SOSU-hjælperens rolle i forbindelse med Parkinson
- EUD (og HG) 3. år
- Andet
- 11
- 17
- 5070
Rapport: SOSU-hjælperens rolle i forbindelse med Parkinson
Problemformulering
1: Hvad er Parkinson sygdom?
2: Hvordan lærer man at leve med Parkinson sygdom?
3:Hvordan kan vi bruge denne viden om Parkinson sygdom i vores daglige arbejde som social- og sundhedshjælpere?
Studienets kommentar
SOSU-uddannelsen 2005
Indhold
INDLEDNING side 4
PROBLEMFORMULERING side 4
1: HVAD ER PARKINSONS SYGDOM? side 5
1a: Hvad er Parkinsons sygdom? side 5
1b: Hvor længe kan man leve med Parkinson sygdom, før ens
liv ændrer sig? side 5
1c: Hvorfor ryster nogle og andre ikke? side 5
1d: Hvilke symptomer har man, når Parkinson sygdommen er
på sit værste stadie? side 5
1e: Hvorfor glemmer man, og hvorfor mister man strukturen i dagligdagen? side 6
2: HVORDAN LÆRER MAN AT LEVE
MED PARKINSONS SYGDOM? side 7
2a: Hvordan lærer man at leve med Parkinson sygdom, og
hvad er godt og stimulerende for Parkinson patienter? side 7
2b: Hvad er status i dag for at forbedre livet med Parkinsons sygdom? side 8
2c: Hvad er en § 28, og findes der andre relevante love? side 9
2d: Hvilke diæter hjælper? side 10
2e: Hvordan påvirker Parkinsons sygdom taleevnen? side 11
2f: Hvilke øvelser kan hjælpe? side 11
2g: Hvem kan hjælpe? side 12
3: HVORDAN KAN VI BRUGE DENNE VIDEN OM PARKINSONS SYGDOM I VORES DAGLIGE ARBEJDE SOM SOCIAL- OG SUNDHEDSHJÆLPERE? side 12
KONKLUSION side 12
SAMARBEJDSAFTALE side 14
EVALUERING side 15
LITTERATURLISTE side 16
Bøger side 16
Internetartikler side 16
Love og paragraffer side 17
Video side 17
Øvrige kilder: side 17
BILAGSFORTEGNELSE side17
Uddrag
INDLEDNING
Parkinson sygdom kaldes også rystesyge eller rystelammelse, da de første symptomer ofte er rysten på hænderne.
Sygdommen blev opdaget af James Parkinson i 1817. Parkinson syge be-gynder oftest i 50-70 års alderen og hyppigheden stiger med alderen. Mænd angribes hyppigere end kvinder. Parkinson er på mange måder svært for den som er ramt af sygdommen. I Danmark lider 5-6 tusinde borgere af denne sygdom. Vi har valgt at arbejde med emnet, for at være med til at skabe å-benhed, forståelse og tolerance for den parkinsonramte borger. Samtidig øn-sker vi også at udvide vores horisont.
Vi mener det er vigtigt, at vi som kommende social- og sunhedshjælpere får nogle gode redskaber til at forstå den parkinsonramte. Hermed mener vi redskaber som f.eks viden om selve sygdommen, gode sosu-hjælper-hand-linger, og holdningsdiskussioner. Sammenlagt skulle denne viden, forslag til handlinger og indsigt i egne holdninger kunne give os kompetence til at yde en velkvalificeret pleje og omsorg.
Eftersom sosu-hjælperen mange gange er tættest på borgeren, er det u-troligt vigtigt at vi er velinformerede om borgerens rettigheder og muligheder. Det er også vigtigt at vores observationer indgår i et professionelt tværfagligt samarbejde (se bilag #1), da vi jo også har den daglige kontakt med borgeren, så vi på den måde kan være med til at forbedre den enkelte borgers livskvalitet... Køb adgang for at læse mere Allerede medlem? Log ind
