SRO om arvelighedslære og statistik

  • STX 2.g
  • SRO (Matematik B, Biologi A)
  • 10
  • 14
  • 2476
  • Word2007

SRO om arvelighedslære og statistik

En SRO i Biologi A og Matematik B om arvelighedslære og statistik.

Problemformulering:
- Vi vil undersøge Mendels arvelighedslære med udgangspunkt i Mendels 1. og 2. lov.
- Vi vil forklare Mendels 1. og 2. lov, og vi vil eftervise Mendels 2. lov ved forsøg med inddragelse af matematisk statistik.

Indhold

Abstract 3
Indledning 4
Teori
Arvelighedslære 4
Meiose 5
Gregor Mendel 5
Mendels 1. lov 6
Mendels 2. lov 7
Koblede gener og overkrydsning 7

Forsøgsbeskrivelse 8
Resultater 8
χ2-test 9
Diskussion 10
Konklusion 11
Litteraturliste 12
Bilag 13

Uddrag

Vores opgave handler om Mendels 2. lov, også kaldet loven om fri rekombination . Den er skrevet på baggrund af et forsøg over Mendels 2. lov med majs, og vil indeholde matematisk statistik samt biologisk lære om nedarvning. Vores problemformulering lyder således:

Mendels arvelighedslove
- Vi vil undersøge Mendels arvelighedslære med udgangspunkt i Mendels 1. og 2. lov.
- Vi vil forklare Mendels 1. og 2. lov, og vi vil eftervise Mendels 2. lov ved forsøg med inddragelse af matematisk statistik.

Til at besvare vores problemformulering må vi udføre et forsøg over Mendels 2. lov med majs. Vi skal undersøge nedarvningen af to forskellige gener hos majs, og vi skal eftervise Mendels 2. lov.

Men for at forstå Mendels 2. lov, må vi først fortælle kort om arvelighedslære, Mendels 1. lov og om hvad der sker under meiosen (kønscelledannelsen).

Arvelighedslære (genetik)
Ordet genetik stammer fra det græske ”genese”, som betyder oprindelse eller begyndelse. Genetik er et område indenfor biologien, som blandt andet handler om arvematerialets nedarvning. Grundlæggende for alle levende organismer er, at afkommet ofte ligner forældrene, men aldrig er helt præcist magen til. Et menneskes genetiske arv kaldes genotype mens dets fysiske karakteristika kaldes fænotype.

Organismer indeholder et lige antal kromosomer, der findes i par – det ene kromosom i hvert par er fra faren, det andet fra moren. Dette kaldes homologe kromosomer, og de indeholder gener for de samme arveegenskaber. Disse genpar kaldes allele gener, og kan både være ens (homozygote) eller forskellige (heterozygote). Hvis genparret er homozygot, vil der ikke være tvivl om udfaldet, da fx blå krydset med blå altid vil give blå. Men hvis genparret derimod er heterozygot, er der to muligheder. Enten kan afkommet blive en mellemting mellem forældrenes (co-dominans), eller ... Køb adgang for at læse mere

SRO om arvelighedslære og statistik

[0]
Der er endnu ingen bedømmelser af dette materiale.

Materialer relateret til SRO om arvelighedslære og statistik.