaget vinsyre, der havde samme kemiske opbygning og struktur som almindelig vinsyre. Imidlertid havde den tyske kemiker Eilhardt Mitscherlich vist, at mens almindelig vinsyre afbøjede planpolariseret lys, havde druesyre ikke en sådan effekt.
Pasteur opdagede, at salte, som udkrystalliseredes fra druesyre, bestod af to typer krystaller, som var spejlbilleder af hinanden. Og når disse krystaller blev sorteret, og der blev sendt planpolariseret lys igennem, afbøjede de to krystaltyper lyset i hver sin retning.
Druesyre bestod af en binding af to forbindelser, der var spejlbilleder af hinanden. På baggrund af Pasteurs opdagelser klassificeres kirale forbindelser efter, hvilken vej, de drejer planpolariseret lys. Forbindelser, der drejer lyset venstre om, får betegnelsen L, mens forbindelser, der drejer lyset til højre, får betegnelsen D.
Vinsyre eksisterer i flere isomere former. Ligeledes gør mælkesyre der findes i to forskellige former. De to molekyler har forskellig rumlig opbygning, men samme molekylformel. Selvom de er hinandens spejlbilleder er de forskellige da det ikke er muligt at få alle ens grupper til at dække hinanden. Molekylerne er derfor det man kalder spejlbilledisomere eller lidt finere: enantiomere former og repræsenterer to forskellige stoffer. Dette er kiralitet.
Skal man forklare det med mælkesyre, skyldes det at carbon atomet i midten af carbonkæden er ... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
